Hvordan fungerer PCR-testen?
Foto: screenshot: https://www.scmp.com/economy/china-economy/article/3077314/coronavirus-china-ramps-covid-19-test-kit-exports-amid-global – Credit: Henry Wong
Kirstine Høj (herefter; KH.) i samtale med Niels Harrit, lektor i kemi (herefter; NH) om PCR-testen, mRNA-vaccinerne m.m.
KH: PCR-testen, det er den test, der bruges til COVID-19-test. PCR står for Polymerase Chain Reaction og er en metode opfundet af den nu afdøde, amerikanske biokemiker Kary Mullis[1] i 1984. Og mit spørgsmål er: Hvordan bruges PCR-test til COVID-19-test i Danmark – sådan helt lavpraktisk i lægmandssprog?
NH: Den hedder en RT-PCR-test. RT står for revers transcriptase. Og så Polymerase Chain Reaction. Du får taget en prøve i næsen eller i halsen. Prøven indeholder RNA-sekvenser, der er genetisk materiale. Det kan enten stamme fra en virus eller fra den testede person selv. Prøvematerialet kommer ned i en beholder med en suppe af forskellige kemikalier, bl.a. dette enzym kaldet revers transcriptase. Dette enzym omdanner RNA til DNA således, at koden bevares. Den oversættes så at sige fra RNA-sprog til DNA-sprog.
Herefter er der så et andet enzym, der hedder polymerase, som går i gang med at lave en kopi af den DNA, som var resultatet af revers transcriptasen. Så er der to DNA’er. Så gentager du processen. Så har du fire DNA’er. Hver proces kaldes en “cyklus”, flertal ”cykler”, eller på engelsk ”cycle”, flertal ”cycles”. I hver cyklus varmer man op og køler ned igen.
KH: Varme genmaterialet op? Eller hvad?
NH: Der ligger i virkeligheden to stykker DNA snoet sammen i en dobbeltspiral. Og de baser, vi har snakket om før, de dér fire bogstaver, de ligger over for hinanden på indersiden af de to DNA-strenge. Over for et ”A” ligger der altid et ”T”, og over for et ”C” ligger der altid et ”G”.
KH: Ja.
NH: Så der ligger altså sådan en dobbeltspiral krøllet sammen. Hvis du skal læse den, skal du folde den op, fordi bogstaverne peger ind mod midten i dobbelt-spiralen. Når man varmer den op, går de to strenge fra hinanden.
KH: Det er en cyklus så, eller hvad?
NH: Det er en halv cyklus. Nu har du varmet op, så går de to strenge fra hinanden. Så kommer polymerasen og laver en kopi af hver enkeltstreng, et spejlbillede. Altså, de her to strenge, som ligger i DNA’en, de er komplementære på den måde, at over for ”A” ligger der altid ”T”, over for ”C” ligger der altid ”G”, i de to strenge, der ligger sådan her (NH. peger med sine fingre, red.) Man siger, at de to strenge er komplementære.
KH: I DNA’et?
NH: Ja. Når du varmer dobbeltspiralen op, får du to enkeltstrenge. Så kommer polymerasen og syer to strenge, som hver er komplementær til hhv. den ene og den anden streng.
KH: Hvad er polymerasen? Er det et stof, man tilsætter?
NH: Ja. Både polymerasen og de løse baser har man tilsat. De enkelte baser, de fire bogstaver, byggestenene i DNA-koden, de flyder løse rundt i suppen. Polymerasen er det enzym, som laver arbejdet med at samle baserne sammen i en rækkefølge, der er komplementær til begge de to strenge, der er blevet frigivet ved opvarmningen.
KH: Hvem fandt på det?
NH: Det er Kary Mullis’ opfindelse. Og det fantastiske ved revers transkriptasen er, at den kan tåle temperaturhævningen. Det kan enzymer normalt ikke, De denaturerer. Når du koger et æg, så bliver æggehviden hvid – sjovt nok. Revers transkriptasen stammer fra nogle mikroorganismer, som lever på havbunden i varme kilder. De fungerer i 90 graders varmt vand. Det er nogle meget særlige enzymer. Det er ret fantastisk.
Ok, vi tager den lige igen. Forstår du det med de to komplementære strenge i DNA? Det er to meget lange ord, der ligger over for hinanden. Men over for ”A” ligger der altid et ”T”, over for ”T” ligger der et ”A”. Over for ”C” ligger der altid et ”G”, over for ”G” ligger der altid et ”C”. Det er det, man mener med, at strengene er komplementære.
Så varmer du dem op, så folder de ud. Så har du to strenge. Så kommer polymerasen, som er et enzym. Enzymer kan lave arbejde: Den samler en hel masse løse baser sammen og syer dem sammen til en ny streng her, som er komplementær med denne her (NH. peger med sine hænder, red.). Det gør den også med den anden streng. Det er selvfølgelig ikke den samme, men nu har jeg altså kun – jo, jeg kan bruge fire fingre her – så den streng, der bliver lavet her, som er komplementær til den der, den er identisk med den anden streng, vi foldede ud herovre.
KH: Ja…
NH: Og den streng, som er komplementær med den, jeg laver herovre, den er identisk med den med den, jeg havde her, så nu har du to dobbeltstrenge igen, begge mage til den ene, vi startede med. Det er det, polymerasen gør.
KH: Hvor meget har man så lavet?
NH: Så har man lavet én kopi. Det er én cyklus.
KH: En CT-værdi?
NH: Ikke helt præcist. CT-værdien er det antal cyklus, man skal bruge, for at få en positiv test. Det kommer vi til. Foreløbigt har vi kun gennemført én cyklus. Du varmer op, laver doubletter og køler ned igen. For det er først, når du køler ned igen, at de to dobbeltstrenge kan lukke sammen. Resultatet er to dobbeltstrenge identiske med den i starten.
KH: Det er det, man gør 38 gange her i Danmark?
NH: Ja, nu gør du det først én gang til, så har du fire, så gør du det en gang til, så har du otte.
KH: Ahhh, det er på dén måde, det fungerer?!
NH: Så gør du det en gang til, så har du 16, 32, 64, 128, 512, 1024, 2048, Men når du kommer deropad, så går det pludselig meget stærkt. Når du har lavet 20 cycles, så har du lidt over en million kopier. Og når du kommer op i de højere potenser, så begynder det pludselig at gå meget, meget, meget stærkt. Så begynder det at batte noget. Det er en nødvendig forudsætning, for at du kan analysere, hvad du har. Et enkelt DNA-molekyle kan du ikke se i et almindeligt apparat.
KH: De skal skaleres op?
NH: Du skal have noget at måle på.
Foto: screenshot: udsnit af Magnus Heunicke´s svar på spørgsmål stillet til sundhedsministeren, 29.09.2020, af Sundheds- og ældreudvalget[2]
KH: Men det er netop det, at et svar fra Statens Serum Institutfra 2019 viser, at PCR-testen i Danmark bliver kørt med en CT-værdi, altså en cyklus-antal på 38 (Reference[2]: TestCenter Danmark kører 45 cyklus-antal, hvor kun prøver der findes positive efter 38 cykler, betegnes som positive, red.). Det er så det, du forklarer, at den her proces…
NH: …bliver gentaget 38 gange.
KH: Og så har jeg et spørgsmål, som hedder: Hvad betyder antallet af cykler for udfaldet at testen? Altså for, hvad testen viser?
NH: Det betyder, den bliver mindre og mindre troværdig. Altså, mindre og mindre sikker, hvis dit formål er at diagnosticere en infektion. Hvis du har en infektion, så vælter det rundt med virus i kroppen. Hvis du så kører den der test, så starter du med måske en million stykker RNA, før du begynder at gange op. Så når du en kritisk mængde meget tidligere, end hvis du havde startet med ét stykke RNA. Så vil testen sige ”positiv” efter måske kun 20 eller 25 cycles.
KH: Hvordan ser man, at testen er positiv?
NH: Man putter nogle stoffer i, som lyser op, når de ser en bestemt dobbelt-strenget DNA. Fænomenet hedder fluorescens. Man måler hele tiden det lys, den fluorescens, der kommer ud af prøven efter hver cyklus. Det er derfor, man kalder det ”real time” RT-PCR, fordi man hele tiden måler fluorescensen. Når dette signal så har nået en bestemt værdi – bingo – så er prøven positiv.
Så hvis du er rigtigt syg, så kan du nøjes med at køre 25 cykler, før du ser et positivt signal. Hvis man nøjedes med f.eks. 25 cykler hver gang, så kunne det være meningsfuldt at bruge RT-PCR til hjælp i den kliniske diagnose.
KH: Jamen, er alt så ikke fint?
NH: Nej, for man stopper ikke her. Du husker, at revers transkriptasen først omdanner det tilstedeværende RNA til DNA, som polymerasen så skal til at masseproducere. Jeg glemte at nævne ovenfor, at polymerasen ikke opformerer hvad som helst. Den udvælger bestemte DNA-sekvenser ved hjælp af nogle små stykker DNA, der kaldes ”primers”. Problemet er for det første, at de sekvenser, disse primers leder efter, kan komme fra flere andre RNA-kilder end en fungerende virus. For det første kan testen samle RNA-stumper op fra den influenza, dit immunsystem nedkæmpede med stor succes i efteråret. Men faktisk kan RNA’en også komme helt naturligt fra personen selv, thi den DNA-sekvens, som man f.eks. leder efter her i Danmark, genfindes 10 steder i vores naturlige DNA. Desuden findes den i ca. 100 forskellige bakterier. Så der er stor chance for, at man starter hele fabrikken med noget ligegyldigt RNA. Desuden er det naturligt, at molekylerne begår små fejl, hver gang de skal kopiere koden. Når der ligger jeg-ved-ikke-hvor-mange baser i de to komplementære DNA-strenge, så gør det ikke så meget, hvis der lige smutter en ”C” ind i stedet for en ”T”. De to strenge hænger sammen, også selvom der efterhånden kommer flere fejl. Men fejlene bliver også kopieret og faktisk verificeret i den næste cyklus. Alt i alt betyder det, at jo flere “cykler” du kører, jo mere ligegyldigt snavs bidrager til fluorescensen i den sidste ende.
Jo flere cykler du kører, jo mere “støj” forstærker du.
Nu ved jeg ikke, om du har forstand på elektronik? Men altså, hvis du vil forstærke noget lyd på god, gammeldags, analog manér, så er der altid noget støj i systemet, og jo mere du forstærker, jo mere får du støjen med.
KH: Ja.
NH: Det er faktisk et meget godt billede. Biokemikerne hævder, at de kan dyrke resultatet af PCR-produktionen i en cellelinje. Jeg har endnu ikke fundet ud af, præcis hvordan man gør det. Jeg kan sende dig en videnskabelig artikel[3], hvor de har prøvet at dyrke resultatet af en masse tests, der er kørt mod forskellige antal cycles fra et stort antal vilkårlige personer i Marseille. Hvis dyrkningen lykkes, har testen en chance for at være positiv. Hvis dyrkningen ikke lykkes, er det mere sandsynligt, at det, der er blevet opformeret i PCR-processen, har været dødt RNA, som altså ikke stammer fra en aktiv infektion.
Det viser sig så, at de prøver, der opnåede den kritiske intensitet af fluorescensen efter 25 cycles, kun kunne podes med succes i 70 % af tilfældene. Dvs., allerede efter 25 cykler må man regne med, at mindst 30 % af de positive er falske – hvis det handler om at identificere en infektion.
Effektiviteten falder faktisk med ca. en tredjedel hver gang, du tager en cyklus mere. Så når du kommer op på at skulle køre 35 cykler for at få et tilstrækkeligt stort signal fra en given prøve, så er der 97 % chance for, at resultatet er forkert.
Det betyder ikke, at der er 3 % positive, kun at man har held med at pode 3 %. En vellykket podning betyder ikke, at resultatet er positivt for en bestemt virus. Det kan kun afgøres, hvis man sekventerer resultatet, dvs. trevler hele DNA’en fra podningen op og kigger på rækkefølgen af baserne.
Men når du kommer op på 36 cykler, kan du ikke pode mere. Så er der faktisk 100 % falsk positive med sikkerhed. Serum Instituttet i Danmark kører 38 cycles. Det er fuldstændigt total Mickey Mouse – bortset fra, at Mickey Mouse jo er en fornuftig og anstændig figur.
KH: Den kan ikke bruges til noget, simpelthen?
NH: Nej! Joohh, hvis hensigten er at holde ”smittetrykket” oppe. Så kan man køre en ekstra cyklus. Så får man flere såkaldt positive. Hvis man vil sænke ”smittetrykket”, så kan man bare køre nogle færre cykler.
Det skal selvfølgelig nævnes, at de få procent af de testede, der vitterligt er rigtigt syge, de kommer med i det samlede resultat. Hvor mange, det er, afhænger naturligvis fuldstændigt af, om testpersonerne kommer fra en folkeskole, eller om de kommer fra intensivafdelingen på et hospital.
Foto: screenshot: Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Credit: <https://dsr.dk/dshm/historiske-glimt/krigens-og-krisens-helte/den-spanske-syge-1918-20>
KH: Som har symptomer?
NH: Ja. Dem, der har alvorlige kliniske symptomer, kan have en Sars-CoV-2 infektion. De vil producere et positivt resultat efter et lille antal cycles. Men hvis de kliniske symptomer skyldes en bakteriel lungebetændelse, er chancen for en positiv RT-PCR test den samme som for en rask.
Sådan som testen bliver kørt på Serum Instituttet, skelner man ikke mellem levende virus og rester af døde virus. Hvis du får en infektion, hvis du bliver forkølet eller får influenza, så kommer dit immunforsvar og går i gang med at nedkæmpe den. Det lykkes heldigvis som regel. Ellers dør du. Men resterne af alle de viruspartikler og inficerede celler, du havde, og som immunforsvaret har ødelagt, de flyder rundt i blodbanen i forbløffende lang tid.
KH: Så man kan godt samle en virus op, man havde for nogle måneder siden via sådan en test?
NH: Stumper af den, ja. Bare en fraktion, bare en lille stump af den, som så forstærket op af PCR.
Så man kan sige – som der er nogle, der har sagt – at det, man tester for, er den influenza, du havde sidste år.
Og det kan der godt være noget sandt i.
Vi har infektioner kørende hele tiden.
Du har måske gang i 20 infektioner i øjeblikket. Men dem mærker du ikke noget til – eller kun lidt – fordi dit immunforsvar fungerer. Du er ikke belastet af virus og derfor heller ikke syg.
Med den forståelse kunne man spørge, hvorfor der ikke er nogle, der har influenza i øjeblikket?
For første gang i 100 år er der ingen influenza i Danmark om vinteren.
KH: Som BT skrev om, ja.
NH: Ja. Selv almindelige mennesker siger; ”Hvorfor er der ingen, der har influenza?”.
Men ”smittetrykket” stiger! Man kunne måske forestille sig, at RT-PCR-testen giver positiv reaktion på den sygdom, der sidste år hed influenza?
Foto: screenshot: Statens Serum Institut. Credit: <https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/beskyt-dig-selv-og-andre-mod-smitte-med-ny-coronavirus>
KH: Ja.
NH: Danskerne er ikke så dumme, som regeringen tror. Mange har gennemskuet, at influenzaen bliver fejldiagnosticeret som COVID-19.
KH: Men hvad kan PCR-testen i det hele taget påvise, når den bruges som COVID-19-test?
NH: PCR-teknologien kan for eksempel bruges retsmedicinsk[4]. Hvis der sker en eller anden forbrydelse, hvor man har brug for at bekræfte eller afkræfte, hvorvidt denne person nu var på gerningsstedet eller ej, så kan det have mening at gøre det.
Foto: screenshot: Hvad bruges PCR til? © University of Waikato/www.sciencelearn.org
<https://www.sciencelearn.org.nz/image_maps/35-what-is-pcr-used-for>
Eller hvis der ligger en patient på hospitalet, som virkeligt er syg, terminal. Det hele kører, og lægerne har brug for at få at vide, hvad det er for en virus, der er på spil. Så kan en PCR-test give et afgørende svar. Så starter du med en ordentlig ‘load’ af virus og kører 20-25 cykler. Det vil give et pålideligt resultat, som lægen måske kan bruge til noget, fordi der er flere præparater, som behandler de her infektioner billigt og effektivt. Det kan vi godt snakke om også.
KH: Men hvad kan PCR-testen egentlig påvise, når den bruges som COVID-19-test? I forhold til, hvordan PCR-testen bruges nu til, hvad viser den?
NH: Overhovedet ingenting. Det gør den ikke. Nej! Selv WHO[5] har netop indrømmet, at PCR-testen kun kan bruges som supplement til en klinisk undersøgelse, hvor lægen sidder med patienten.
KH: Jeg er med.
NH: For første gang siden den sidste istid, er der ikke nogen influenza om vinteren i Danmark. Regeringen siger, at der ikke er nogen influenza, fordi vi har været så flinke. Mette Frederiksen roser os, fordi vi har været dygtige til at holde afstand og gå med masker.
Men samtidigt stiger smittetallet på COVID-19!
Det må betyde, at maskerne kan kende forskel på influenzavirus og COVID-19-virus. Ha, ha. Hvis de virker på influenzaen, men ikke på COVID-19, hvorfor går vi så med dem?!
Du snakkede om videnskab i starten. Vi praktiserer videnskab nu.
Vi gør observationer og undersøger en hypotese, nemlig at masker kan stoppe viruspartikler. Men hypotesen kan ikke gøre rede for observationerne, fordi antallet af COVID-19-tilfælde, altså positive PCR-tests stiger. Derfor er den forkert, og maskerne er fuldstændigt uanvendelige. Eller også må PCR-testen være et tomt ritual.
KH: Er det videnskabsfolk, der siger det der?
NH: Nej, det er dig og mig. Men det er et helt logisk argument, ikke?
KH: Jo.
NH: Den eneste mulige forklaring på, at der ikke er nogen influenza-tilfælde i denne vinter, er, at de alle bliver fejldiagnosticeret som COVID-19.
NH: Så, fraværet af influenza-tilfælde beviser, at COVID-19-testen ikke virker, enig?
KH: Ja.
Fortsættes…
Download artiklen i PDF til print her: Interview med Niels Harrit – Del 2
Kilder:
[1] https://www.karymullis.com/ Kary Mullis: ”Polymerase Chain Reaction” <https://www.karymullis.com/pcr.shtml>
[2] https://www.ft.dk/samling Sundheds- og ældre ministeriet: ”SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1914 Offentligt”. 2019-20. <https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/suu/spm/1914/svar/1716600/2285877.pdf>
[3] https://academic.oup.com/ Rita Jaafar, Sarah Aherfi, Nathalie Wurtz, Clio Grimaldier, Thuan Van Hoang, Philippe Colson, Didier Raoult, Bernard La Scola ”Correlation Between 3790 Quantitative Polymerase Chain Reaction–Positives Samples and Positive Cell Cultures, Including 1941 Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2 Isolates”. 28.09.2020. <https://academic.oup.com/cid/advance-article/doi/10.1093/cid/ciaa1491/5912603>
[4] https://www.kemifokus.dk/ Dansk Kemi. Aaron Marc Saunders: ”Nye metoder til optimering af avanceret kvælstoffjernelse”. 2009. Se side 2. <https://www.kemifokus.dk/wp-content/uploads/sites/7/DAK3-2009-s7-8.pdf>
[5] https://web.archive.org/ ”WHO Information Notice for IVD Users”. 14.12.2020. <https://web.archive.org/web/20210120083427/https://www.who.int/news/item/14-12-2020-who-information-notice-for-ivd-users>
Publiceret på Free21DK.org den 16.03.2021 Licens: Free21.org/ Niels Harrit/Kirstine Høj. Skype-interview bearbejdet af Team-Free21DK: Transskription: Thomas, Line, Charlotte og Lya. Korrektur: Kirstine og Niels. Research: Lya. Layout: Henrik.
Forfatterne nævnt i hvert tilfælde er ansvarlige for indholdet af de enkelte artikler. Indholdet af artiklerne og kommentarerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens eller udgiverens mening
Hej Kirstine
Hvornår kommer fortsættelsen, hvis der kommer en?
Jeg sidder her og venter spændt, har delt denne her flere gange og også del 1.
Hej Kristine.
Jeg venter også spændt på del 3.
Er der snart noget nyt på vej?
De bedste hilsner Anja
Niels Harrit er ikke den eneste der modsiger den ubrugelige PCR test , der kun bliver brugt til politiske formål ( Søren Jespersen, VÅGN OP), der er et stort søgsmål i gang i USA og Tyskland, og tusindvis af læger der udemærket er klar over dette, så hvis Søren Jespersen har en faglig titel, så angiv den venligst.
Og så til vaccinen, hvor for nyligt en Belgisk anerkendt ekspert på området har meldt ud at covid 19 vaccinen er et stort experiment på mennesker, hvilket også rent juridisk bekræftes af at fabrikanterne af vaccinen har frasagt sig ethvert ansvar!! ,
Og med hensyn til 9/11, så undersøg lige fakta først inden du blamerer dig!!
Kære Carsten. Jeg kan høre at mit indlæg desværre har forvirret dig og gjort dig bange. Jeg synes at det er rigtig synd at du er så fuld af frygt for virkelighedens realiteter 🙁
Der er helt sikkert andre der undsiger PCR testen, men ligesom harrit mangler de basal forståelse af hvordan den fungerer og hvad den bruges til.
Vi har efterhånden haft vaccinerne længe. Det undrer mig at du endnu ikke har forstået at for ALLE vacciner bliver ansvaret ved skader dækket af staten. Og det giver rigtig god mening hvis man åbner øjnene og tænker over det.
Du er naturligvis meget velkommen til at skrive hvis jeg har skrevet noget der ikke passer, men det vil naturligvis ikke ske. Jeg fortæller blot om virkeligheden.
Er virkeligheden så skræmmende?
For nogen kan den være. Særligt hvis det viser sig at de måske har bygget det sidste års oplevelser på løgne. Hvis de måske slet ikke er så gode til at afsløre den store konspiration alligevel.
Hvis det viser sig at de slet ikke er vigtige men blot ligegyldige og har spildt deres ligegyldige liv, fordi de er blevet narret? 🙁
Kære Søren Jespersen. Må jeg kalde dig Søren J?
Håber du har det rigtig godt. Får du husket at tage din “vaccine”, når den retteligt tilbydes til dig? Du har måske allerede taget den?
Mit indlæg er nok en smule off-topic, men jeg håber du vil bære over med mig. Jeg synes at AL corona diskussion i disse coronatider er relevante.
Husk, du må gøre DIT for at udvise samfundssind, så vi kan kontrollere smittetrykket, knække kurven og ikke ophidse eventuelle nye varianter. Vi står midt i en meget alvorlig pandemi, og vi skulle nødig miste kontrollen med den. Forhåbentlig kan videnskaben supplere os med disse medicin “boostere”, så vi kan holde pandemien nogenlunde i skak. Jeg tror desværre ikke, at een enkelt vaccine er nok denne gang, så lad os krydse fingre for at medicinalindustriens mirakelmageri kan redde os, også i 2022. Jeg glæder mig til de dér vaccine kort får mere indflydelse.
Får du sprittet af, hvor end du bevæger dig?
Der er også flere eksperter, der anbefaler at man bærer 2 mindbind, og det er heller ikke helt nogen dum idé, at bære mindbindet i privaten. Jeg tænker, hvis det er dig på profilbilledet, at du bør udskifte det med et billede af dig, hvor du har mindbind på. Det gælder jo om, at udvise det rette signal, så vi alle kan tage denne alvorlige pandemi seriøs. Er du ikke rar at udskifte billedet, Søren? Så vil jeg få det meget bedre. Jeg bryder mig ikke om, at se mennesker med deres ansigter blotlagte, i diskussioner der er SÅ vigtige som corona diskussioner. Men det er for din egen skyld, kæreste Søren. Eksperterne på TV siger, at mundbind er en rigtig god idé, så det ville være rart, hvis du kunne støtte op omkring dette, mere end “kun” at gøre mig glad. Jeg synes altså, at du skulle udskifte eller fjerne dit billede, Søren J.
Nå. Jeg må sige jeg bliver lidt forvirret. Jeg møder disse “konspiratoriske” sider, der siger at vaccinen ikke er testet ordentligt igennem til udrulning verden over, og dens brug ikke kan refærdiggøres af manipulerende smittetal fra regeringer verden over.
Der er bl.a. en ny side der hedder nojabforme.info.
Er du ikke rar, at “debunke” siden for mig, Søren? Jeg synes der er MANGE argumenter på dén side, og ikke bare en enkelt eller to tossede konspirationer. Ved du om der er nogle faktatjekker sider, som har undersøgt nojabforme siden?
Det ligner godt nok en tosset sølvpapirshat side, Søren. Haha, de er godt nok skøre, dem der har lavet siden. De henviser til de officielle myndigheder, Søren. Så det gør mig lidt forvirret. Det lader til, at myndighederne ikke skildrer denne pandemi helt så gennemsigtigt og troværdigt. Nå, hvis du har tid, må du gerne forfølge alle links på siden og give et bud på hvad du mener.
Kan du nu have det rigtig godt, kæreste Søren J. Jeg sender dig et stort kærligt virtuelt kram igennem computeren. Du behøver ikke godkende med totrinsbekræftelse for at modtage det, Søren. Luk 2 trins faktoren væk, og åbn dine arme i rummet hvor du er. Og modtag. Kan du mærke det? aaah, er det ikke dejligt?
(Du må gerne godkende med 2trins faktor, hvis det får dig til at føle dig mere tryg, Søren. Det er helt okay. Det er okay.)
Jeg håber du får det rigtig godt. Husk nu mundbindet. Og spritten. Du ved, hellere for meget, end for lidt. Vi skal sørme da af med dén pandemi, Søren J.
Kære Niels,
Hvor er det skønt at du har opgivet kampen om 9/11 – der var måske ikke så mange interesserede mere?
Det er rigtig fint at du har læst op på det basale om PCR-teknikken, men kan du forklare mig;
Når en mus nu bliver til en zebra efter 35 cykler, hvordan kan det så være at ALLE mus bliver til zebraer? Hvorfor finder vi slet INGEN POSITIVE INFLUENZAPRØVER i Danmark?
Særligt når prøverne jo kan vise hvad som helst; Er det ikke mystisk at der ikke er folk med alle mulige andre sygdomme som popper ud som influenza positive?
Og når maskinen nu slet ikke kan se forskel på covid og influenza må der være ret lille forskel på primers. Hvordan ser en primer for hhv influenza og sars-cov-2 ud? Hvad er ATCG-koden for de respektive primers? Ligner de hinanden?
Og hvordan kan man lave primers specifikke for influenza subtyper? Er det ikke mærkeligt at de kan kende forskel på så små detaljer, når maskinen ikke kan kende forskel på en blåhval og et egetræ?