Hvordan EU manipulerer de syriske flygtninge

Flygtningekrisen, der satte sit præg på EU under anden halvdel af 2015, var kunstigt skabt. Alligevel har flere grupper prøvet at udnytte krisen, enten ved at ødelægge nationale kulturer, at rekruttere lavtlønnede arbejdere eller at retfærdiggøre en finansiering af krigen mod Syrien. Men overordnet set, når bølgen er passeret og ødelæggelsen er sket, forbliver problemet afrikansk.

Graffiti-kopi af fotoet af den druknede Aylan Kurdi. Malet af kunstnerne Justus ‘Cor’ Becker og Oguz Sen på Osthafenmolen, Frankfurt am Main. “Europe Dead – Death and Money”. Licens: CC BY-SA 3.0 <https://en.wikipedia.org/wiki/Death_of_Alan_Kurdi#/media/File:Alan_Kurdi_Graffiti_(cropped).jpg>

Udløst af en koordineret publikation af billedet af en lille, kurdisk dreng, Aylan Kurdi, der druknede på en tyrkisk strand den 3. september 2015, mobiliserede den europæiske folkelige opinion sig og iværksatte forskellige demonstrationer til fordel for flygtningene.
Straks udmeldte den franske præsident, François Hollande, og kansleren for Den Tyske Føderation, Angela Merkel, at de var gunstigt indstillet overfor et “permanent og forpligtende europæisk system for indkvartering“, mens en umådelig mængde mennesker af mystisk oprindelse begyndte deres fremmarch tværs gennem Balkan. Kun den ungarske statsminister, Viktor Orban, talte imod denne pludselige og massive migration.

ESI forslaget
Indtil dette tidspunkt havde migrationsspørgsmålet været et økonomisk problem hovedsageligt mellem Afrika og Italien. Dette tilføjedes til et indre problem i unionen – et behov i den tyske sværindustri, som blev udtrykt af dens præsident, Ulrich Grillo, for at rekruttere 800.000 østeuropæiske arbejdere, som ikke tilhørte Schengenområdet. I nattens løb blev problemet med humanitære flygtninge, der flygtede fra en krigszone, tilføjet til disse to økonomiske faktorer.
Det første konkrete forslag for at imødegå den nye situation blev fremsat den 17. september 2015 af ESI (europæisk stabilitets initiativ, red.), en tænketank skabt i Berlin, og derpå klarlagt den 4. oktober. Det angik skitseringen af en aftale mellem EU og Tyrkiet med henblik på at dæmme op for bølgen af migranter, mens der skulle organiseres en overførsel af 500.000 syriske flygtninge til unionen over de næste tolv måneder.
Yderligere skulle Tyrkiet gå med til at tage andre migranter tilbage, som ulovligt fortsatte med at indvandre i unionen, mens landet til gengæld ville modtage en visa-dispensation for alle dets borgere.
“Det er en kendsgerning, at den syriske krise er virkelig enestående, og at den skaber en humanitær krise i en skala, som ikke er set i Europa siden Anden Verdenskrig”, tilkendegav ESI med angivelse af, at initiativet skulle komme fra Tyskland, som svar på den russiske indgriben i Syrien.


Og dog:
¤ ESI tager det bogstaveligt, at de syriske flygtninge flygter fra undertrykkelse fra Bachars regime støttet af Rusland.
¤ ESI tager kun højde for de syriske flygtninge og ikke de irakiske flygtninge, der også er forfulgt af Daesh.
¤ ESI specificerer, at planen også har den målsætning at advare imod udviklingen af de ekstreme rettigheder i Østrig – direktøren af denne tænketanken er østrigsk.
¤ At forberede en lignende operation for 1,1 millione syriske flygtninge, der for tiden har ophold i Libanon, og som vil blive sendt videre til Nordamerika og Australien. Dette vedrører anvendelsen af Kelly Greenhills teorier om den “strategiske håndtering af udvandringer, som et krigsvåben”[1], sådan som den var observeret af ESI-forskere under starten af krigen i Kosovo[2].

Ved derudover at foreslå at sende migranter tilbage til Tyrkiet ser det ud til, at ESI ignorerer, at dette land ikke er en stabil stat for flygtningene, og at det nægtede at underskrive 1951 konventionen.

Merkelplanen.
Den 23. september udsendte Det Europæiske Råd et kommuniké, som til gengæld inddrog spørgsmålet vedrørende migranterne fra krigen i/imod Syrien[3].
ESI-planens hovedpunkter blev opresumeret den 7. oktober af kansler Angela Merkel, under et interview med journalist Anne Will på tv-kanalen ARD.
For at kunne præsentere sit projekt, nu kaldt “Merkelplanen”, organiserede ESI konferencer i Berlin, Ankara, Istanbul, Stockholm, Bruxelles og La Haye.
Den 12. november organiserede unionen et topmøde i Valetta, uafhængigt af den nødsituation der var fremprovokeret af mængden af migranter som samledes i Balkan, for at prøve at svare på det struktuelle spørgsmål om økonomisk (motiveret) udvandring fra Afrika.
Det blev aftalt at oprette en speciel fond på 1.8 mia. euro til langtidsprojekter, som kunne tilbyde økonomisk bistand for at hjælpe afrikanerne til at skabe stabilitet hjemme.
Den 29. november organiserede unionen endnu et topmøde i Det Europæiske Råd, denne gang med Tyrkiet. “Merkelplanen” blev vedtaget hos begge parter. Der blev dog imidlertid tilføjet en hjælpecheck til Tyrkiet på 3 mia. euro.
Rådet retfærdiggjorde denne pludselige generøsitet som hjælp til indkvartering af de syriske flygtninge, som indtil da havde kostet Tyrkiet 8 mia. dollars – men der var ingen plan om at betale en tilsvarende sum til Libanon og Jordan, som tilsammen havde huset flere syriske flygtninge end Tyrkiet. Alligevel lader rådet som om, det ignorerer, at den tyrkiske udgift allerede var blevet refunderet af UNO, Qatar og Saudi Arabien, og at Tyrkiet systematisk havde plyndret det nordlige Syrien – afmonteret værktøjsmaskiner og stjålet antikke skatte – for uendeligt større summer.
Og endelig var størstedelen af de 2.7 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet blevet integreret i de lokale økonomier i den grad, at ikke mindre end 240.000 var blevet placeret under beskyttelse af Verdens Fødevare Program (WFP).

I virkeligheden har Tyskland og Frankrig, som pressede på for tilvejebringelsen af denne donation, til hensigt på denne måde indirekte at finansiere fortsættelsen af krigen mod Syrien, som ifølge dem vil gøre en ende på flygtningenes lidelser ved at vælte Den Syrisk-Arabiske Republik.
Den 21. januar 2016 publicerede direktøren for ESI, Gerald Knaus[4], en artikel i Süddeutsche Zeitung. Han forsvarede princippet i et tættere og mere direkte samarbejde mellem Tyskland og Tyrkiet, men uden at drage EU ind i det. Han konkluderede, at en fiasko for “Merkelplanen” kunne føre til “at forstærke dem, som ønsker at afskaffe asylretten, som er imod flygtningene, imod unionen, imod Tyrkiet, imod muslimer og som støtter Putin”[5].
Gerald Knaus forklarer ikke, hvordan den kendsgerning at forhandle direkte mellem Berlin og Ankara uden at inddrage Bruxelles kunne hjælpe i kampen mod EU-skepticisme. Ej heller forklarer han, hvorfor Rusland ville ønske at se syriske flygtninge drukne i det Ægæiske Hav.
Ingen reagerede på disse tåbeligheder, eftersom flygtningespørgsmålet ikke er blevet behandlet fornuftigt gennem længere tid.

Merkel-Samsomplanen
Den 28. januar, da den seks måneders rotation af formandskabet i Europarådet faldt på Holland, bekendtgjorde den hollandske premierminister Mak Ruttle og hans allierede, præsidenten for Arbejderpartiet, Diederik Samsom[6], til De Volkskrant, at de havde forberedt konkrete foranstaltninger til implementeringen af “Merkelplanen”[7].
Som et resultat taler man nu om “ Merkel-Samsomplanen”, når der er tale om projektet, fremsat af ESI[8].
I øvrigt kan vi se, at Diederik Samsom har rådført sig med adskillige europæiske, socialistiske regeringer siden november, og at han allerede har besøgt Tyrkiet.
Den 18. marts bekræftede Europarådet, under Hollands formandsskab, implementeringen af 29. november-aftalen[9]. Bortset fra at de 3 mia. euro, som skulle betales til Tyrkiet, nu på mirakuløs vis var blevet til 3 mia. årligt.
I tiden mellem de to europæiske topmøder er antallet af flygtninge, som kom illegalt ind i unionen gennem Tyrkiet via Grækenland, alligevel vurderet til omkring 200.000.

Bemærkninger til en afvigelse
På seks en halv måned er vi gået fra en krise, der angår migranter, som hovedsagelig var afrikanere og som druknede i Middelhavet, før de nåede Italiens kyster, til en uventet fordel for den tyske sværindustri, som var i stand til at ansætte 800.000 arbejdere til minimale omkostninger, og derpå til et foretagende til at finansiere krigen mod Syrien og flytning af dens befolkning.


Man må i hvert fald erkende, at:
¤ Den 1. juli 2015 tvang den specielle repræsentant for FN’s generalsekretær, som varetager internationale migrationer, Peter Sutherland[10], Verdens Fødevare Program til at mindske hjælpen til syriske flygtninge, hvilket gjorde overlevelse vanskelig for omtrent 240.000 af disse, som opholdt sig i Tyrkiet. På denne måde havde den angelsaksiske pressionsgruppe, som han repræsenterer, til hensigt at fremprovokere en krise, der kunne skade de europæiske nationers identitet. Denne beslutning, som blev fulgt op af erklæringer om gæstfrihed af den franske præsident og den tyske kansler på den følgende dag, efter at fotoet af den unge Aylans lig blev offentliggjort, førte til at visse syriske flygtninge forsøgte at finde overlevelsesmuligheder i Europa. Følgelig modsatte Peter Sutherland sig “Merkel-Samsomplanen”, fordi den stabiliserer befolkningerne og kun udnytter krisen mod Syrien.
¤ L’Imprimerie Nationale Française, (Det Franske Nationaltrykkeri, red.) som indtil 2011 udgav syriske pas, lavede et stort antal, som i krisens begyndelse uddeltes til ikke-syriske, økonomiske migranter, hovedsageligt libanesiske, hvorved presset af “flygtninge” forøgedes i Europa.
¤ Migrationsnetværkene organiseredes på en sådan måde, at der ikke bragtes syriske flygtninge fra Tyrkiet til Europa, men at man tog syrere fra deres hjem i Syrien til Europa. Der blev spredt rygter om en luksustilværelse for syriske flygtninge i Europa – der åbnedes en speciel luftrute i Beirut og en skibsrute fra Tripoli for at transportere syrere, som ikke var flygtninge, til Izmir. I løbet af få uger så man middelklasseborgere fra Damaskus og Latakia – som altid har støttet den Syrisk-Arabiske Republik – sælge deres forretning og rejse i eksil.

Til sidst og i modstrid med visse officielle erklæringer:
¤ Forbindelsen mellem presset af migranter og krigen i/mod Syrien er kunstig. Den er blevet skabt bevidst med henblik på at fremprovokere accepten af migrationer og unionens indirekte finansiering af krigen. Skønt adskillige hundrede tusinder af syrere allerede er blevet tvunget til at sejle over Middelhavet, er det usandsynligt, at millioner af andre vil følge trop.
¤ Blandingen af befolkninger, som blev organiseret for at danne horder af migranter, som drog igennem Balkan, er specielt eksplosiv. Den omfatter syrere og irakere, afghanere, albanere, kosovarer osv. Kendsgerningen, at de fleste af disse er muslimer, skal ikke sløre den kendsgerning, at de har religiøse og kulturelle fortolkninger, som er meget forskellige – sociologiske udgangspunkter og hensigter, som ikke har forbindelse til hinanden.
¤ Bortset fra episoden i anden halvdel af 2015 forbliver migrationspresset på Europa væsenligst afrikansk. Imidlertid kunne det i løbet af de næste få år blive tyrkisk. Faktisk, hvis Ankara ville fjerne 6 millioner borgeres nationalitet, som annonceret, ville disse mennesker gøre hvad som helst for at flygte fra deres oprindelsesland, om muligt før de bliver statsløse. En overflytning som kunne blive lettere gennem afskaffelsen af de for tyrkiske statsborgeres nødvendige visa for at komme ind i Schengenområdet.

Man bør huske på:
¤ Tre forskellige grupper har manipuleret flygtningekrisen i det andet halvår af 2015: De der kæmper for ødelæggelsen af nationale kulturer – forbundet til tidligere præsident for WTO (Verdenshandelsorganisationen), Peter Sutherland, som mener, at dette var måden, hvorpå man kunne favorisere global frihandel; Tysk sværindustri – forbundet til dens præsident, Ulrich Grillo, som håbede på at kunne drage nytte af 800.000 nye arbejdere for minimale omkostninger; Frankrig og Tyskland – repræsenteret af Francois Hollande og Angela Merkel, som så en måde at legitimere den indirekte finansiering af deres krig mod Syrien.
¤ Disse tre grupper har den kendsgerning til fælles, at de støtter NATO, møder hinanden ofte, specielt under møderne i Bilderberg-gruppen, og deler den samme kynisme vedrørende befolkninger. Men deres interesser forbliver forskellige, hvilket betyder, at sluttelig vil staterne have vundet over forkæmperne for global frihandel.
¤ Som det ofte er tilfældet i den slags kriser, har de befolkninger, som bevidst er sat i bevægelse, i antal ikke oversteget mere end få hundrede tusinder mennesker. De tilføjedes andre strømme, ældre og mere konstante. Det er den falske mediefortolkning af kendsgerningerne, som giver det indtryk, at der er en truende overførsel af millioner af mennesker.

Kilder.

[1] https://www.tandfonline.com Kelly M. Greehill: „Strategic Engineered Migration as a Weapon of War“. 01.07.2008. <https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13698240701835425?journalCode=fciv20>

[2] In three days in 1999, the CIA organised the displacement of more than 290,000 Kosovars from Serbia to Macedonia, in front of the cameras of the Western Press agencies. The operation was intended to make people believe in ethnic repression by the government of Slobodan Milošević, and to justify the coming war. Link mangler i originalartikel, red. Se alternativt: https://www.theguardian.com Peter Beaumont, Ed Vulliamy and Paul Beaver: “ CIA’s bastard army ran riot in Balkans’ backed extremists”.11.03.2001. <https://www.theguardian.com/world/2001/mar/11/edvulliamy.peterbeaumont>

[3] https://www.voltairenet.org Rèseau Voltaire: „Déclaration du Conseil européen sur la vague de migration“. 23.09.2015. <https://www.voltairenet.org/article189272.html>

[4] https://www.voltairenet.org Thierry Meyssan: “The puppeteers of the migration crisis”. 02.05.2016. <https://www.voltairenet.org/article191567.html>

[5] https://www.sueddeutsche.de Gerald Knaus: „,Ein Plan B für Merkel“. 21.01. 2016. <https://www.sueddeutsche.de/politik/aussenansicht-ein-plan-b-fuer-merkel-1.2828636>

[6] https://www.voltairenet.org Thierry Meyssan: “The puppeteers of the migration crisis”. 02.05.2016. <https://www.voltairenet.org/article191567.html>

[7] https://www.volkskrant.nl Marc Peeperkorn: „Nederland wil vluchtelingen ‘per kerende veerboot’ terugsturen naar Turkije“. 28.01.2016. <https://www.volkskrant.nl/nieuws-achtergrond/nederland-wil-vluchtelingen-per-kerende-veerboot-terugsturen-naar-turkije~b68f3cd9/>

[8] https://www.theguardian.com Patrick Kingsley: „Rights groups criticise Europe refugee resettlement plan“. 28.01.2016. <https://www.theguardian.com/world/2016/jan/28/rights-groups-criticise-europe-refugee-resettlement-plan>

[9] https://www.voltairenet.org Voltaire Network: „Next operational steps in EU-Turkey cooperation in the field of migration„ 16.03.2016. <https://www.voltairenet.org/article190849.html>

[10] https://www.voltairenet.org Thierry Meyssan: „The puppeteers of the migration crisis“. 02.05.2016. <https://www.voltairenet.org/article191567.html>

Denne tekst blev første gang offentliggjort på www.voltairenet.org den 02.05.2016 under følgende URL: <https://www.voltairenet.org/article191567.htm> Licens: Voltairenet.org/Thierry Meyssan.

Publiceret på Free21DK.org den 04.05.2021. Bearbejdet af Team-Free21DK: Oversættelse no1: Hanne. Oversættelse no2: Niels Peter. Korrektur no.1: Niels Peter. Korrektur no.2: Pernille. Research: Lya. Layout: Team-Free21DE.

Forfatterne nævnt i hvert tilfælde er ansvarlige for indholdet af de enkelte artikler. Indholdet af artiklerne og kommentarerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens eller udgiverens mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *