Skamløse eksperimenter med befolkningen?

Foto: Nasapharyngeal prøvetagning med vatpind. Wikipedia. Public Domain.

Kirstine Høj (herefter: KH.) i samtale med Niels Harrit, lektor i kemi (herefter: NH) om PCR-testen, mRNA-vaccinerne, m.m. Del 1 .

KH: Godaften, Niels. Dejligt, vi kunne nå hinanden her på Skype. Jeg vil gerne tale med dig om videnskabelige facts, ifht. PCR-tests. Skal vi gå i gang med, at du præsenterer dig selv?

NH: Ja, det jeg da sagtens. Mit navn er Niels Harrit, og jeg er pensioneret lektor i kemi fra Københavns Universitet. Jeg blev pensioneret for 10 år siden. Nu er jeg 75. Mit kerneområde er ikke medicinalkemi eller biokemi.

Jeg startede som det, der hedder organisk kemiker, men rykkede mere og mere over i fysik. Min kernekompetence er vekselvirkning mellem lys og molekyler. Men som sådan, og som med-grundlægger af Nano Science Centeret, Københavns Universitet[1], er jeg meget bredt orienteret. Det er min generation som sådan. Vi fik en grundig uddannelse. Jeg kan både fysik og kemi – også biokemi efterhånden – og jeg har skrevet flere artikler om enzymkemi, fordi de ting, jeg har forstand på, kan bruges mange steder – bla. i biokemi.

Sådan noget som DNA-genkendelse, altså, det sidste trin, når man skal identificere, hvad man har af DNA-molekyler ”dernede” – det er fluorescensspektroskopi, og det har jeg meget forstand på.

Men hvad der går forud i PCR-testen, det er noget biokemi, som jeg måske har kunnet engang. Det har jeg været nødt til at repetere nu, hvor det ligesom bliver aktuelt. Det skammer jeg mig ikke over, for jeg har ikke truffet nogen læger, der aner, hvad en PCR-test er.

Der er selvfølgelig nogle virologer på Københavns Universitet, der ved præcist, hvordan PCR-teknologien fungerer. Dem kender jeg ikke. Men jeg arbejder sammen med internationale forskere, som i den grad er eksperter.

KH: Ja, vi går lidt skematisk frem, og lad os se, hvad der sker. Fra officiel side har vi fået at vide, at SARS-CoV-2 er den virus, der forårsager sygdommen COVID-19. Er SARS-CoV-2 isoleret i henhold til Kochs postulater[2]?

NH: Nej, det er den ikke. Den er ikke isoleret rent. Og det ved jeg i øvrigt heller ikke, hvordan man kunne gøre. Man har fremvist nogle elektronmikroskopbilleder og påstår, at det er en virus. Men det er ikke det samme, som at den er isoleret. Så svaret på dit spørgsmål det er: Nej, den er ikke isoleret.

Derefter skal man, hvis man altså har opnået den isolerede virus, injicere den i en dyremodel – i et forsøgsdyr – og demonstrere, at virussen giver anledning til de symptomer, som man kalder COVID-19. Det er ikke sket.

KH: Og det er ikke sket?

NH: Nej, det kan man jo ikke, når man ikke har isoleret den. Og så er der vist nogle andre kriterier, som også skal være opfyldt, for at man entydigt har løftet bevisbyrden.

Foto: Statens Serum Institut – København. Wikipedia. Creative Commons 3,0.

Altså, man skal vise, at det er denne her virus, der giver de symptomer. Og det er ikke det eneste problem.

For de symptomer, der er på COVID-19, er jo ikke specifikke!

De forskellige virale luftvejsinfektioner har nøjagtig samme symptomer. Der er den almindelige influenza, og så var der noget, der hed SARS – og MERS, det er samme kliniske symptomer allesammen. Dvs., du har feber, du kan ikke få vejret, du hoster og snotter og ondt i halsen og er stiv i leddene. Vi kender allesammen disse symptomer. Det er de samme ved den klassiske, bakterielle lungebetændelse, som kan behandles med antibiotika.

Dette betyder, at du ikke har en specifik klinisk diagnose på den sygdom, der hedder COVID-19!

KH: Det er symptomer, som vi kender fra andre sygdomme?

NH: I de gode gamle dage, da havde lægerne jo – de har de selvfølgelig stadigvæk – de har en liste over de og de symptomer: ”Nå men, så er det dén og dén sygdom”, og de kan så suppleres – eventuelt – med laboratorieresultater.

Hvis man nu har et røntgenbillede af højre arm – ja, så kan man se om personen har brækket armen. Eller om der er symptomer på hepatitis, eller om det er diabetes, cancer eller andre veldefinerede sygdomme. Der er en hel række af symptomer og iagttagelser og laboratorieresultater, der tilsammenmunder ud i en klinisk diagnose, som forudsætter, at lægen har patienten siddende foran sig.

KH: Hvad betyder en klinisk diagnose helt specifikt?

NH: Det betyder, at lægen har set patienten, samler alle oplysninger og når frem til en konklusion.

Det kan du ikke gøre med COVID-19 entydigt, fordi de forskellige, virale luftvejsinfektioner har de samme symptomer.

Og så havner vi i vores PCR-test, for det betyder, at du heller ikke har noget godhedskriterie på, hvorvidt PCR-testen er korrekt.

KH: Jeg vil bare lige høre dig i forhold til det her med Kochs postulater: Hvorfor vil du tro, at det ikke har fundet sted, den her isolation af virus, og hvad er betydningen af, at det ikke har fundet sted, denne procedure?

NH: Man kan ikke. Så enkelt er det.

KH: Hvorfor tror du så, at de ikke de kan det – altså, isolere den her virus?

NH: Ja, det er jo bioteknologi. Man kan ikke alting, som man gerne vil.

KH: Som jeg har forstået det, så er det en normal procedure, at man isolerer en virus i henhold til denne her metode med Kochs postulater. Men når det ikke er sket, så tænker jeg bare på, hvad det betyder?

NH: Ja, så burde man afholde sig fra at konkludere noget som helst. Så kan man ikke gå videre!

KH: Så har man ikke noget grundlag, man kan teste på, og som man kan diagnosticere ud fra?

NH: Nej, strengt taget ikke. Når man ikke har en klinisk diagnose, har man ikke det, der hedder en „gylden standard“ for den test. Og når du ikke har det, der hedder patogenet, som er det sygdomsfremkaldende ting, hvad enten det er en bakterie eller en virus eller en cementklods, der falder ned i hovedet på dig – det er strengt taget også et patogen – når du ikke har dét, så kan du ikke entydigt identificere årsagen til sygdommen.

Screenshot & Credit: DanmarkCTV YouTube: ”Covid19 test på Fredericia gymnasium”. 19.09.2020. <https://www.youtube.com/watch?v=6eD1YPWTrm0>

KH: Men er det normal procedure, at den ikke er blevet isoleret?

NH: Det er ikke nogen enkel sag at isolere en virus, og i dette tilfælde kan man så ikke. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er nogen, der bliver syge. Du ved jo heller ikke, hvad der er årsagen til kræft. Du kan bare se, at folk bliver syge. Men du kan ikke identificere patogenet i dette tilfælde.

Du må snakke med en virolog for at få at vide, hvordan man isolerer og renfremstiller en virus. Jeg véd kun, at det ikke er nogen enkel ting! Og at det ikke altid lykkes.

En virus er ikke en levende ting. Den kan kun formere sig, hvis det får lov til at infiltrere sit RNA i en rask celle…

Foto: Screenshot & Credit: Charlotte Ibsen YouTube: ”De Hvide Teltes podedans”. 21.06.2020. <https://www.youtube.com/watch?v=UCfX4SAO0Z0>

Skal vi tage den først, måske?

En viruspartikel indeholder genetisk materiale pakket ind i noget protein og noget fedt. Så du har en partikel, en viruspartikel, som kan have forskellig størrelse. En gennemsnitsstørrelse er så 150 – 200 nanometer.

En nanometer er en „milliarddedel meter“. Det vil sige, at 100 nanometer er en titusinde-del af en millimeter. Det er størrelsen af de partikler, vi har at gøre med her. Der kan ligge fem-titusinde virus på en millimeter.

Det er dem, man prøver at holde ude med de masker, som folk render rundt med. Man kunne lige så godt bruge et smedejernsgitter som myggenet.

Man har diskuteret, hvorvidt smitteoverførslen i influenza og forkølelse er det, der hedder partikeloverførsel, eller om det er dråbetransmission, altså om viruspartiklerne transporteres i de små dråber, som svæver rundt i luften ligesom tåge, når du nyser. Dråberne er større, og det kan da godt være, at de går i stykker, når de rammer en maske. Men selve viruspartiklerne kan masker ikke holde tilbage. Der er ikke dokumentation for, at man kan stoppe en viruspandemi med masker eller nedlukning af samfundet – som i øvrigt er en kinesisk opfindelse.

Viruspartiklen vil gerne vil ind i en celle i halsen eller næsen. Men det kan den ikke altid få lov til. Den skal nemlig først over en membran.

En almindelig celle er udstyret med en membran, som vi ikke skal gå i detaljer med. Mekanismen for viruspartiklens adgang til cellen er kompliceret. I nogen tilfælde har man identificeret de enzymer, der hjælper til.

Når virussen så er kommet ind i cellen, skal den have sin medbragte genetiske kode skrevet ind i cellens DNA.

Nogle virusser medbringer DNA-materiale, og det kan uden videre skrives ind i cellens egen DNA.

Men andre virusser medbringer arvemateriale, der kaldes RNA, som ligner DNA, men ikke er helt det samme. Så for at kunne skrives ind i dit DNA, så skal dette RNA oversættes til DNA-kode.

Denne SARS-CoV-2 coronavirus en en sådan retrovirus, der kommer med en RNA-kode.

Måske der skal lidt mere forklaring til her.

Din enestående genetiske kode, dit DNA, dit ”genom”, er ét langt ord på ca. tre milliarder bogstaver. Men der er kun fire forskellige bogstaver i ordet!

De fire bogstaver er „A“, „C“, „G“ og „T“. Der er også fire bogstaver i RNA‘er, men de hedder „A“, „C“, „G“ og „U“.

Så det skal „oversættes“ fra RNA til DNA, så skal alle „U“ i RNA‘en erstattes med „T“ i det lille stykke af DNA. En anden forskel er, at den snor, den streng, som bogstaverne hænger på, heller ikke er helt den samme i RNA og DNA

KH: En streng?

NH: Ja! Det er strengen, snoren, rygraden. RNA betyder ribonucleinsyre, og DNA betyder deoxy-ribonucleinsyre. Man kan høre, at det er næsten det samme. Men ikke helt det samme. De fire bogstaver i RNA‘en hænger på streng med ribose, og de fire bogstaver i DNA‘en hænger på en streng med deoxyribose. Det vigtigste at forstå her er, at de fire bogstaver i RNA-koden, som hedder „A“, „C“, „G“ og „U“, bliver oversat til DNA til „A“, „C“, „G“ og „T“. Det er kun det ene bogstav, der er forskellig fra RNA til DNA.

KH: Hvordan mener du med „oversat“?

NH: Det gøres ved hjælp af et enzym, der hedder revers transkriptase. Det er simpelthen et enzym, du har inde i cellen, som oversætter RNA til DNA. Pfizerog Modernas vacciner gør brug af samme mekanisme. Den tager vi om lidt.

KH: Jeg skal bare lige forstå – kan du kort forklare, hvad forskellen er på DNA og RNA, altså hvilke funktioner har de?

NH: Begge to bærer på en kode.

KH: En genetisk kode?

NH: Ja. Men hvis vi skal starte med din DNA inde i dine celler. Dit DNA er som sagt et ord på cirka tre milliarder bogstaver! Dét er Kirstines helt eget ord på cirka tre milliarder bogstaver. Der er kun fire forskellige slags bogstaver, og det er overhovedet ikke ligegyldigt, hvilken rækkefølge de ligger i. Tre og tre koder bogstaverne for en bestemt aminosyre. Hvor mange forskellige kombinationer er der? Det må være fire i tredje, altså 64 forskellige kombinationer. Det er ikke alle teoretiske kombinationer, der bliver brugt. Og så kommer der noget, der hedder mRNA, som betyder messenger-RNA. Deres job er at læse koden i dit DNA og oversætte det til deres egen RNA kode. Den bringer de hen til andet sted i cellen, hvor der ligger noget, der hedder ribosomer, som samler aminosyrerne til proteiner.

KH: Jeg skal bare lige høre: mRNA – er det noget, vi selv har i kroppen?

NH: Javist. Der er noget, der hedder human-RNA. Og det er en af de mulige fejlkilder i den dér PCR-test, som vi kommer til om lidt. RNA spiller en rolle i vores eget stofskifte og i måden, hvordan det hele kører på. Der er to slags, nemlig messenger-RNA og transfer-RNA. De bliver brugt til at effektuere koden fra dit genom, som er opskriften på hvilke enzymer og proteiner, der skal produceres i ribosomerne.

Og fordi dit genom-DNA er specifikt for dig, så er de enzymer, som render rundt og laver arbejdet i din krop også specifikke. Det kaldes dit proteom.

KH: Så det er nogle processer, der sker i kroppen, for at kroppen fungerer og altså er noget, der sker hele tiden?

NH: Ja. Messenger-RNA overfører koden fra dit DNA til dér, hvor den skal bruges. De henter opskriften på, hvordan enzymet skal laves, og så transporterer den aminosyrerne hen til ribosomerne, hvor alle proteinerne og enzymerne bliver lavet. De samler de forskellige aminosyrer, som flyder rundt omkring, og sætter dem sammen til lange proteiner, som altså er syet sammen i en rækkefølge, som modsvarer den kode, der er hentet inde i DNA‘en. Det er en utroligt smuk mekanisme – det er fantastisk!

Altså, RNA er et stykke genetisk kode. En retrovirus kommer med et stykke fremmed RNA, som bliver oversat til DNA af enzymet revers transkriptase. Den virus, der giver anledning til sygdommen COVID-19, kaldes SARS-CoV-2. Den er sådan en retrovirus.

KH: Hvad er en retrovirus?

NH: En retrovirus – det er én, der kommer med RNA. Men en virus kan også komme med DNA, og så er det ikke en retrovirus. Så behøver koden ikke at blive oversat. Så kan den direkte sættes ind i dit DNA, hvor den begynder at give instrukser til at lave enzymer, som ikke er særligt gode. Sådan bliver du syg!

Foto: Robert Koch var en tysk læge, som blev berømt bla. for hans udvikling af Koch‘s postulater, og betragtes som en af grundlæggerne af mikrobiologi. Wikipedia. Creative Commons 2,0.

En anden del af den fremmede kode gør, at den kan få cellen til at lave kopier af sig selv. Den formerer sig ikke selv. Den får cellen til at lave kopier. På et tidspunkt er der lavet en helvedes masse viruspartikler inde i den inficerede celle, og så brister den. Så er der pludselig kommet tusind viruspartikler i omløb, som kan inficere andre celler i din krop. Så går det pludselig stærkt. Du er ved at blive syg. Du bliver snottet. Du får ondt i halsen. Du får måske endda feber, må tage en Panodil og blive hjemme fra arbejde – hvis du har et arbejde, du kan blive hjemme fra.

Det er sådan meget groft forklaret. En retrovirus er ligesom en gøgeunge, der lægger et æg i den lille havesangers rede. Det er faktisk det, den gør. Fordi gøgen kan jo ikke selv ruge æggene ud. Nej, det er selvfølgelig ikke helt det samme.

Men altså, virussen hacker dit DNA. Og så kører den derfra.

Det er dét, der er det katastrofale med de nye mRNA-vacciner fra Pfizer og Moderna. De kører nemlig på samme mekanisme. De sætter et nyt stykke kode ind i vores DNA.

Derfor bliver man en génmodificeret organisme, når man bliver vaccineret med mRNA-vaccinerne.

Vi bliver GMO’er, og det ved ”de” udmærket godt.

For det er jo forbudt at introducere nye GMO’er iflg. EU-lovgivningen.

Foto: Screenshot. Pressemedelelse fra EU-Rådet, 14.07-2020. ”Vaccine mod covid-19: Rådet vedtager foranstaltninger for at fremme hurtig udvikling”. <https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/07/14/vaccine-against-covid-19-council-adopts-measures-to-facilitate-swift-development/>

Nej. Der var det. Man har lavet regulativet om d. 17. juli, 2020[3].

Fortsættes…

Kilder:

[1] https://nano.ku.dk/Om Nano-Science Center” <https://nano.ku.dk/om/>

[2] https://denstoredanske.lex.dk/ ”Kochs postulater” <https://denstoredanske.lex.dk/Robert_Koch>

[3] https://www.consilium.europa.eu/ Pressemeddelse: ”Vaccine mod covid-19: Rådet vedtager foranstaltninger for at fremme hurtig udvikling”. 14.07.2020. <https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/07/14/vaccine-against-covid-19-council-adopts-measures-to-facilitate-swift-development/>

Publiceret på Free21DK.org den 15.02.2021. Skype-interview bearbejdet af Team-Free21DK: Transskription: Thomas, Line, Charlotte og Lya. Korrektur: Kirstine og Niels. Research: Lya. Layout: Chrissy.

Forfatterne nævnt i hvert tilfælde er ansvarlige for indholdet af de enkelte artikler. Indholdet af artiklerne og kommentarerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens eller udgiverens mening

About Kirstine Høj

født 1987 er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus i 2014. I slutningen af sin uddannelse fik hun kontakt til Tommy Hansen, som var med til at lede hende på sporet af den mangfoldighed af historier, der ikke når mainstreammedierne.

15 thoughts on “Skamløse eksperimenter med befolkningen?

  1. Inge

    Tusind tak for en utrolig spændende artikel. Kan næsten ikke vente på fortsættelsen 🙂
    Tak til Kirstine Høj og Niels Harrit for at oplyse og tydeliggøre.
    Og tak til Tommy Hansen for at have gjort dette muligt.

    Jeg føler i hvert fald at jeg efter at have læst del 1 er blevet en god del mere oplyst om både SarsCov2-virus, PCR-test og den nye vaccine.

    Kan se at der måske er planer om et kvartals-papirmagasin.
    Det vil jeg holde mig opdateret på 🙂

    Bedste hilsner
    Keep up the good work – i gør en kæmpe forskel !!

    Inge

    Reply
    1. Lya Fureby

      Hej Flemming.
      Mange tak for komplimentet, for interessen.
      Som medlem af Foreningen Free21DK er det muligt at modtage nyhedsmails, bl.a. om hvornår vores næste papirmagasin er på gaden, udover at man støtter vores indsats for en fri presse i Danmark.
      Desværre er vi – endnu – for få frivillige om for meget, til at kan udsende nyhedsmails, udover til vores foreningsmedlemmer. Skulle du have interesse i et dansk medlemsskab koster det 100 kr. i årlig kontingent. For yderligere info venligst se under fanebladet “OM FREE21” > “FORENINGEN FREE21DK”, tak.
      BH
      /Admin

      Reply
  2. Charlotte

    Jeg kan ikke finde fortsættelsen af artiklen, der hvor det netop bliver superspændende, tror jeg:).. Kan I ikke lægge artiklen op i dens fulde længde?

    Reply
    1. Lya Fureby

      Hej Charlotte.

      Del 2, 3 og 4 ér transskriberet, men vi venter på endelig godkendelse af Niels Harrit før vi kan layoute & publicere.
      Vi forventer del 2 er opppe i løbet af næste uge, følg med her på siden 🙂
      BH.
      /Admin

      Reply
    1. Lya Fureby

      Hej Christina.

      Tak for din interesse!
      Naturligvis må du det!
      Een de af Tommy Hansen´s visioner med Free21, var – og er fortsat vores – at man også downloader artiklernes PDF-versioner til print og uddeling.. det kan være på gader og stræder, butikker, lægehuse m.m.
      PDF-version findes nederst på siden.
      BH
      /Admin

      Reply
  3. Ole Gerstrøm

    Tak Niels, drøn interessant. Kan du ikke foreløbigt skrive næste afsnit i tekst form, så spændingen kan blive udløst?

    Reply
    1. Lya Fureby

      Hej Ole Gerstrøm.

      Mange tak for komplimentet! Ikke mindst for det egentlige naturlige forslag.
      Vores procedurer følger klassisk journalistisk etik: før vi publicerer transskription (ja, de sidste dele ér transskriberet af Team-Free21DK) skal de først igennem godkendelse hos kilden, i dette tilfælde Niels Harrit. Jeg talte med ham i aftes, og han oplyste at trods stor travlhed, vil han fremskynde gennemlæsning og godkendelse. Vi er bevidste om at opmærksomheden og interessen forpligter! Jeg sender – naturligvis – din og andres tak og hilsner videre til Niels Harrit!
      BH.
      /Admin

      Reply
  4. Susanne

    FANTANTISK artikel 🤜🏽❤️
    Yderst berigende og meget detaljeret.
    Har stødt på mange af de nævnte sætninger i artiklen, Ifh. alt det man har læst sig igennem fra forskellige studier, læger, virologer etc etc 👁️‍🗨️

    Tak, bare TAK 👨‍💻🤜🏽❤️

    Tak til Kirstine Høj 🙏🏼

    Ære være Tommy Hansen’s, hans vilje og mod til at oplyse ❤️🙏🏼🕊️

    Havde vi bare haft ham med i denne omgang, så er jeg sikker på at mange flere havde lyttet 😓❤️

    De aller varmeste og kærligste hilsner til jer alle her bag artiklen💞

    Susanne Beckman.

    Reply
    1. Lya Fureby

      Hej Susanne Beckman.

      Mange tak for komplimentet, ikke mindst på vegne af journalist Kirstine Høj og proff. Niels Harrit.
      Tommy Hansen ér savnet dagligt, og det ikke blot af Team-Free21DK, men af mange andre som fulgte hans foredrag m.m. Dette véd vi bla. fra mails der stadig kommer ind.
      Mon ikke Tommy følger med fra “den anden side? Dét var i hvert tilfælde ét af hans løfter før han måtte videre 🙂
      BH
      /Admin

      Reply
  5. Mette Wind Ramsgaard

    Hej
    Virkelig god artikel. At der kun står “fortsættes…” er lidt for lidt info at få. Fortsættes hvor og hvornår? Lidt frustrerede 😉
    kh Mette

    Reply
    1. Lya Fureby

      Hej Mette.

      Mange tak for komplimentet!
      Hvornår de sidste dele kommer ud, er beklageligvis svært at love: vi er nemlig – fortsat – i den situation, at vi mangler Danske layoutere (med kendskab til AdopeInDesign) Hvilket gør processen alt for langsommeligt, dvs. spred endelig ordet: med mindst 3 faste, danske layoutere, kan vi ovenikøbet begynde at udkommemed et med papirmagsin, hvert kvartal 🙂
      BH
      /Admin

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *