Bush – 935 løgne der førte til krig mod Irak

Ikke færre end 935 gange udtalte daværende præsident Bush og hans administration sig i modstrid med sandheden og stik imod, hvad det samlede amerikanske efterretningsapparat gang på gang rapporterede. Først da Bush lavede sin egen tværgående efterretningsgruppe, kom de konklusioner, han ønskede.

Foto: fra venstre Donald Rumsfeld, forsvarsminister 2001-2006, George Bush, præsident 2001-2009 og Dick Cheney, vicepræsident 2001-2009. Screenshot & credit: <https://www.theburningplatform.com/2014/06/13/colin-powell-on-iraq-you-break-it-you-own-it/>

Den 11. september, 2001, blev udnyttet af Bush-administrationen til både at indlede jagten på Al-Qaeda og starte en længe planlagt overtagelse af magten i Irak. Som det i dag er velkendt i den vestlige verden, byggede påstandene om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben og samarbejdet med Al-Qaeda på de rene myter.

En international gruppe af uafhængige journalister, Fund for Independence in Journalism, har med en grundig analyse afdækket omfanget af disse myter. I en rapport, som kan findes på Center for Public Integrity[1], og som har fået bred medieomtale, skriver gruppen bl.a.:

”Bush lavede 232 falske udtalelser om Irak og Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben og 28 falske udtalelser om samarbejdet med Al-Qaeda”. Sammen med udtalelser fra Dick Cheney, Colin Powell, og Condoleezza Rice bliver det til i alt 935 bevidst falske udtalelser fra Bush-administrationen.

Krigen mod Irak var realiseringen af en politisk målsætning, senest formuleret i Clinton-administrationen i slutningen af 1990’erne[2]. Clintons regeringsadministration var som bekendt fyldt med såkaldte ”neocons” – ultrakonservative fra den foregående præsident, George H. W. Bush.
Men krigen var i realiteten en nødvendighed for at følge den markedsstrategi for olie-forretninger, som var blevet grundlagt i 1973 med en aftale mellem daværende præsident Nixon og Kong Faisal af Saudi Arabien[3].

Olie for dollars

Nixon aftalte da med Kong Faisal, at Saudi-Arabien udelukkende ville sælge sin olie mod US-dollars som betaling, og at landet ville investere store summer i amerikanske statsobligationer. Til gengæld ville USA etablere talrige militærbaser i Saudi Arabien for permanent at beskytte alle saudiske oliefelter. To år senere, i 1975, var alle medlemmer af OPEC gået ind på tilsvarende aftaler om kun at acceptere amerikansk valuta som gyldig betaling[4].

Denne ordning har siden været et af fundamenterne under den amerikanske dollar, men den er blevet udfordret flere gange og aldrig med succes.

Foto: “Da præsident Nixon i 1973 besøgte Kong Faisal i Saudi-Arabien, lagde han grunden til den sammenkædning mellem verdens olieressourcer og den amerikanske valuta, som gør, at den i dag kaldes ”petrodollar”. Fra venstre Richard Nixon, præsident 1969-1974, Henry Kissinger, national sikkerhedsrådgiver 1969-1975 og Saudi-Arabiens Kong Faisal. Screenshot & credit: <https://cosmologer.blogspot.com/2017/06/saturn-and-first-oil-crisis.html>

Saddam Hussein gjorde det i november 2000, da han officielt annoncerede fremover kun at ville handle landets olie i euro[5]. Saddam begrundede det med, at han ikke ønskede at handle ved brug af ”fjendens valuta”.

Tilsvarende introducerede Muammar Gaddafi i maj 2011 sin plan om en ny, fællesafrikansk valuta[6] – dinaren – fremstillet af guldmønter og derfor direkte baseret på guld. Han sagde, at der var brug for en ny, ”ægte valuta, som kan vriste sig fri af dollaren”, og økonomiske iagttagere kommenterede, at dette kunne ændre den økonomiske magtbalance i verden.

Som bekendt blev planen forstyrret af den libyske borgerkrig, og Gaddafi blev fanget den 20. oktober, 2011, af de USA-støttede libyske oprørere og henrettet på stedet. Der blev straks etableret en nationalbank i landet, og dollaren blev (igen) den dominerende eksportvaluta. I øvrigt præcis samme procedure som i Afghanistan siden invasionen her i 2001.

Irak var en trussel mod amerikansk økonomi

Da præsident Bush tiltrådte i embedet den 1. januar, 2001, var en af hans reelle hovedopgaver derfor at sørge for, at dette ikke skete.

Ifølge daværende sikkerhedsrådgiver Richard Clarke bad præsident Bush ham dagen efter den 11. september, 2001, om at finde ud af, om Saddam ”gjorde det[7]” – endskønt alle efterretninger frem til da godtgjorde, at Saddam var stærk modstander af Al-Qaeda, der jo allerede var udpeget af præsident Bush som gerningsmændene bag 11. september, 2001.

Richard Clarke skriver i bogen ”Against All Enemies”, 2004 (Imod alle fjender, red.), hvordan Bush var fast besluttet: ”Jamen, Al-Qaeda står jo bag”, sagde jeg. ”Det ved jeg”, svarede Bush, ”men se nu efter, om Saddam var involveret”. Jeg protesterede igen, og præsidenten sagde skarpt: ”Kig på Irak. Kig på Saddam!” skriver Clarke om mødet den 12. september, 2001.

Foto: Sceenshot forsiden af Richard A. Clarkes bog: “Against all enemies”. Isbn 074326823. Forlag: Simon & Schuster.

Præsident Bush formede straks derefter sin egen selvstændige efterretningsgruppe under viceforsvarsminister Douglas Feith[8], som i november måned gik i gang med at analysere data fra alle de andre efterretningskilder vedrørende Irak med henblik på at finde en forbindelse til Al-Qaeda. I august og september året efter afleverede denne gruppe tre formelle briefinger til forsvarsminister Rumsfeld, CIA-direktør George Tenet og en højtstående gruppe embedsmænd i Det Hvide Hus.

Titlen på briefingen var ”Assessing the Relationship between Iraq and Al-Qaeda[9]” (Vurdering af forbindelsen mellem Irak og Al-Qaeda, red.) og den konkluderede, at der var et modent og mangeartet samarbejde mellem Irak og Al-Qaeda.
Den 25. september, 2002, udtalte præsident Bush så offentligt, at Al-Qaeda og Saddam arbejdede tæt sammen: ”They work in concert[10]”.

CIA: Masseødelæggelsesvåben var “anekdoter”

Det stemte heller ikke med, hvad CIA-direktør George Tenet sagde et par uger forinden, den 17. september, til Senate Select Committee on Intelligence (Den senat-nedsatte efterretningskomite, red.):

”Der er adskillige rapporter om, at Al-Qaeda ønsker samarbejde med Irak. Men i intet tilfælde har vi kunnet etablere bevis for, at Irak har sagt ja eller blot fulgt op på disse henvendelser[12]”, sagde George Tenet.

Men påstanden om et link mellem Saddam og Al-Qaeda stemte med konklusionen fra dette særlige efterretningsteam, som præsident Bush havde sat sammen til lejligheden.

Pentagon: Vi skal invadere syv lande på fem år

”Et par uger senere kom jeg forbi igen. Da var vi i gang med at bombe i Afghanistan. Jeg spurgte den samme general, om vi stadig skulle i krig i Irak”. ”Det er værre end det”, svarede han og læste op af et memo. ”Vi skal invadere syv lande på fem år. Vi starter med Irak, så Syrien, Libanon, Libyen, Somalia, Sudan og til sidst Iran”. Uddrag fra Clarks bog; Winning Modern Wars[13], 2003 (At vinde moderne krige, red.)

De fem år holdt ikke stik, men de nævnte lande stemmer fint med virkeligheden: Irak blev som bekendt invaderet i 2003, oprør og borgerkrige i Syrien, Libanon og Libyen startede i 2011, oprøret spirer i Sudan, hvor USA har oprustet med tropper senest i 2012, og som bekendt lyder krigstrommerne helt aktuelt over for Iran. Somalia er ikke blevet invaderet.

Foto: Tidl. general Wesley Clark beretter, hvordan Pentagon allerede i oktober 2001 havde besluttet at invadere syv lande på fem år, startende med Irak og sluttende med Iran. Screenshot & credit: <https://www.dcclothesline.com/2014/09/25/decorated-american-general-tried-warn-us-plans-go-war-syria-2003/>

Påfyldningskøretøjer til vejrballoner

I polsk TV i maj 2003 sagde præsident Bush: ”Vi fandt dem. Vi fandt masseødelæggelsesvåbnene, og vi fandt biologiske laboratorier[14]”. Men få dage forinden havde et internationalt hold af eksperter analyseret de to fundne mobile ”laboratorier” og konkluderet, at det var påfyldningskøretøjer til vejrballoner[15].

Allerede den 26. august, 2002, havde Dick Cheney i en tale sagt, at ”der er ingen tvivl om nu, at Saddam har masseødelæggelsesvåben[16]”. Dette til trods for, at CIA allerede to år før havde slået fast, at de omstridte ”aluminiumsrør”, som Irak havde importeret i årevis til brug i konventionel raketfremstilling, ikke var til nuklear brug og derfor ikke var masseødelæggelsesvåben.

Et halvt år tidligere, den 25. september, 2002, havde præsident Bush holdt et pressemøde i Rosenhaven ved Det Hvide Hus. Her var truslen blevet forstærket ved at sætte en tidsramme på. “Ifølge den britiske regering kan Irak starte et biologisk eller kemisk angreb på så lidt som 45 minutter efter, at ordren er givet[18]”, sagde Bush til skaren af pressefolk, som fik sætningen på samtlige avisforsider verden over.

De 45 minutter var opspind, og ingen i de etablerede efterretningskredse troede på historien. Herhjemme skrev Berlingske Tidende f.eks. den 22. februar, 2004, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) aldrig har troet på de britiske og amerikanske oplysninger om, at Irak kunne slå til med kemiske eller biologiske våben i løbet af 45 minutter[19]. Men de 45 minutter og den medfølgende frygt blev markedsført af de ledende kræfter i ”alliancen”: Bush, Blair og Fogh.

Foto: Fra venstre George Bush og Anders Fogh Rasmussen. “Løgnene fra Bush-administrationen blev formidlet videre ud til verden af andre statsledere, især den engelske premierminister, Tony Blair, og den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, som har været generalsekretær for NATO fra 2009 til 2014″. Screenshot & credit <https://www.wikiwand.com/da/Marienborg>

Da Colin Powell den 5. februar, 2003, trådte frem for FN’s sikkerhedsråd[20] med sine afgørende beviser for ”mobile laboratorier til fremstilling af kemiske og biologiske våben”, henviste han i stærke vendinger til to primære ”menneskelige kilder”. Den ene viste sig at være en irakisk plattenslager med kodenavnet, ”Curveball[21]”, kontrolleret af USA. Den anden var en Guantanamo-fange, (Ibn al-Shaykh al-Libi, red.) som havde ”tilstået” efter over 100 gange at være blevet waterboardet (tortureret, red.) – og som efter sin formelle frikendelse har trukket sin tilståelse tilbage[22].

Budskabet sendes ud

I England præsenterede premierminister Tony Blair og topembedsmænd i det britiske statsapparat de britiske politikere og befolkningen for de samme oplysninger, som gjorde det ”nødvendigt” at gribe ind[23].

Den danske version af løgnen

Herefter fløj statsministeren direkte til et møde i Det Europæiske Råd og satte på et efterfølgende pressemøde samme dag trumf på:

”Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det[25]”, sagde han.
Miltbrandbomberne og sennepsgassen var gamle leverancer fra USA i 1980’erne[26] og udgjorde ingen trussel mod nabolande eller den øvrige omverden. De blev leveret til Saddam Hussein efter et møde mellem ham og senere forsvarsminister Donald H. Rumsfeld, da denne besøgte Baghdad i december 1983, midt under krigen mellem Irak og Iran (1980-1988). USA finansierede våbenkøbet med den sædvanlige dollar/olie-aftale.

Bush 2005: Efterretningerne ”var forkerte”

Det skulle tage mere end to år, før præsident Bush var så presset i relation til Irakkrigen, at han offentligt måtte indrømme at have taget fejl. Det gjorde han på sin helt egen måde:
”Det er sandt, at mange nationer troede, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben. Men mange af efterretningerne viste sig at være forkerte. Som jeres præsident er jeg ansvarlig for beslutningen om at gå ind i Irak. Men det var stadigvæk rigtigt at fjerne Saddam Hussein fra magten”, sagde præsident Bush den 18. december, 2005, i sin TV-transmitterede Sunday Night Address fra Det Hvide Hus[27].

Se også: kommentar fra Lee H. Hamilton[28]

Download PDF til print

KILDER:

[1] https://publicintegrity.org/ Charles Lewis & Mark Reading-Smith: „FALSE PRETENSES“ 30.06.2014. <https://publicintegrity.org/politics/false-pretenses/>

[2] https://www.globalsecurity.org/ Laurie Mylroie: „Clinton Signs Iraq Liberation Act“ 01.11.1998. <https://www.globalsecurity.org/wmd/library/news/iraq/1998/981101-in.htm>

[3] https://alternativeeconomics.wordpress.com/ CarlosMurphy: „The Petrodollar System Explained“ 26.01.2012.

<https://alternativeeconomics.wordpress.com/2012/01/26/the-petrodollar-system-explained/>

[4] https://archive.cpa.org.au/ Dipak Basu: „US dollar versus euro:
A struggle for global domination“ 30.03.2005

<https://archive.cpa.org.au/guardian/2005/1221euro.html>

[5] http://content.time.com/ William Dowell: „Foreign Exchange: Saddam Turns His Back on Greenbacks“ 13.11.2000. <http://content.time.com/time/subscriber/article/0,33009,998512,00.html>

[6] https://www.thedailybell.com/ Anthony Wile: „Gaddafi Planned Gold Dinar, Now Under Attack“ 05.05.2011. <https://www.thedailybell.com/all-articles/editorials/anthony-wile-gaddafi-planned-gold-dinar-now-under-attack/>

[7] http://content.time.com/ Romesh Ratnesar:“Richard Clarke, at War With Himself“ 25.03.2004.

<http://content.time.com/time/nation/article/0,8599,604598,00.html>

[8] https://en.wikipedia.org/ Douglas Jay Feith <https://en.wikipedia.org/wiki/Douglas_J._Feith>

[9] http://congressionalresearch.com/ „Iraq and Al Qaeda: Assessment and Outside Links“

<http://congressionalresearch.com/RL32217/document.php>

[10] https://georgewbush-whitehouse.archives.gov/ „The Rest of the Story: Iraq’s Links to Al Qaeda„ 09.2006 <https://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2006/09/20060915-4.html>

[11] https://publicintegrity.org/ „KEY FALSE STATEMENTS“ 26.06.2015

<https://publicintegrity.org/politics/key-false-statements/>

[12] Ibid.

[13] https://www.amazon.com/ Wesley Clark: „Winning Modern Wars: Iraq, Terrorism And The American Empire“ Forlag: PublicAffairs ISBN-10 1586482777

[14] https://georgewbush-whitehouse.archives.gov/ „Interview of the President by TVP, Poland“ 29.05.2003 <https://georgewbush-whitehouse.archives.gov/g8/interview5.html>

[15] https://www.washingtonpost.com/ Joby Warrick: „Lacking Biolabs, Trailers Carried Case for War“ 12.04.2006 <https://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2006/04/11/AR2006041101888.html>

[16] http://news.bbc.co.uk/ „Opposition growing to Iraq attack“ 12.08.2002

<http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/2187772.stm>

[17] https://publicintegrity.org/ Charles Lewis & Mark Reading-Smith: ”False Pretenses” 30.06.2014 <https://publicintegrity.org/politics/false-pretenses/>

[18] https://publicintegrity.org/ „Key False Statements“ 26.06.2015

<https://publicintegrity.org/politics/key-false-statements/>

[19] https://www.berlingske.dk/ Jesper Larsen & Michael Bjerre: „Embedsmænd uenige om Irak-trussel“ 07.03.2004. <https://www.berlingske.dk/samfund/embedsmaend-uenige-om-irak-trussel>

[20] https://www.theguardian.com/ „Full text of Colin Powell’s speech“. 05.02.2003

<https://www.theguardian.com/world/2003/feb/05/iraq.usa>

[21] https://en.wikipedia.org/ „Curveball (informant)“

<https://en.wikipedia.org/wiki/Curveball_(informant)>

[22] https://www.cage.ngo „Ibn al-Shaykh al-Libi“ 08.01.2014

<https://www.cage.ngo/ibn-al-shaykh-al-libi?fbclid=IwAR0YeQdm6K9EtY-2uTl7wpllWRNT0T_k5Hek4YnDf85sFdv9DKmJ0uYNnyY>

[23] https://www.theguardian.com/ „Full text of Tony Blair’s statement to parliament on Iraq“ 24.09.2002.

<https://www.theguardian.com/politics/2002/sep/24/foreignpolicy.houseofcommons>

[24] https://www.stm.dk/ Pressemeddelse „AFR Pressemøde den 21. marts vedr. Irak. Statsministerens indledende bemærkninger“. 21.03.2003.

<https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/afr-pressemoede-den-21-marts-vedr-irak-statsministerens-indledende-bemaerkninger/>

[25] original kilde forsvundet fra nettet, se i stedet:

https://www.information.dk Charlotte Aagaard: „Fogh ændrer forklaring om krigen“ 03.11.2003 <https://www.information.dk/2003/11/fogh-aendrer-forklaring-krigen>

http://webarkiv.ft.dk „2003-04 – Svar på § 20-spørgsmål: Om undersøgelse af beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i krigen i Irak.“

<http://webarkiv.ft.dk/?/samling/20031/sporgetime_sv/US60.htm>

[26] https://nsarchive2.gwu.ed Joyce Battle: „Shaking Hands with Saddam Hussein: The U.S. Tilts toward Iraq, 1980-1984“ 25.02.2003.

<https://nsarchive2.gwu.edu/NSAEBB/NSAEBB82/>

[27] https://edition.cnn.com Sumi Das & Suzanne Malveaux: „Bush takes responsibility for invasion intelligence”. 14.12.2005

<https://edition.cnn.com/2005/POLITICS/12/14/bush.iraq/index.html>

[28] https://www.youtube.com/
Publicintegrity: ”Bill Buzenberg interviews Lee H. Hamilton” 03.01.2008. <https://www.youtube.com/watch?v=wnNVfijCmSI>

Denne tekst blev første gang offentliggjort på www.stikimod.dk den 17.05.2013. URL er lukket. Licens: Tommy Hansen.

Publiceret på Free21DK.org den 11.09.2021. Bearbejdet af Team-Free21DK: Korrektur 1: Niels Peter. Korrektur 2: Emma. Research: Lya. Layout: Johan.

Forfatterne nævnt i hvert tilfælde er ansvarlige for indholdet af de enkelte artikler. Indholdet af artiklerne og kommentarerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens eller udgiverens mening

About Tommy Hansen

Typograf, journalist, grundlægger og chefredaktør Free21 (* 11.8.1957, † 18.8.2018) Han udgav i 2008 bogen ”11 september, 2001 - Stadig ingen svar?”. Alle folkevalgte blev foræret et eksemplar. 15.01.2011 udkom anden version af bogen, som fortsat kan downloades gratis i PDF-version. Tommy Hansen afholdte sit første danske foredrag, juli 2013, i Århus. Fra 2015 rundt om i Europa. 17. november udgav han CDén ”Out of direction” efter en opfordring fra Silke Volgmann og ”Minerva Music”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *