Tidligere israelsk efterretningsagent hævder, at Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell arbejdede for Israel

Illustration: "Det billede, som beviserne tegner, viser ikke en direkte forbindelse fra Epstein til et enkelt efterretningsvæsen, men et net, der forbinder centrale medlemmer af The Mega Group, politikere, og embedsmænd i både USA og Israel, samt et organiseret kriminelt netværk med dybe forretningsmæssige og efterretningsmæssige bånd i begge nationer". Credit: Coalition to Govern America - Govern America with Darren Weeks. Screenshot: <www.governamerica.com/issues/spooks/22305-mega-group-maxwells-and-mossad-the-spy-at-the-heart-of-the-jeffrey-epstein-scandal>

Illustration: “Det billede, som beviserne tegner, viser ikke en direkte forbindelse fra Epstein til et enkelt efterretningsvæsen, men et net, der forbinder centrale medlemmer af The Mega Group, politikere, og embedsmænd i både USA og Israel, samt et organiseret kriminelt netværk med dybe forretningsmæssige og efterretningsmæssige bånd i begge nationer”. Credit: Coalition to Govern America – Govern America with Darren Weeks. Screenshot: <www.governamerica.com/issues/spooks/22305-mega-group-maxwells-and-mossad-the-spy-at-the-heart-of-the-jeffrey-epstein-scandal>

I et nyligt interview (artiklen er fra 2. oktober, 2019, red.) med en tidligere højtstående embedsmand i den israelske militære efterretningstjeneste hævdes det, at Jeffrey Epsteins sexpengeafpresning var en israelsk efterretningsoperation med det formål at lokke magtfulde enkeltpersoner og politikere i USA og andre lande i en fælde…

Siden det tilsyneladende selvmord i et fængsel på Manhattan er der kommet meget frem i lyset om hans moralsk fordærvede aktiviteter og metoder, som blev brugt til at sexmisbruge mindreårige piger og lokke rige og magtfulde personer i en fælde med afpresning som formål.

Epsteins bånd til efterretningstjenesten, som er beskrevet i en undersøgende og dybdegående MintPress-artikelserie[1], får fortsat minimal dækning i mainstream-medierne, som har droppet at dække Epsteinskandalen på trods af det faktum, at hans mange medsammensvorne stadig er på fri fod.

Ifølge de, der har undersøgt Epsteins tilknytning til efterretningstjenester, er der klare tilknytninger til både USA’s og Israels efterretningsvæsen. Dette lader det stå åbent, hvilket lands efterretningstjeneste der var tættest på Epstein og mest involveret i hans afpresnings- og sex-trafficking-aktiviteter.

I et nyligt interview, givet af en tidligere højtstående embedsmand i den israelske militære efterretningstjeneste, hævdes det, at Jeffrey Epsteins sexpengeafpresning var en israelsk efterretningsoperation med det formål at lokke magtfulde enkeltpersoner og politikere i USA og andre lande i en fælde.

I et interview[2] med Zev Shalev, som er tidligere chefproducer for CBS News og prisvindende undersøgende journalist for Narativ, hævdede den tidligere seniorchef for Israels militære efterretningstjeneste, Ari Ben-Menashe, ikke bare at have mødt Jeffrey Epstein og hans påståede bordelværtinde, Ghislaine Maxwell, tilbage i 1980’erne, men at såvel Epstein som Maxwell allerede arbejdede med israelsk efterretningsvæsen på det tidspunkt.

De fandt en niche

I et interview[3] i sidste uge med den uafhængige udgiver, Narativ, fortalte Ben-Menashe sin interviewer, Zev Shalev, at han var blevet introduceret for Jeffrey Epstein af Robert Maxwell i midten af 1980’erne, mens Maxwells og Ben-Menashes involvering i Iran-Contra-våbenhandlerne foregik. Ben-Menashe specificerede ikke året, han mødte Epstein.

Ben-Menashe fortalte Shalev, at “han (Robert Maxwell) ønskede, at vi skulle acceptere ham (Epstein) som en i vores gruppe… Jeg benægter ikke, at vi på det tidspunkt var en gruppe. Det var Nick Davies (udenlandsk redaktør af det Maxwell-ejede Daily Mirror), det var Maxwell, det var mig selv og så vores team fra Israel. Vi gjorde det, vi gjorde”. Tidligere rapportering fra Seymour Hersh og andre afslørede, at Maxwell, Davies og Ben-Menashe[4] i dette tidsrum var involveret i levering og salg af militærudstyr og våben fra Israel til Iran på vegne af israelsk efterretningstjeneste.

Han tilføjede så, at Maxwell havde meddelt i løbet af introduktionen, at “jeres israelske chefer har allerede godkendt” Epstein. Shalev sagde senere, at Maxwell på den tid “havde et bredt netværk i Israel, bl.a. den daværende premierminister, Ariel Sharon, ifølge Ben-Menashe.”

Ben-Menashe sagde så, at han havde “mødt ham (Epstein) nogle få gange på Maxwells kontor. Det var alt”. Han sagde også, at han ikke var klar over, at Epstein var involveret i våbenhandler for andre, han kendte på det tidspunkt, men at Maxwell ønskede at involvere Epstein i levering af våben, som han, Davies og Ben-Menashe var involveret i på vegne af Israel.

Som MintPress rapporterede i del IV[5] af den undersøgende serie ”Jeffrey Epstein skandalen indefra: For stor til at mislykkes”[6] var Epstein direkte involveret – sammen med adskillige våbenhandlere – i Iran-Contra-våbenhandler mellem Israel og Iran.

Efter Epstein forlod Bear Stearns i 1981, begyndte han at arbejde[7] i den skumle del af finansverdenen som “finansskattejæger”, som han beskrev sig selv, hvor han både ville opsnuse og skjule penge for magtfulde folk.

Et af disse magtfulde individer var den saudiarabiske Adnan Khashoggi med tætte bånd til både israelsk og amerikansk efterretningstjeneste og en af hoved-våbenhandlerne i Iran-Contra. Epstein ville senere forfalske et forretningsforhold med et CIA-camouflage-firma, som var involveret i et andet aspekt af Iran-Contra; flyselskabet, Southern Air Transport, på vegne af Leslie Wexners firma, The Limited.

I denne periode er det også kendt, at Epstein kom til at kende den britiske våbenhandler Sir Douglas Leese, som samarbejdede med Khashoggi om mindst én britisk-saudiarabisk våbenhandel i 1980’erne. Leese ville senere introducere[8] Epstein for Steven Hoffenberg, som kaldte Epstein et “geni” og beskrev hans mangel på moral i forbindelse med introduktionen. Ydermere er der indikationer på, at Epstein var involveret i andre våbenhandler i Mellemøsten. Desuden ville Epstein senere hævde (og derefter benægte) at have arbejdet for CIA i denne periode.

Efter at være blevet introduceret for Epstein hævdede Ben-Menashe, at hverken han eller Davies var imponeret over Epstein og betragtede ham som “ikke særligt kompentent”. Han tilføjede, at Ghislaine Maxwell var “faldet for” Epstein, og at han troede, at det romantiske forhold mellem hans datter og Epstein fik Robert Maxwell til at arbejde for at få sidstnævnte ind i “familieforetagendet” – dvs. Maxwells foretagender med israelsk efterretningstjeneste.

Disse informationer er meget afslørende, forudsat at narrativen i det mindste indtil nu har været, at Ghislaine Maxwell og Jeffrey Epstein ikke mødtes og indledte deres forhold før efter Robert Maxwells død i 1991, hvorefter Ghislaine flyttede til New York.

Ben-Menashe sagde, at noget tid efter introduktionen, igen uden at nævne hvilket år, startede Ghislaine Maxwell og Jeffrey Epstein en sexpengeafpresningsforretning for at afpresse amerikanske politiske og offentlige skikkelser på vegne af den israelske militærefterretningstjeneste. Han sagde:

Hvad der i dette tilfælde virkelig skete, ud fra min opfattelse, var, at dette par blev opfattet som agenter. De var egentlig ikke kompetente til at gøre særlig meget. Og så fandt de en niche for sig selv – pengeafpresning af amerikanske og andre politiske skikkelser.”

Derefter bekræftede han, da han blev tilskyndet dertil, at de afpressede amerikanere på vegne af den israelske efterretningstjeneste.

Zev Shalev sagde som svar på udtalelsen:

Men for de fleste folk, ved du, er det svært at tænke på Israel som … udøver af pengeafpresning af deres ledere i USA, det er en meget …”, hvorpå Ben-Menashe afbrød, og den følgende udveksling fandt sted:

Ari Ben-Menashe: ”Laver du sjov? (griner)…. Det var klart deres modus operandi. At gå i seng med hvem som helst er ikke en forbrydelse, det kan være pinligt, men en forbrydelse er det ikke, men at have sex med mindreårige piger er en forbrydelse.

Shalev: ”Det var også en forbrydelse i 2000, men de lod ham slippe…

Ben-Menashe: ”Og det er også (derfor), at han (Epstein) altid sørgede for, at disse piger var mindreårige.

Da Shalev desuden udspurgte Ben-Menashe om forholdet[9] mellem Jeffrey Epstein og tidligere israelsk premierminister Ehud Barak, sagde Ben-Menashe: “Efter et stykke tid, du ved, gjorde mr Epstein det at indsamle efterretninger om folk i USA. Så hvis man ønsker at tage til USA som fremtrædende politiker, søger man oplysninger om folk”. Senere fastslog Ben-Menashe, at Barak fik kompromitterende oplysninger (f.eks. afpresning), som Epstein havde tilegnet sig om magtfulde mennesker i USA.

PROMIS, sex og pengeafpresning

Hvis Robert Maxwell virkelig rekrutterede Epstein og indlemmede ham i “familieforetagendet” og i den israelske efterretningsverden, som Ben-Menashe har hævdet, bringer det understøttende beviser for oplysninger stillet MintPress til rådighed af en tidligere amerikansk efterretningsansat, som valgte at forblive anonym set i lyset af påstandens følsomhed.

Denne kilde, som har direkte kendskab til uautoriseret brug af PROMIS (softwaresystem til sporing og sagsstyring for anklagere, red.) for at støtte hemmelige amerikanske og israelske efterretningsprojekter, fortalte til MintPress, at “noget af udbyttet fra de ulovlige salg af PROMIS blev gjort tilgængelig for Jeffrey Epstein til at kompromittere mål med politisk pengeafpresning.”

Som det stod skrevet i en Mintpress-serie om Epstein-skandalen[10], kom en stor del af Epsteins midler også fra Ohio-milliardæren, Leslie Wexner, som har dokumenteret tilknytning til både organiseret kriminalitet samt amerikansk og israelsk efterretningsvæsen.

Efter at PROMIS-softwaren blev stjålet fra dets retmæssige ejer og udvikler, Inslaw Inc., gennem hemmelige aftaler mellem både amerikanske og israelske embedsmænd, blev den markedsført af hovedsageligt to mænd: Earl Brian, en nærtstående støtte til Ronald Reagan, senere amerikansk udsending til Iran og nær ven af den israelske spionmester, Rafi Eitan.

Samt Robert Maxwell. Brian solgte softwaren (nu med aflytningschip) via sin virksomhed, Hadron Inc., mens Maxwell solgte den gennem en israelsk virksomhed, som han købte, ved navn Degem. Før og efter Maxwells køb af Degem var virksomheden et kendt skalkeskjul[11] for Mossad-operationer og Mossad-agenter i Latinamerika, som ofte udgav sig for at være ansatte i Degem.

Maxwell — Epsteins formodede rekrutteringsperson og far til Epsteins formodede bordelmutter — har været en af de vigtigste salgsfolk involveret i at sælge PROMIS-software for efterretningsvæsenet. Han har været i en nøgleposition til at levere Epsteins begyndende sexpengeafpresningsforretning med udbyttet fra PROMIS-salget.

Denne forbindelse mellem Epsteins sexpengeafpresningsforretning og PROMIS-software-skandalen er bemærkelsesværdig, da den amerikanske og israelske efterretningsvæsens ulovlige brug af PROMIS har været for at pengeafpresse amerikanske offentlige skikkelser og politikere, som det blev beskrevet i en nylig MintPress-rapport[12].

Kan man stole på en eks-spion?

Når man beskæftiger sig med en verden af bedrag og intriger, som definerer efterretningsoperationer, er det ofte svært at afgøre, hvorvidt et individ, som er forbundet med et efterretningsbureau, siger sandheden. Der er virkelig eksempler på udvalgte efterretningsansatte i USA[13], som afgiver falsk forklaring og lyver for Kongressen ved adskillige lejligheder[14] uden nogle konsekvenser, og efterretningsansatte, som fodrer politisk motiveret og usand information til agenturets kontaktpersoner i medierne.

Så er Ari Ben-Menashes påstand om Epstein og Maxwell’erne troværdig? I tilføjelse til de førnævnte bekræftede oplysninger for hans påstande tyder et tilbageblik over Ben-Menashes post-efterretningskarriere på, at dette er tilfældet.

Forud for Ben-Menashes arrestation i november 1989 var han en højtstående officer i en specialenhed i det israelske militærefterretningsvæsen. Han hævdede senere[15], at hans arrestation for at forsøge at sælge våben til Iran, der var amerikansk produceret, var politisk motiveret, da han havde truet med at afsløre, hvad den amerikanske regering havde gjort ved den stjålne PROMIS-software, hvis USA ikke stoppede med at forsyne Saddam Husseins Irak med kemiske våben. Ben-Menashe blev senere frikendt[16], da en amerikansk ret besluttede, at hans involvering i det forsøgte salg af militærudstyr til Iran fandt sted på vegne af den israelske stat.

Foto: Screenshot YouTube Tunis Magazine: ”Interview Ari Ben Menashe”, 10.10.2019. Credit: Tunis Magazine <https://www.youtube.com/watch?v=NAqhaa26qzk>

Efter sin arrestation fik Ben-Menashe besøg i fængslet af Robert Parry, den tidligere Newsweek-bidragsyder og Associated Press-reporter, som senere grundlagde og ledede Consortium News indtil sin nylige død sidste år. Parry huskede[17], at under det interview “tilbød Ben-Menashe mig overraskende nye oplysninger om Iran-Contra-skandalen, som jeg troede, jeg kendte rigtig godt.”

Israels regering begyndte øjeblikkeligt at angribe Ben-Menashes troværdighed efter hans interview med Parry og hævdede, at Ben-Menashe aldrig havde arbejdet for israelsk efterretningsvæsen. Da Parry snart fandt beviser[18] på, at Ben-Menashe virkelig havde tjent i det militære efterretningsvæsen, var den israelske regering derfor tvunget til at indrømme, at han havde arbejdet for militærefterretningstjenesten, men kun som en “oversætter med lav rang”. Selv om dokumentationen, som[19] Parry havde afdækket, beskrev, at Ben-Menashe havde tjent i “nøglestillinger” og udført “komplekse og følsomme opgaver”.

Ben-Menashe blev et år senere interviewet af en anden journalist, Seymour Hersh. Det var Ben-Menashe, som først afslørede hemmeligheder over for Hersh om Israels atomprogram og det faktum, at den britiske mediemogul, Robert Maxwell, var en israelsk spion. Afsløringer, som Hersh ikke alene bekræftede uafhængigt, men også inkluderede i sin bog: ”The Samson Option: Israel´s Nuclear Arsenal and American Foreign Policy”[20] (Samson-muligheden: Israels atomarsenal og amerikansk udenrigspolitik, red.). Hersh blev derefter sagsøgt for injurier af Robert Maxwell og Mirror Group, der er ejet af Maxwell. Retssagen faldt senere[21] ud til Hershs fordel, da de påstande, som Hersh kom med, var sande og ikke injurierende. Resultatet blev, at Mirror Group betalte erstatning til Hersh, dækkede hans sagsomkostninger og gav ham en formel undskyldning.

Efter Hershs og Parrys interviews af Ben-Menashe var den israelske regering tilsyneladende så bekymret over, hvad Ben-Menashe ville fortælle undersøgere i Kongressen, at den forsøgte at kidnappe ham[22] og bringe ham tilbage til Israel for at stille ham for statsanklageren. Meget lig med, hvad det israelske efterretningsvæsen havde gjort med Israels atomvåben-whistleblower, Mordechai Vanunu*. Planen blev forpurret takket være Parry.

Parry, som fik mange nøglehistorier ud relateret til Iran-Contraskandalen i 1980’erne og derefter, fik et tip af en amerikansk efterretningskilde om en fælles amerikansk-israelsk plan om, at Ben-Menashe først skulle nægtes indrejse til USA i forbindelse med hans planlagte rejse for at afgive vidneforklaring i Kongressen. Ifølge planen skulle Ben-Menashe nægtes indrejse til USA i Los Angeles og derefter deporteres til Israel, hvor han ville være kommet for retten for “at afsløre statshemmeligheder”. Parry ringede til Ben-Menashe og overtalte ham til at udsætte sin flyrejse, indtil han skaffede en garanti for sikker adgang fra den amerikanske regering.

Efterfølgende gav Ben-Menashe en edsvoren forklaring[23] i House Judiciary Committee, som hovedsageligt fokuserede på den amerikansk-israelske hemmelige aftale vedrørende tyveri og tilføjelse af en “bagdør” til PROMIS-softwaren. Ben-Menashe tilbød at komme med navne og skaffe bekræftende beviser for flere af sine påstande, hvis han fik immunitet af komitéen, som af en eller anden årsag afviste anmodningen.

Forud for konklusionen om Hershs “injuriesag”, som senere skulle støtte sandfærdigheden af Ben-Menashes påstand om Robert Maxwells Mossad-aktiviteter, var der en koordineret indsats i de amerikanske medier for at nedtone Ben-Menashes troværdighed. For eksempel i en artikel om Ben-Menashe med titlen ”One Man, Many Tales”[24] (Én mand, mange historier, red.)hævdede Newsweek, at “uoverensstemmelser kunne underminere Ben-Menashes vidneudsagn i de retslige tiltaler i Storbritannien”. Her anførtes uoverensstemmelser fra kilder såvel i Israels regering og det israelske efterretningsvæsen, som Ben-Menashes ekskone[25] og den israelske journalist, Shmuel (eller Samuel) Segev, en tidligere IDF-oberst[26] (Israeli Defence Forces). Det giver sig selv, at sådanne kilder havde meget at vinde ved enhver bestræbelse for at miskreditere Ben-Menashes påstande.

Denne mediekampagne, som gjorde brug af amerikanske journalister med tætte bånd[27] til den israelske regering og efterretningsvæsen, havde, ifølge Parry, megen succes med at “marginalisere Ben-Menashe i 1993, i det mindste i det statslige Washingtons øjne.” Efter en årelang mediekampagne for at miskreditere Ben-Menashe “anså israelerne ham tilsyndeladende for at være en aftagende trussel, som man gjorde bedst i at lade være. Han var i stand til at samle stumperne af sit liv op og tage et nyt initiativ som international politisk konsulent og forretningsmand med formidling af kornsalg.”

Indsatsen for at marginalisere Ben-Menashe er fortsat langt frem til de senere år, hvor mainstream-nyhedskanaler stadig refererer til ham som ”selvproklameret tidligere israelsk spion”[28] — trods det veldokumenterede faktum, at Ben-Menashe arbejdede for det israelske efterretningsvæsen — som et middel til at nedtone hans påstande om sin tid i det israelske efterretningsvæsen.

Efter afgørelsen af Hershs bagvaskelsessag blev Ben-Menashe en international politisk rådgiver, “som hemmeligholdt sine vidtstrakte forretningsaktiviteter og blev involveret med nogle kontroversielle internationale skikkelser, f.eks. Zimbabwes leder, Robert Mugabe,” og “udførte sin internationale konsulentforretning… i mange forskellige globale hotspots, herunder konfliktområder,” ifølge Parry. Udover Mugabe er Ben-Menashe også for nylig kommet under beskydning[29] for sit konsulentarbejde på vegne af Sudans militærjunta og den venezuelanske oppositionspolitiker, Henri Falcón.

Ben-Menashe har også opretholdt forbindelser til adskillige forskellige efterretningstjenester og blev senere hen[30] en kontroversiel whistleblower, hvis oplysninger førte til, at den tidligere formand for Canadas Security Intelligence Review Committee, Arthur Porter, blev arresteret[31].

Parry nævnte angående hans personlighed[32], at Ben-Menashe ofte kunne være “sin egen værste fjende”. Og selv om Parry anså hans oplysninger om Iran-Contra og PROMIS for troværdige og bemærkede, at meget af det senere blev bekræftet, “forøgede han ofte sit medieproblem ved at behandle journalister på en egenrådig måde, enten pga. sine mistanker om dem eller sin arrogance.”

Den oprindelige udvikler af PROMIS og leder af Inslaw Inc., Bill Hamilton, fandt også Ben-Menashes påstande om de amerikanske og israelske efterretningstjenesters ulovlige brug af PROMIS for at være troværdige, skønt han udtrykte tvivl om Ben-Menashes personlighed.

Hamilton fortalte MintPress følgende om Ben-Menashe:

Ari Ben-Menashe var den første kilde, der fortalte os troværdige oplysninger om Rafi Eitan og israelske efterretninger i forhold til PROMIS, men enden på det blev selvfølgelig, at han var en slags hemmelig agent, hvis officielle pligter inkluderer evnen og villigheden til at lyve, snyde og stjæle.”

En genoplivet trussel

Medens Ben-Menashe måske er blevet betragtet som en “aftagende trussel” efter de tidlige 1990’ere, synes hans planer om at mødes med Robert Parry fra Consortium News en del år senere i 2012 for at diskutere Iran-Contra og andre skjulte foretagender i 1980’erne at ændre dette. Lige før han planlagde at rejse fra Canada til USA for at møde Parry og “endeligt bevise” sandfærdigheden af sine tidligere påstande, blev en brandbombe kastet[33] ind i hans hjem i Montreal, som blev ødelagt.

Selv om canadiske medier omtalte[34] brandårsagen som en “molotovcocktail,” rapporterede Consortium News[35],”at brandefterforskningsholdets indledende undersøgelse tyder på, at brandeffekten var ud over den slags eksplosiver, som bruges af almindelige kriminelle”, hvilket førte til spekulationer om, at eksplosivet var af militær art.

Hvis det ikke var for bomben, hvis oprindelse canadisk politi ikke formåede at afgøre, ville Ben-Menashe være rejst til USA sammen med en “israelsk senior efterretningsskikkelse” for at blive interviewet af Parry. Den anden efterretningsforbindelse kunne[36], ifølge Parry, “konkludere, at angrebet skulle ses som en besked fra israelske myndigheder om, at han skulle forblive tavs om de historiske begivenheder, som han forventedes at debattere.”

Selv om hverken Ben-Menashe eller Parry direkte beskyldte Israels regering for tilintetgørelsen af Ben-Menashes hjem, noterede Parry[37], at det med bomben lykkedes at ”skræmme Ben-Menashe og lukke eventuelle nye afsløringer om israelsk embedsmisbrug fra den anden efterretningsveteran og ødelægge optegnelser, som ville have hjulpet Ben-Menashe med at påvise udtalelser, han måtte komme med.”

Mens Ben-Menashes post-efterretningsforbindelser med kontroversielle regeringer og enkeltpersoner har fodret den stadigt voksende mediekampagne for at miskreditere hans påstande om skjulte amerikansk-israelske operationer i 1980’erne, forbliver der dog foruroligende indikationer på, at den israelske regering anser hans oplysninger om årtier gamle begivenheder som en trussel.

Nu, hvor magtfulde amerikanere og israelere gør sig store anstrengelser for at distancere sig fra Jeffrey Epstein og andre skikkelser, som er forbundet med hans fordærvede sextrafficking-operation, vil Ben-Menashes anseelse – og måske mere end det – igen komme under beskydning.


Download artiklen som PDF til print

Kilder:

* Mordechai Vanunu, også kendt som John Crossman, er en israelsk tidligere atomtekniker og fredsaktivist, der med henvisning til hans modstand mod masseødelæggelsesvåben afslørede detaljer om Israels kernevåbenprogram til den britiske presse i 1986. Wikipedia: <https://en.wikipedia.org/wiki/Mordechai_Vanunu>

[1] https://www.mintpressnews.com. Whitney Webb: ”From “Spook Air” to the “Lolita Express”: The Genesis and Evolution of the Jeffrey Epstein-Bill Clinton Relationship”. 23.08.2019. <https://www.mintpressnews.com/category/epstein-investigation/>

[2] https://narativ.org. Zev Shalev: ”BLACKMAILING AMERICA”. 26.09.2019. <https://narativ.org/2019/09/26/blackmailing-america/ >

[3] https://narativ.org. Zev Shalev: ”BLACKMAILING AMERICA”. 26.09.2019. <https://narativ.org/2019/09/26/blackmailing-america/>

[4] https://www.nytimes.com. Only for subscribers Lawrence Van Gelder: U.S. Author Gets apology in Libel Case. 19.08.1994.

[5] https://www.mintpressnews.com. Whitney Webb: ”From “Spook Air” to the “Lolita Express”: The Genesis and Evolution of the Jeffrey Epstein-Bill Clinton Relationship”. 23.08.2019. <https://www.mintpressnews.com/genesis-jeffrey-epstein-bill-clinton-relationship/261455/>

[6] https://www.mintpressnews.com. Whitney Webb: ”From Spook Air“ to the “Lolita Express“: The Genesis and Evolution of the Jeffrey Epstein-Bill Clinton Relationship“. 23.08.2019.<https://www.mintpressnews.com/category/epstein-investigation/>

[7] https://www.mintpressnews.com. Whitney Webb: ”From Spook Air“ to the “Lolita Express“: The Genesis and Evolution of the Jeffrey Epstein-Bill Clinton Relationship“. 23.08.2019. <https://www.mintpressnews.com/genesis-jeffrey-epstein-bill-clinton-relationship/261455/>

[8] https://www.mintpressnews.com. Whitney Webb: ”From Spook Air“ to the “Lolita Express“: The Genesis and Evolution of the Jeffrey Epstein-Bill Clinton Relationship“. 23.08.2019. <https://www.mintpressnews.com/genesis-jeffrey-epstein-bill-clinton-relationship/261455/>

[9] https://www.mintpressnews.com. Whitney Webb: ”How the CIA, Mossad and “the Epstein Network” are Exploiting Mass Shootings to Create an Orwellian Nightmare”. 06.09.2019. <https://www.mintpressnews.com/cia-israel-mossad-jeffrey-epstein-orwellian-nightmare/261692/>

[10] https://www.mintpressnews.com. Whitney Webb: ”From Spook Air“ to the “Lolita Express“: The Genesis and Evolution of the Jeffrey Epstein-Bill Clinton Relationship“. 23.08.2019 <https://www.mintpressnews.com/category/epstein-investigation/>

[11] https://cryptome.org. ”Gideon’s Spies: The Secret History of the Mossad”. 28.08.2000. <https://cryptome.org/promis-mossad.htm>

[12] https://www.mintpressnews.com. Whitney Webb: ”How the CIA, Mossad and “the Epstein Network” are Exploiting Mass Shootings to Create an Orwellian Nightmare”. 06.09.2019. <https://www.mintpressnews.com/cia-israel-mossad-jeffrey-epstein-orwellian-nightmare/261692/>

[13] https://www.techdirt.com. Tim Cushing: ”Clock Runs Out On Perjury Charges For James Clapper, Ensuring He Won’t Be Punished For Lying To Congress”. 15.03.2018. <https://www.techdirt.com/articles/20180313/15105739419/clock-runs-out-perjury-charges-james-clapper-ensuring-he-wont-be-punished-lying-to-congress.shtml>

[14] https://eu.usatoday.com. Jonathan Turley: ”James Clapper’s perjury, and why DC made men don’t get charged for lying to Congress”. 19.01.2018. <https://eu.usatoday.com/story/opinion/2018/01/19/james-clappers-perjury-dc-made-men-dont-get-charged-lying-congress-jonathan-turley-column/1045991001/>

[15] Ari Ben-Menashe: ”Profits of War : Inside the Secret U.S.-Israeli Arms Network”. ISBN-10: 1879823012.ISBN-13: 978-1879823013. Publisher: Sheridan Square Pubns (01.01.1992).

[16] https://consortiumnews.com. Robert Parry: ”Ben-Menashe Case Eyes Bomb Residue”. 05.12.2012. <https://consortiumnews.com/2012/12/05/ben-menashe-case-turns-on-bomb-samples/>

[17] https://consortiumnews.com. Robert Parry: ”Who Bombed Ben-Menashe’s House?”. 08.12.2012. <https://consortiumnews.com/2012/12/08/who-bombed-ben-menashes-house/>

[18] https://consortiumnews.com. ISRAEL DEFENCE FORCES EXTERNAL RELATIONS, DEPARTMENT. 04 – 14.09.1987. <https://consortiumnews.com/wp-content/uploads/2015/01/ben-menashe-letters.pdf>

[19] https://consortiumnews.com. ISRAEL DEFENCE FORCES EXTERNAL RELATIONS, DEPARTMENT. 04 – 14.09.1987. <https://consortiumnews.com/wp-content/uploads/2015/01/ben-menashe-letters.pdf>

[20] Seymour M. Hersh: ”The Samson Option: Israel’s Nuclear Arsenal and American Foreign Policy”. ISBN-10: 0394570065 ISBN-13: 978-0394570068. Publisher: Random House; 1st edition (October 27, 1991)

[21] https://www.nytimes.com. Only for subscribers Lawrence Van Gelder: U.S. Author Gets apology in Libel Case. 19.08.1994.

[22] https://consortiumnews.com. Robert Parry: ”Who Bombed Ben-Menashe’s House?”. 08.12.2012. <https://consortiumnews.com/2012/12/08/who-bombed-ben-menashes-house/>

[23] http://www.historycommons.org. „Inslaw and PROMIS – Oversight by Congress of the Justice Department in the PROMIS Dispute“. 12.07.1990 – 1992. <http://www.historycommons.org/timeline.jsp?inslawpromis_the_inslaw_dispute_and_promis=inslawpromis_oversight_by_congress&timeline=inslawpromis>

[24] https://www.newsweek.com. John Barry: ”ONE MAN, MANY TALES”. 03.11.1991. <https://www.newsweek.com/one-man-many-tales-201744>

[25] https://www.newsweek.com. ”TRUTH OR DARE: NEW TALES OF BEN-MENASHE”. 17.11.1991. <https://www.newsweek.com/truth-or-dare-new-tales-ben-menashe-201774>

[26] https://www.winnipegfreepress.com. Only for subscribers

[27] https://consortiumnews.com. Robert Parry: ”Unmasking October Surprise ‘Debunker’”. 30.10.2011. <https://consortiumnews.com/2011/10/30/unmasking-an-october-surprise-debunker/>

[28] https://www.mynbc5.com. Only for subscribers

[29] https://www.haaretz.com. Patty Nieberg: ”More ‘Moral’ Than Netanyahu: Ex-Israeli Spook Defends Lobbying for Sudanese Junta”. 22.07.2019. <https://www.haaretz.com/israel-news/.premium-israeli-ex-intel-officer-defends-lobbying-for-sudanese-junta-1.7563126>

[30] https://consortiumnews.com. Robert Parry: ”Ben-Menashe Case Eyes Bomb Residue”. 05.12.2012. <https://consortiumnews.com/2012/12/05/ben-menashe-case-turns-on-bomb-samples/>

[31] https://nationalpost.com. Brian Hutchinson and Graeme Hamilton: ”The long reach of Ari Ben-Menashe”. 11.11.2011. <https://nationalpost.com/news/the-long-reach-of-ari-ben-menashe>

[32] https://consortiumnews.com. Robert Parry: ”Who Bombed Ben-Menashe’s House?”. 08.12.2012. <https://consortiumnews.com/2012/12/08/who-bombed-ben-menashes-house/>

[33] https://www.theglobeandmail.com. Sean Gordon: ”Fire strikes Montreal home of an international man of mystery”. 03.12.2012. <https://www.theglobeandmail.com/news/national/fire-strikes-montreal-home-of-an-international-man-of-mystery/article5910846/>

[34] https://www.theglobeandmail.com. Sean Gordon: ”Fire strikes Montreal home of an international man of mystery”. 03.12.2012. <https://www.theglobeandmail.com/news/national/fire-strikes-montreal-home-of-an-international-man-of-mystery/article5910846/>

[35] https://consortiumnews.com. Robert Parry: ”Ben-Menashe Case Eyes Bomb Residue”. 05.12.2012. <https://consortiumnews.com/2012/12/05/ben-menashe-case-turns-on-bomb-samples/>

[36] https://consortiumnews.com. Robert Parry: ”Who Bombed Ben-Menashe’s House?”. 08.12.2012. <https://consortiumnews.com/2012/12/08/who-bombed-ben-menashes-house/>

[37] https://consortiumnews.com. Robert Parry: ”Who Bombed Ben-Menashe’s House?”. 08.12.2012. <https://consortiumnews.com/2012/12/08/who-bombed-ben-menashes-house/>

Denne tekst blev første gang offentliggjort på <https://www.mintpressnews.com> den 02.10.2019 under følgende URL: <https://www.mintpressnews.com/ari-ben-menashe-jeffrey-epstein-ghislaine-maxwell-israel-intelligence/262162/>. Licens https://www.mintpressnews.com/Whitney Webb.


Publicheret på Free21DK.org den 21.07.2020. Bearbejdet til dansk af Team-Free21DK: Oversættelse: Anna Grethe. Korrektur no. 1: Niels Peter. Korrektur no. 2: Emma. Research: Lya. Layout: Chrissy.

Forfatterne nævnt i hvert tilfælde er ansvarlige for indholdet af de enkelte artikler. Indholdet af artiklerne og kommentarerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens eller udgiverens mening.

About Whitney Webb

Whitney Webb er journalist for MintPressNews og bosiddende i Chile. Hun har skrevet for adskillige uafhængige mediehuse, herunder bl.a. Global Research, EcoWatch, The Ron Paul Institute og 21st Century Wire. Hun har ofte optrådt i radio og tv-udsendelser og vandt i 2019 prisen, Serena Shim Award for Uncompromised Integrity in Journalism. Integrity in Journalism.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *