Den Grønne Omstilling kan aflyses

      8 kommentarer til Den Grønne Omstilling kan aflyses

Eksperimentet er det vigtigste element i den naturvidenskabelige værktøjskasse.

Foto: Sam Saunders´ fotografi af Jody Thomas´ vægmaleri. CC-BY-SA 2.0
<https://www.flickr.com/photos/samsaunders/47971585656/
>

Et godt planlagt og vel udført eksperiment har sin egen skønhed, fordi et klart spørgsmål udløser et klart svar. Allerbedst skal eksperimentet være så enkelt, at alle kan acceptere den kvalitative information i resultatet.

Siden Charles Hansen fra NASA i 1988[1] introducerede teorien om drivhuseffekten og kuldioxids evne til at tilbageholde varmeudstrålingen fra jorden, har man diskuteret, hvor stor en del af atmosfærens CO2, der hidrører fra menneskelig afbrænding af fossile brændstoffer.

Den mellemstatslige komité (IPCC) under FN har udelukkende baseret deres anbefalinger på computermodeller, thi der har ikke været nogen eksperimentel mulighed for at efterprøve James Hansens hypotese.

Det er der nu. Eksperimentet er gjort.

I næsten et år har menneskelig aktivitet været væsentligt reduceret over hele kloden. Store stater og samfund med fabrikker lukkede ned i foråret. Den globale rejsebranche er gået konkurs. Flyvemaskinerne står parkeret i kø på landingsbanerne. Til gengæld er der ikke så megen kø på motorvejen. Skoler, institutioner, teatre og koncertsale er helt eller delvis lukkede. Vi fik besked på at blive hjemme og arbejde derfra, hvis vi kunne. Det gjorde vi, og det gør vi stadig.

Vi har – med andre ord – gjort præcis, som Greta Thunberg har sagt.

Dét er eksperimentet.

Hvis Greta Thunberg og IPCC har ret, skulle denne massive opbremsning i menneskelig udledning af CO2 umiddelbart føre til et markant reduceret indhold af kuldioxid i atmosfæren.

Kuldioxid-indholdet varierer med årstiden. Men for os er det kvalitative spørgsmål: Er CO2-indholdet i dag mindre end for et år siden?

Mauna Loa-observatoriet på Hawaii har foretaget atmosfæremålinger siden 1958. Hver dag måles atmosfærens indhold af kuldioxid. Det kan følges på deres hjemmeside:

<https://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends/> https://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends/

Øverst på siden kan man se, at CO2 indholdet i november 2019 var 410,25 ppm.

Gennemsnittet for november 2020 var….(trommehvirvel)…………….412,89 ppm.

Så svaret er nej. CO2-indholdet er ikke faldet. Det er faktisk steget 2 ppm.

Et klart resultat af et klart eksperiment. Game over! Klimaet forandrer sig, javist. Men menneskelig udledning af CO2 bidrager ikke til det store regnskab.

Vi kan nu igen trække vejret frit og udånde CO2 uden dårlig samvittighed.

Og ligeledes beroliget kan Greta Thunberg gå tilbage til fysiktimen.

Kilde:

[1] https://pubs.giss.nasa.gov/ J. Hansen, I. Fung, A. Lacis, D. Rind, S. Lebedeff, R. Ruedy, G. Russel, P. Stone: ”Global climate changes as forecast by Goddard Institute for Space Studies three‐dimensional model”. 20.08.1988. <https://pubs.giss.nasa.gov/docs/1988/1988_Hansen_ha02700w.pdf>

Denne tekst blev første gang offentliggjort på Free21DK.org den 06.02.2021. Licens: Free21.org/Niels Harrit.

Bearbejdet af Team-Free21DK: Korrektur: Niels. Research: Lya. Layout: Chrissy.

Forfatterne nævnt i hvert tilfælde er ansvarlige for indholdet af de enkelte artikler. Indholdet af artiklerne og kommentarerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens eller udgiverens mening.

8 thoughts on “Den Grønne Omstilling kan aflyses

  1. Carsten Christensen

    Du gode gud!!!
    iflg. NASAs tal er der 0,04% Co2 i atmosfæren, den er på et absolut lavpunkt i flere tusinde år, 40 % af udledningen er fra vulkaner!!, Co2 har INTET med global opvarmning at gøre, siden 1998 er vi inde i en periode med global nedkøling og det betyder at der kan indeholdes langt mere Co2!!!!!!, det viser de nøgne tal !!!!!, SÅ MEGET FOR POLITISK CO2 PROPAGANDA, MED DET FORMÅL AT BESKATTE FOLK FRA LIVET, Greta Thunberg er en stakkels teenager der får udleveret et manuskript fra Greenpeace hver gang hun siger noget, det er udnyttelse af en psykisk svag pige!.
    Alt hvad der kan censureres bliver det – altså de faktuelle tal og forskere der IKKE er enige i denne Co2 propaganda

    Reply
    1. Peter Jørgensen

      @Carsten

      Det er nu forbløffende, så forkert du starter ud, og for den sags skyld også slutter.

      Mængden af CO2 i atmosfæren lige nu, er MARKANT højere end den har været på noget tidspunkt de sidste 800.000 år. PPM har konsekvent holdt sig under 300, de sidste 800.000 år, mens den nu er over 400.

      Vulkaner bidrager med en brøkdel af hvad mennesket udleder. På årsbasis udleder vulkaner i omegnen af 200 til 300 millioner tons CO2. mennesket udleder over 30 MILLIARDER tons.

      Da Pinatubo gik i udbrud i 1991, som er det kraftigste udbrud de sidste 60 år, udledte den ca. 0,2 procent af hvad mennesker udledte samme år.

      Og så er CO2 nu engang en faktor i forhold til temperaturen i atmosfæren. Det er noget der forsket i og genskabt i laboratorier utallige gange de sidste langt over 100 år.

      Reply
  2. Niels Harrit

    Hej Peter
    Jamen den menneskelige udledning er FALDET!!!
    Opgjort til 9% i øvrigt, efter jeg skrev det der for et par måneder siden.
    I teorien er der en ligevægt, der bliver forskudt, når den menneskelige udledning falder.
    Men du BEGYNDER i atmosfæren med at reducere CO2.
    Opblandingen af atmosfæren er hurtig på den geologiske tidsskala.
    HEREFTER skal det enorme system – havene, skovene – langsomt til at indstille sig på en ny ligevægt.
    Opblandingen i atmosfæren er hurtig. Indstillingen af den nye ligevægt er langsom.
    Check Le Chateliers Princip.
    Men pointen er, at naturen ikke engang gider registrere perturbationen.
    Atmosfæren er totalt ligeglad med, hvor meget CO2 homo sapiens udleder.
    Og selvom havene og skovene nu HAVDE været enormt hurtige til at indstille sig, så en konklusionen den samme, thi så ville vores anstrengelser være lige så meningsfulde som at hælde Atlanterhavet over i Stillehavet med en teské.
    Men mens vi venter på, at din bagvendte hypotese skal gå i opfyldelse, er vores civilisation gået rabundus.
    Mvh
    NH

    , ja. Men det er atmosfæren du skruer på

    Reply
    1. Peter Jørgensen

      @Niels Harrit

      Ja den menneskelige udledning er faldet i 2020, men eftersom den stadig ligger over hvad den naturlige cyklus har af overkapacitet, så er resultatet jo givet. Mængden vil stige i atmosfæren. Var den menneskelige udledning faldet tilstrækkeligt, så vil mængden af CO2 i atmosfæren begynde at falde. 9 procent lyder meget rigtigt, men eftersom vi arbejder på en 70 procent reduktion for at OPRETHOLDE status quo, så forslår 9 procent en enkelt år, som en skrædder i helvede.

      I forhold til vanddamp, så er CO2 jo en langsom faktor, og positive feedback loop gør, at får CO2 temperaturen til at stige, fordi CO2, hvilket jeg er sikker på at du anerkender, lige som vanddamp, holder på varmen, så stiger mængden af vanddamp og dermed stiger temperaturen yderligere. Kort og godt, så vil en grad temperatur stigning forårsaget af CO2, blive til 2-3 grader, på grund af positive feedback loop.

      Ja naturligvis er atmosfæren ligeglad, det er planeten også, men nu er det jo sådan, at naturen har en naturlig CO2 cyklus. Naturen udleder og den optager CO2. Den cyklus har en overkapacitet i forhold til hvad der kan optages. Det vil sige, at menneskelig udledning vil blive optaget af naturen, MED MINDRE det der bliver udledt af mennesker, er større end det cyklussen har af overkapacitet.

      Det er det som der sker. Det er derfor, at vi inden for de sidste 100 år har set en MEGET voldsom stigning af CO2 i atmosfæren. En stigning der ikke er set lignende i årtusinder.

      Kunne jeg få dig til at forholde dit til den påstand, som du er kommet med i dit læserbrev, vedr. at ideen om drivhuseffekten skulle være opstået i slutningen af 1980’erne? Kunne vi ikke bare her blive enige om, at dette ikke passer?

      Reply
  3. Peter Jørgensen

    Der er en fejl i artiklen.

    Ideen om drivhuseffekten blev ikke introduceret af Charles Hansen i 1988.

    Ideen er fra 1800 tallet, startende med John Tyndal, der i 1861 identificerede CO2 som en faktor i forhold til absorbering af energien fra Solen, i jordens atmosfære:

    https://www.jstor.org/stable/108724?cookieSet=1&seq=1#metadata_info_tab_contents

    Siden da er der lavet i hundredevis af afhandlinger om emnet, og effekten er gentagende gange replikeret i laboratorier.

    Derudover, så har den naturlige cyklus af CO2, altså hvad f.eks. planter og verdenshave, er i stand til at optage, og afgive, en stor overkapacitet, så det er en fejlslutning at sammenligne et års niveau med et andet, og på baggrund af en stigning konkludere, at mennesket ikke bidrager.

    Havde mennesket ikke bidraget, så skulle mængden være faldet en hel del.

    Siden da er der lavet i hundredevis af afhandlinger om emnet, og effekten er gentagende gange replikeret i laboratorie.

    Reply
    1. Lya Fureby

      Kære Peter Jørgensen.
      Jeg kan forstå, at et læserbrev, jeg har sendt til Free21 i Danmark, er blevet offentliggjort, og jeg er blevet gjort bekendt med en indvending fra dig, hvor der bl.a. står:

      “Derudover, så har den naturlige cyklus af CO2, altså hvad f.eks. planter og verdenshave, er i stand til at optage, og afgive, en stor overkapacitet, så det er en fejlslutning at sammenligne et års niveau med et andet, og på baggrund af en stigning konkludere, at mennesket ikke bidrager.”

      Rigtigt forstået. Den naturlige omsætning af CO2 er så enorm, at menneskelig aktivitet ikke manifesterer sig i indholdet af CO2.
      Så er der ikke nogen grund til at skære ned, vel?
      Et er år ikke lang tid nok?
      Hvor længe vil du vente på, at din tro går i opfyldelse?
      10 år, 100 år?

      Mit videnskabelige speciale (40 år på Kbh. Univ.) er vekselvirkning mellem elektromagnetisk stråling og molekyler.
      Så jeg forstår drivhuseffekten til bunds.
      Den vigtigste drivhusgas er vand (ca 95%).
      Men det er flintrende ligegyldigt i denne sammenhæng.
      Pointen er, at homo sapiens ikke betyder en dyt.

      Du skriver:
      “Havde mennesket ikke bidraget, så skulle mængden være faldet en hel del.”?

      Hvorfor? Den forstår jeg simpelthen ikke. Det er jo mennesket, der har skruet ned.

      Er det en modelberegning, du henviser til? Jeg tror mere på virkeligheden, eksperimentet.

      Mvh.

      Niels Harrit

      Reply
      1. Peter Jørgensen

        @Niels Harrit,

        Hvis du forstår drivhuseffekten til bunds, så er du sikkert også klar over, at det ikke er en ide der er opstået i slutningen af 80’erne, som du ellers skriver, og at CO2 spiller en rolle, i forhold til at absorbere og reflektere energien fra Solen.

        Jeg er helt enig i, at vanddamp er den dominerende spille i forhold til drivhuseffekten, og jeg er fint bekendt med at det er et argument der ofte anvendes, når CO2 skal negligeres. Nu er du selv inde i stoffet, så måske du kunne forklare hvordan det såkaldte positive feedback loop i forhold til vanddamp og CO2 virker?

        Mængden af vanddamp i atmosfæren stiger i takt med at temperaturen stiger, og mængden fluktuerer hurtigt over tid, modsat mængden af CO2. Så godt nok er vanddamp afgørende for drivhuseffekten, men den er kortsigte, i forhold til CO2.

        Så det korte af det lange er, at CO2 (og andre gasser) betyder noget for temperaturen i atmosfæren, stiger temperaturen, så øges mængden af vanddamp, og temperaturen øges yderligere. (positive feedback loop). CO2 kan med andre ord ikke skrives ud af ligningen, fordi vanddamp er den drivende faktor.

        For en god ordens skyld, så reflekterer vanddamp i atmosfæren 75W per m2 tilbage til jorden, mens CO2 32W per m2.

        Hvad er den naturlige omsætning af CO2 i atmosfæren? Hvad afgiver naturen og hvad optager naturen. Hvad er den menneskelige udledning af CO2? Hvis den menneskelig udledning til fulde skulle kunne optages af den naturlige cyklus, så skal overkapaciteten her, jo være minimum den menneskelige udledning. Er den det? (det har du lidt svaret på, da du i dit indlæg skriver at mængden i atmosfæren er steget)

        Svaret er nej. Naturen kan ikke optage den naturlige udledning OG den menneskelige, og derfor ophobes CO2 i atmosfæren, i et tempo som ikke er set tusindevis af år. Og en forholdsvis beskeden reduktion i 2020, er ikke nok til, at den naturlige CO2 cyklus ville kunne følge med. Derfor vil CO2 niveauet fortsat stige, også i 2020.

        Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *