Wikipedia: Bundrådden helt ind til dets kerne, del 1.

I noget tid havde jeg hørt rygter om, at Wikipedia ikke var den utopiske opensource videnskilde, som den hævdede at være. På trods af et omfattende sæt regler, fyldt med opdelte beføjelser og en tilsyneladende åben demokratisk redigeringsproces, antydede historier om betalt redigering, karaktermord, ideologisk drevet trolling, og andre overtrædelser imod offentlig viden, at alt ikke helt foregik efter bogen, i Jimmy Wales’ imperium.

Fotomontage: Free21, CC-BY-ND-NC 4.0

Forfattere og offentlige personer inden for så forskelligartede områder som komplementær- og alternativ medicin, samt progressiv politik (bl.a. Deepak Chopra, Rupert Sheldrake, Gary Null, John Pilger og George Galloway), har klaget over vedvarende negativ dækning på Wikipedia, på trods af webstedets ophøjede neutralitet og løftet om, at “biografier af levende personer” bevares inden for den højeste standard. Bestræbelserne på at få forkert information korrigeret var frugtesløse og deres omdømme har lidt, som resultatet deraf.

Dette forekom usandsynligt. Hvordan kunne en hjemmeside med over 100.000 frivillige redaktører med gratis adgang for alle involverede, være medvirkende til et sådant udbredt bedrag? Da jeg som undersøgende journalist og aktivist har brugt mange år på at søge efter sandheden, i et miljø af formørkelse og løgne, besluttede jeg mig for at finde ud af, hvad der egentlig foregår på Wikipedia.

For det første har Wikipedia ikke længere over 100.000 redaktører. Antallet af aktive redaktører har været faldende i over et årti, endda selv om få nye redaktører har tilsluttet sig. MIT-forskere fandt det “komplekse bureaukrati” og “en hård linje over for nyankomnes fejl”, som den primære grund til, hvorfor redaktører valgte ikke at fortsætte. I mellemtiden har hjemmesidens kerne af aktive redaktører været faldende med 40 % fra 2007 til 2015 til omkring 30,000 redaktører[1]. I 2007 rapporterede Purdue Universitet, at kun 1 % af disse redaktører havde udført 77 % af samtlige rettelser[2]. Antallet af afviste ændringer steg fra 6 % i 2006 til 25 % i 2010[3], og siden afviser 1.000 IP-adresser om dagen[4]. “Redigeringskrige” løses ved at gøre dem tavse. Redaktører, som i længden udholder at blive administratorer med mulighed for at fryse og slette indlæg, føler sig ikke længere tvunget til at holde sig til Wikipedias regler, og statistisk viser det sig, at antallet af redaktører der kan godkendes til at blive administrator er styrtdykket siden 2007[5]. Wikipedia er et oligarki med alle de problemer, som det indeholder. Et sæt regler gælder for almindelige brugere, og et andet for den herskende klasse af administratorer og ledende redaktører.

Wikipedia har en indviklet og langvarig politik inden for interessekonflikter. En politik, som ser ud til at blive forlænget, hver gang en anden betalt redigeringsskandale bryder ud. Og der har været mange af disse skandaler. At åbenbare sine interessekonflikter er ikke engang obligatorisk, men en ”generelt accepteret standard, som redaktører skal forsøge at efterleve[6]”. Den uskrevne lov ser ud til at være, at betalte redaktører kun bør udføre arbejde ved interessekonflikter, hvis de kan gøre det uden at blive afsløret og uden pinlige episoder for hjemmesiden. Hvis du ikke kan overholde reglerne, skal du i det mindste bryde dem i tavshed. Mange betalte redaktører foretrækker at følge politikken og afslører deres interessekonflikter og samarbejder med tredjepartsredaktører, der redigerer deres kunders indlæg, mens andre redaktører blot glider ubemærket gennem den redaktionelle proces.

Noget for noget

I 2013 viste det sig, at en British Petroleum-repræsentant forsynede Wikipedia-redaktører med virksomhedsgodkendt tekst, der til sidst udgjorde 44 % af BP’s side.

Redigeringen fandt sted, mens et civilt søgsmål var i gang, som kunne have medført, at BP skulle betale mia. af dollars til ofre for Deepwater Horizon-olieudslippet. Selve processen – at PR giver partisk “information” til en ikke-tilknyttet redaktør, som derefter indsætter materialet uden at afsløre materialets oprindelse – er almindeligt på Wikipedia og bryder faktisk ikke med reglerne, som BP også hurtigt gjorde opmærksom på[7].

Faktisk sprang flere redaktører til, som forsvar for redaktøren, der arbejdede for BP, hvilket tyder på, at de også blev betalt, eller blot ville holde deres muligheder åbne.

Roger Bamkin, en kurator for Wikimedia Foundation UK og PR-konsulent, benyttede sin Wiki-stilling til at anbringe Gibraltar, på Wikipedias “vidste du at”-forsiden 17 gange i løbet af august 2012. Som ”Wikipedisk inventar” var det ikke tilladt for Bamkin at arbejde med en interessekonflikt eller redigere siderne for den organisation, han arbejdede med, men intet i reglerne forhindrede ham i at promovere den nævnte forside.

PR-konsulent Roger Bamkin på WikiKonference UK 2012. Han brugte sin wiki-stilling til at omdanne Wikipedias “Vidste du det”-forsiden til en reklameplatform. Foto: Nottingham Forrest, Commons.
Wikimedia.org, CC BY-SA 2.5

Medstifteren af Wikipedia, Jimmy Wales, kaldte Bamkins adfærd “vildt upassende” og fordømte den i et tvetydigt lederindlæg. Grundlæggende fortalte han fremtidige efterkommere at være mere forsigtige i deres adfærd, eftersom “katastrofen for vores omdømme” ville være enorm, hvis det slap ud, at Wikipedia-redaktører var betalte kvaksalvere, i stedet for at være “frie og uafhængige skribenter[8]”. Wales forstod vigtigheden af ens online-omdømme, hvilket gør det endnu mere samvittighedsløst, at hans hjemmeside er blevet et våben, til at ødelægge omdømmet for så mange.

I løbet af den tid, hvor Bamkin blev opfordret til at træde tilbage, blev det opdaget, at en anden Wikipedia-insider, Max Klein, solgte “Wikipedia-redigering som en PR-service” på dennes hjemmeside, UntrikiWiki. Han pralede med, at han besad “den nødvendige ekspertise til, at kunne navigere i den komplekse labyrint, der omgav “den interessekonflikt, det er at redigere på Wikipedia[9]”. I oktober 2013 opdagede redaktører at hundredevis af falske konti, var koblet til ét firma – WikiPR, som hævdede ikke blot at have en palette af redaktører, men også en administration, der var i stand til at fryse og slette sider. WikiPR hævdede at have 12.000 klienter, fra store navne som Viacom og Priceline til mindre firmaer, hvis sider hyppigt blev slettet for ikke at leve op til Wikipedias “velansete” standarder. Atter fordømte Wikipedias ledelse denne praksis, ikke fordi den var uærlig, men fordi “firmaer, som indgår i aktiviteter, der er selvfremmende på Wikipedia, er kommet under heftig kritik fra pressen og den almindelige offentlighed, hvor deres handlinger i bred forstand ses som uforenelige med Wikipedias uddannende formål[10]”. Med andre ord siger de: ”Lad være med at få os til at fremstå i et dårligt lys”.

Denne statistik viser antallet af nye forfattere på Wikipedia med i alt mere end 10 bidrag om måneden fra 2001 til 2018. I januar 2018 var antallet af nye wikipedianere 12.917. Reference wikimedia.org publikationsdato marts 2018. Udgivet af © L. Rabe, Statista.com 17.07.2019

Som en bizar sløjfe på WikiPR-sagen var advokatfirmaet, Cooley LLP, hyret af Wikimedia Foundation til at sende et brev med påbud om øjeblikkeligt ophør – ved at redigere egne artikler. Cooleys brev tolkede Wikipedias serviceparagraffer som misvisende idet, at de hævdede at aktiviteter fra falske konti, og betalt redigering var udtrykkeligt forbudt af sitet, når hele pointen i WikiPR-skandalen var, at den blottede de enorme styringssmuthuller, som tillod betalte fortalere at gøre Wikipedia til deres egen promoveringslegeplads. Brevet bestod af ildevarslende, men tomme trusler: At organisationen var “klar til at tage enhver nødvendig lovlig handling i brug for at beskytte sine rettigheder[11]”, som om enhver nation havde nedskrevne love, som forbød betalt redigering af online crowdsourcing-encyklopædier. Dette antyder, at Cooleys partnere brugte mere tid på at redigere deres firmas Wikipedia-artikel for at fjerne pinlige kendsgerninger som f.eks. en partners støtte til Californiens Proposition 8, snarere end at læse op på relevant lovgivning[12].

.Regler er til for at blive brudt

Wikimedia UK fik først nonprofit-status i 2011, og Bamkin-skandalen tiltrak intens kritik fra sektoren. Nonprofit Quarterly gav ham en reprimande for at forbryde sig mod stiftelsens principper, idet de skrev, at Gibraltarpedia var den anden store skandale i den britiske stiftelses år som nonprofit. Kurator-formand Ashley van Haeften trak sig tilbage den foregående måned, da han blev udelukket på livstid fra at redigere Wikipedia, efter sammenstød med flere redaktører over hosting af eksplicitte billeder på webstedet[13].

Ashley Van Haeften, her på GLAM WIKI UK 2013-konferencen, trådte tilbage i 2012 som formand for bestyrelsen, knap et år efter at den almennyttige status blev anerkendt. Efter at være kommet i konflikt med andre redaktører, om offentliggørelsen af visse billeder, blev han forbudt at redigere Wikipedia-artikler på livstid[13]. Foto: Sebastiaan ter Burg, Flickr.com, CC BY 2.0

Den amerikanske gren af Wikimedia Foundation har været inddraget i endnu mere tvivlsom adfærd. Direktøren for Wikimedia-projektet, Sara Stierch, blev fyret i januar 2014, efter et skærmbillede dukkede op som bevis for, at hun solgte sin service som redaktør[14]. Midt i eftervirkningerne fra WikiPR-skandalen og Stierchs fyring blev det bestemt, at alle betalte Wikipedia-redaktører skulle afsløre deres status. Men uden magt til at gennemføre et sådant dekret forekommer beslutningen temmelig hul.

Wikimedia Foundations egen Financial Dissemination Committee “beklager, at Wikimedia Foundations egen planlægningsproces ikke lever op til mindstestandarderne for gennemsigtighed og planlægningsdetaljer, som den kræver af tilknyttede” og peger på fravær af mål- og budgetgennemsigtighed, som sætter et dårligt eksempel for resten af Wikipedia[15]. Hvis Wikimedia ikke engang kan følge sine egne retningslinjer for gennemsigtighed, hvor ellers kommer den så til kort?

Wikimedia Foundation beder om donationer fra Wikipedia-brugere hvert år, selv om dens udgifter (2 mio. dollars for hosting og servere) er forsvindende små sammenlignet med dens profit. Wikimedia har forøget sit forbrug med over 1000 % siden 2008 og sidder på 97,6 millioner dollars i aktiver i 2016[16]. Pengene er hovedsageligt gået til at udvide bureaukratiet, som voksede fra tre faste medarbejdere i 2006 til 174 i 2013[17]. Fem ledere fik et sekscifret beløb i løn i 2015, og den ledende direktør, Lila Tretikov, scorede et sekscifret gyldent håndtryk, efter hun havde forsøgt at skjule udviklingen af Wikipedias “Vidensmaskine”; et større søgemaskineprojekt med den hensigt at føre trafik til Wikipedia, ved at vride markedsandelen fra Google.

Lila Tretikov ved åbningsceremonien af Wikimania, 2014. Hun havde forsøgt at dække over udviklingen af Wikipedias “Knowledge Engine”, et stort søgemaskineprojekt, der skulle tage markedsandele fra konkurrenten Google. Foto: Henry Kellner, Commons. Wikimedia.org, CC BY-SA 4.

Produktmarketingsleder Erik Moeller blev belønnet med 208.306 dollars samme år for at forårsage Wikipedia-ækvivalenten af en strejke[18].

Da den rodede lancering af den nye Visual Editor i 2013 fandt sted og førte til, at redaktører gjorde oprør og deaktiverede den, “overbeskyttede” Moeller sin afdelings kommende funktion kaldet Media Viewer, så redaktører ikke kunne deaktivere den.

Mange holdt op med at bidrage i ren protest, 1.000 andre underskrev et protestbrev til Wikimedia, som blev ignoreret[18]. Parallellen mellem de godt betalte Foundation-ledere med ”heldige fiaskoer” og ”for store til fiasko”-investeringsbanker med held efter uheld er svære at ignorere; Wiki-frivillige mister måske ikke deres hjem, når eksperterne laver fejl, men de bliver stadig bedt om at ofre tid og penge til en parasit-lederklasse, som i sidste ende tjener som kontrolinstans.

Produktchef Erik Moeller modtog 208.306 dollars for at introducere VisualEditor-grænsefladen, i 2013.
Da redaktørerne afviste og deaktiverede denne funktion, “beskyttede” Moeller den næste udvikling, Media Viewer. Redaktørernes protest blev simpelthen ignoreret[18]. Foto: Myleen Hollero, Commons. Wikimedia.org, CC BY-SA 3.0

“Velgørende organisationer” som Wikimedia udelukkes fra at arbejde til gavn for “private interesser”, og ingen del af en gruppes “nettoindtægter” ”tilfalder nogen privat aktionær eller individ[19]”. Dog var Wales så glad for sit Wikimedia kreditkort, at det blev taget fra ham i 2006, efter det kom frem, at han havde betalt for dyre steak-middage til 1.300 dollars og andre store udgifter og tilskrevet dem “velgørenhed[20]”.

Wales opfatter, ligesom nogle af hans redaktører, Wikipedias regler som blot forslag. Fra små justeringer i tekster, som tilhører hans berømte venner[21], til mere udbredt rehabilitering lavet for en veninde[22] ”og fuldstændige genskrivninger af hans egen historie[23]” har fået kælenavnet “konge gud” af sit tilbedende publikum. Ved åbent at negligere Wikipedias regler, mens han påtvinger andre dem, har Wales omdannet Wikipedia til et mikrokosmos af det samfund, der skabte det. Kan det undre, at de samme uretfærdigheder, som Amerika er så rige på, også udspiller sig på vores computerskærme – at de rige og dem med gode forbindelser er underlagt andre regler end resten af os?

Forbindelsen mellem Wikipedia Foundation og Wales’ profitselskab, Wikia, overtræder så tydeligt ord og ånd i non-profitlovene, at Wikipedia-provokatøren, Greg Kohs, gjorde IRS opmærksom på det i december 2006. Kohs har grundigt dokumenteret det incestuøse forhold mellem Wikipedia/Wikimedia – angiveligt nonprofit – og Wikia, en version, der er for profit, som Wales grundlagde i december 2004 sammen med Angela Beesley, bestyrelsesmedlem i Wikimedia Foundation. Alle tre bestyrelsesmedlemmer i den oprindelige Wikia-bestyrelse – Wales, Beesley og økonomisekretæren, Michael Davis, sad også i Wikimedias bestyrelse, såvel som mange senere ansatte[24].

Davis har arbejdet med Wales siden 1994 og hjalp ham faktisk med at danne nonprofitorganisationen for at lede Wikipedia i 2003[25]. I 2006 delte Wikia hosting og servere med Wikimedia Foundation og “donerede” tilmed kontorplads til en værdi af 6.000 dollars til nonprofitorganisationen[26], og Wikimedia betalte faktisk leje fra 2009 til 2010 til Wikia ved at bruge indtægter doneret af Stanton Foundation og luskede derved skattefrie penge gennem det formodede ikke tilknyttede profitselskab[27]”.

Kort efter, at Wikia blev grundlagt for at huse lokalt skabte wikier for folk, som ikke var bemærkelsesværdige nok ifølge Wikipedias regler (“Wookiepedia” rettet mod Star Wars-tilhængere var en tidlig favorit), begyndte Wikipedia at linke til Wikia-sider, hvilket forøgede Wikias reklameindtægter stort ved hvert eneste klik på grund af Wikipedias høje Google-rangering. Wikipedia-brugere forsøgte at indføre foranstaltninger, som ville have ophævet den indkomststigning, men det blev underkendt af Wales[28].

Wikimedia Foundation-donorer, Amazon.com og Omidyar Network, ydede også store summer til det voksende Wikia. Amazon gav alt af dets risiko-kapital, i anden runde, og blev belønnet med hundredtusinder af Wikipedia-links til sine hjemmesider, inklusiv IMDB[29]. Imidlertid hyrede Wikimedia Foundation Omidyar Networks Matt Halpin som bestyrelsesmedlem som del af en “støttepakke” på to millioner dollars fra Omidyar blot tre år efter, at Omidyar havde investeret fire millioner dollars i Wikia.

Fonden afviste interessekonflikten, som om det var absurd at tro, at disse to selskaber grundlagt og kørt af de samme mennesker, kunne have noget til fælles[30]. Wales blev erstattet af Gil Penchina (førhen eBay) som Wikias direktør i juni 2006, efter investorer hørte om Wales’ forsøg på at tørre de samme middage til 1.300 dollar af, som Wikimedia havde klippet virksomhedskreditkortet over på grund af på Wikia[31].

Medstifter af Wikipedia, Jimmy Wales. Foto: Zachary McCune/Wikimedia Foundation, CC BY-SA 4.0

Stadig som firmaets formand førte Wales tilsyn med udrulningen af den forbrugerstyrede søgemaskine, Wikia Search, i januar 2008, men projektet gik ned det følgende år[32] ”på trods af rosende mediedækning helt til det sidste [33]. Penchina forsvandt i oktober 2011 og skyldte stadig Wales 30.000 dollars, ifølge Wales’ skilsmissepapirer[34]. Beesley forlod foretagendet i februar 2012. Måske ikke overraskende, historien taget i betragtning, skal Wikia ændre sit navn til ”Fandom” i 2019.

Big Brother, Big Pharma, Big Money

USA’s regering har blandet sig i Wikipedia siden i hvert fald august 2007, da et sporingsprogram udviklet ved Santa Fe Institute kaldet ”Wikiscanner” opdagede, at computere i CIA’s hovedkvarter var blevet benyttet til at redigere indlæg vedrørende den amerikanske invasion af Irak og den tidligere CIA-chef, Willia Colbys biografi, samt tidligere præsident Ronald Reagan og Richard Nixons biografier.

En FBI-computer var også blevet benyttet til at redigere et indlæg vedrørende USA’s Guantánamo-fangelejr[35]”. Valgmaskinefabrikanten, Diebold, blev taget i at slette 15 afsnit, som var kritiske over for dens produkter[36]”, mens Vatikanet og det engelske arbejderparti (Labour) også var produktive redaktører[37]”. Siden dette har efterretningstjenester været nødt til at skjule deres redigeringer eller outsource dem til tredjeparter. Det er beklageligt, at med lukningen af Wikiscanner i 2016 er Wikipedias ansvarlighed ikke-eksisterende[38]”.

De store medicinalfirmaers fingeraftryk findes overalt på Wikipedia. Redaktører forbundet med AstraZeneca blev taget i at lægge negativt materiale ud på konkurrenters sider, idet de tilføjede materiale, der fremmede deres egen sag[39]”. Wikiscanner fangede Abotts Lab i at fjerne information fra deres indlæg vedrørende mulige bivirkninger i to af deres mest populære medicinprodukter, slankepillen, Meridia, og gigtpillen, Humira[40].

En analyse af et indlæg om Purdue Pharmaceuticals viser, at det har været igennem adskillige redigeringer, hvor oplysninger om den mulige afhængighed, der kunne være i firmaets berygtede opiod, Oxycontin, blev tilføjet, derpå fjernet, så atter tilføjet, på trods af at redaktører ansat af Purdue, syntes at være forsvundet i eftervirkningerne af deres arbejdsgivers forlig med delstaten, Kentucky, på 24 millioner dollars for skader grundet et udbredt misbrug i staten[41].

NYPD (New York Politi Department, red.) blev taget i at hvidvaske dusinvis af Wikipedia-indlæg i marts 2015, da Wikiscannerteknologi koblede tusindvis af redigeringer til NYPD-hovedkvarterer. De fleste af redigeringerne forsøgte at underspille forbrydelser begået af afdelingens betjente og som sådan beskrive ofrene som farligere eller mere kriminelle, end de var.

Et indlæg, der beskrev Eric Garners død – en mand fra Staten Island, hvis kvælningsdød – forårsaget af betjent Daniel Pantaleo – hjalp til at igangsætte Black Lives Matter-bevægelsen, blev ændret, så Garner fremstod mere truende, end han var, mens kvælertaget, som dræbte Garner reduceredes til “hovedlås”.

En anden bruger forsøgte at slette indlægget om Sean Belle, som blev skudt af politiet, da han forlod sin polterabend med to venner. Betjenten affyrede over 50 kugler mod de tre mænd, og selv da fordømte politikommissæren, Ray Kelly, som aldrig har hørt om overdreven brug af magt, episoden.

NYPD-redaktører fik travlt med selve NYPD-siden og slettede store dele af sektionerne, “politiforseelser” og “skandaler og korruption”, og siden om “kropsvisiteret for våben” blev fyldt med forklarende sprog[42].

Betaling for at deltage

Hvad der overfladisk ligner en simpel sag vedr. betaling-for-at-deltage-redigering, kan skjule en dybere interessekonflikt som i Stanton Foundation-sagen. I 2011 donerede Stanton 3,6 millioner dollar til Wikimedia, dengang den største engangsdonation i foreningens historie. Wikimedia brugte så 53.000 dollar af donationen til at hyre Tim Sandole som ”Wikipedian in residence” ved Harvard University Belfer Center.

På trods af Wikimedias advarsler om at undgå at repræsentere sin institution[43] brugte Sandole sine redigeringer til at fremme Grahams Allisons arbejde – lederen af Belfer Center, hvis kone, Liz Alison, styrer Stanton Foundation. Mere bekymrende er det dog, at Sandole ved at modtage penge fra Wikimedia for Wikipedia-redigeringer slog hul i den væg, som skulle adskille de to, og truede derved Stanton Foundations status som nonprofitorganisation[44].

Sandole stak virkelig hånden i hvepsereden, da han stod frem i sin officielle Wikimedia-Belfer-Center-kapacitet til en universitetsbegivenhed, som skulle promovere Barack Obama frem for Mitt Romney i 2012-valget[45]. Nonprofitorganisationer må ikke promovere politiske kandidater. Han glemte også at afsløre sine sponsorer – som gav over 100 gange det beløb, som fik stakkels Sarah Stierch fyret! – Og han foretog en del redigeringer, som forbryder sig mod Wikipedias hellige ”Neutral Point of View” (neutral synspunktspolitik, red.) i forhold til politiske artikler, som den cubanske missilkrise, men disse forseelser er næsten rituelle for nybegyndere i Wikipedia-redigering.

Stanton og Wikimedia har en fortid med finansielle forviklinger. To Wikipedia-redaktører, som ændrede den biografiske artikel for Stanton Foundations navnebror, Frank Stanton, for at fjerne ubehagelige afsløringer som hans fonds historisk massive gave til Wikimedia Foundation, blev ansat af Wikimedia kort efter at have begået deres redigeringer som et par vagthunde.


*Wikimedia Foundations regnskabsår slutter den 30.06. i det pågældende år; værdierne er afrundede. Kilde: Wikimedia Foundation. Brandt, M. (2017). Fundraisingmaskine Wikipedia. Statista GmbH. Besøgt: 29.
03.2020. https://de.statista.com/infografik/6968/spendeneinahmen-der-wikipedia/

Den ene, Pete Forsyth, skulle udarbejde Wikipedia Public Policy Initiative, som Allison efterfølgende ville benytte som et institutionelt dække for Sandoles ansættelse[46]. Allison selv vendte tilbage til åstedet i 2016 og foretog store ændringer i Stanton Foundation-artiklen. Hvor de fleste redigeringer, hvad angår interessekonflikter, gendannes til den oprindelige tekst og udskammes offentligt, når de opdages, syntes Allison at tro, at hendes fonds enorme donationer gav hende særlige fordele, og hun forsvarede sine redigeringer på trods af at have fjernet informations- og kildemæssigt velbegrundet materiale. Allison havde ret i sin antagelse – hendes redigeringer er fortsat i artiklen, og alle forsøg på at ændre dem blokeres: Wales nægtede at komme ind på emnet på sin administrationsside[47].

Den tidligere computervidenskabsmand hos Novell, Jeff Merkey, hævdede, at Wales personligt tilbød “at bruge sin indflydelse” til at sikre, at Merkeys artikel “holdt sig til Wikipedias erklærede politik med hensyn til bagvaskelse på internettet” til gengæld for en “betydelig” donation til Wikimedia Foundation i 2006[48]. Merkeys artikel indeholdt deltajerede detaljer om adskillige retssager, som han var involveret i, bl.a. en vedrørende hans tidligere arbejdsgiver. Efter Merkey donerede 5.000 dollar, viste hans sides redigeringshistorik, at indlægget var ryddet og genstartet af Wales, som advarede andre redaktører, at “de skulle være ekstra omhyggelige og sørge for at være høflige og i god tro”. Indlægget fik også “beskyttet” status, hvilket betød, at kun administratorer kunne redigere[49]. Wales benægtede beskyldningerne, idet han hævdede, at han “aldrig ville tilbyde eller acceptere et tilbud, hvor en donation derved ville kunne købe nogen en speciel redigeringsbehandling i encyklopædien.” Merkey hævdede, at han blev udelukket af Wikipedias vurderingskomité, efter han stoppede sine donationer til Wikimedia Foundation. Han vendte kortvarigt tilbage under andre brugernavne, men blev udelukket hver gang, og hans side blev til sidst slettet. Hvis Wales tilbyder ren betal-for-at-deltage-redigering, da får listen af bidragydere til Wikimedia Foundation en noget mere dyster betydning… Donerer firmaer som Boeing, Goldman Sachs, Bank of America, Exxon Mobil, GE, Pfizer, Bristol-Myers Squibb og GlaxoSmithKline til godgørende formål af et rent hjerte, eller fordi de får noget til gengæld[50]? Hvad med George Soros, David Koch, Mark Zuckerberg og Warren Buffett, alle de, der var på en lækket liste over individuelle donorer i 2011[51]? Hvad kan Jimmy Wales tilbyde disse mænd, som har alting?

PDF TIL DOWNLOAD – LÆS – PRINT – DEL

Kilder:

[1] Simonite, Tom. „Artificial Intelligence Aims to Make Wikipedia Friendlier and Better.“ MIT Technology Review.01.12.2015. <https://www.technologyreview.com/s/544036/artificial-intelligence-aims-to-make-wikipedia-friendlier-and-better/>


[2] Oberhaus, Daniel. „Nearly All of Wikipedia Is Written By Just 1 Percent of Its Editors.“ Vice. 07.11. 2017. <https://motherboard.vice.com/en_us/article/7x47bb/wikipedia-editors-elite-diversity-foundation>


[3] Seattle, GF. „Who really runs Wikipedia?“ The Economist. 06.05.2013. <https://www.economist.com/the-economist-explains/2013/05/05/who-really-runs-wikipedia>


[4] „The Dark Side of Wikipedia.“ Full Measure. 21.08.2016. <http://fullmeasure.news/news/cover-story/the-dark-side-of-wikipedia>

Alternativ link: https://web.archive.org/ https://web.archive.org/web/20210809000924/https://fullmeasure.news/news/cover-story/the-dark-side-of-wikipedia


[5] Meyer, Robinson. „3 Charts That Show How Wikipedia Is Running Out of Admins.“ The Atlantic. 16.07.2012. <https://www.theatlantic.com/technology/archive/2012/07/3-charts-that-show-how-wikipedia-is-running-out-of-admins/259829/>


[6] Wikipedia, „Conflict of Interest.“ <https://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Conflict_of_interest> Accessed 23.08.2018.


[7] Blue, Violet. „BP accused of rewriting environmental record on Wikipedia.“ CNET. 20.03.2013. <https://www.cnet.com/news/bp-accused-of-rewriting-environmental-record-on-wikipedia/>


[8] Wales, Jimmy. „Requests for comment/Paid editing: Statement by Jimbo Wales.“ Wikipedia. 10.06.2009. <https://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Requests_for_comment/Paid_editing#Statement_by_Jimbo_Wales>


[9] Blue, Violet. „Corruption in Wikiland? Paid PR scandal erupts at Wikipedia.“ CNET. 18.09.2012. <https://www.cnet.com/news/corruption-in-wikiland-paid-pr-scandal-erupts-at-wikipedia/>


[10] Owens, Simon. „The battle to destroy Wikipedia’s biggest sockpuppet army.“ The Daily Dot. 08.10.2013. <https://www.dailydot.com/irl/wikipedia-sockpuppet-investigation-largest-network-history-wiki-pr/>


[11] Roth, Matthew. „Wikimedia Foundation sends cease and desist letter to WikiPR.“ Wikimedia Foundation (blog). 19.11.2013. <https://blog.wikimedia.org/2013/11/19/wikimedia-foundation-sends-cease-and-desist-letter-to-wikipr/>


[12] Kohs, Gregory. „Wikimedia law firm fiddles Wikipedia and Jimmy Wales hides.“ Examiner.com. 25.11.2013. <https://archive.fo/sQafM>


[13] McCambridge, Ruth. „Wikipedia UK and Charges of Conflicts of Interest.“ Nonprofit Quarterly. 21.09.2012. <https://nonprofitquarterly.org/2012/09/21/wikipedia-uk-and-charges-of-conflicts-of-interest/>


[14] Mullin, Joe. „Wikimedia Foundation employee ousted over paid editing.“ Ars Technica. 09.01.2014. <https://arstechnica.com/tech-policy/2014/01/wikimedia-foundation-employee-ousted-over-paid-editing/>


[15] „Grants:APG/FDC recommendations/2015–2016 Round 1.“ Wikimedia Meta-Wiki. <https://meta.wikimedia.org/wiki/Grants:APG/FDC_recommendations/2015-2016_round_1#Wikimedia_Foundation> Accessed 27.08.2018.


[16] KPMG. „Wikimedia Foundation, Inc. Independent Auditors’ Report.“ 30 Jun 2016 and 2015. <https://upload.wikimedia.org/wikipedia/foundation/4/43/Wikimedia_Foundation_Audit_Report_-_FY15-16.pdf>


[17] Sampson, Tim. „Where does your Wikipedia donation go? Outgoing chief warns of potential corruption.“ The Daily Dot. 17.10.2013. <https://www.dailydot.com/business/sue-gardner-log-rolling-corruption-wikimedia-chapters/>


[18] Kolbe, Andreas. „Golden handshakes of almost half a million at Wikimedia Foundation.“ The Register. 07.06.2017. <https://www.theregister.co.uk/2017/06/07/golden_handshakes_at_wikipedia/>


[19] „Requirements — 501(c)](3) Organizations.“ IRS.gov. <https://www.irs.gov/charities-non-profits/charitable-organizations/exemption-requirements-section-501c3-organizations> Accessed 23.08.2018.


[20] Bergstein, Brian. „Wikipedia founder’s private troubles go public.“ NBC. 09.03.2008. <http://www.nbcnews.com/id/23470060/ns/technology_and_science-internet/t/wikipedia-founders-private-troubles-go-public/>


[21] Chozick, Amy. „Jimmy Wales Is Not an Internet Billionaire.“ New York Times. 27.06.2013. <https://www.nytimes.com/2013/06/30/magazine/jimmy-wales-is-not-an-internet-billionaire.html>


[22] Golson, Jordan. „The goodbye email from Jimmy Wales’s girlfriend.“ Valleywag. 02.03.2008. <http://valleywag.com/362814/the-goodbye-email-from-jimmy-waless-girlfriend>

Alternativ link: https://web.archive.org/ https://valleywag.com/362814/the-goodbye-email-from-jimmy-waless-girlfriend


[23] Hansen, Evan. „Wikipedia Founder Edits Own Bio.“ Wired. 19.12.2005. <https://www.wired.com/2005/12/wikipedia-founder-edits-own-bio/>


[24] Kato. „50 Ways that connect Wikia/Wikimedia.“ Wikipedia Review. 05.02.2008. <http://wikipediareview.com/index.php?act=ST&f=19&t=15648&st=0#entry77398>


[25] „History of the Wikimedia Foundation Board of Trustees.“ Wikimedia Meta-Wiki. <https://meta.wikimedia.org/wiki/History_of_the_Wikimedia_Foundation_Board_of_Trustees> Accessed 12.09.2018.


[26] Wikimedia Foundation, Inc. Financial Statements. 30.05.2007 and 2006. <http://upload.wikimedia.org/wikipedia/foundation/4/49/Wikimedia_2007_fs.pdf>


[27] Kohs, Gregory. „Wikia leasing office space to WMF.“ Foundation-l (mailing list). 23 Jan 2009. <https://lists.wikimedia.org/pipermail/foundation-l/2009-January/049340.html>


[28] Cubrilovic, Nick. „Special Treatment for Wikia and some other Wikis.“ TechCrunch. 28.04.2007. <https://web.archive.org/web/20080517005810/<http://www.techcrunch.com/2007/04/28/wikipedia-special-treatment-for-wikia-and-other-wikis/>


[29] thekohser. „The tight-knit web of Wikimedia and Wikia.“ Wikipedia Review. 21.08.2007. <https://web.archive.org/web/20080517084109/<http://wikipediareview.com/blog/20070821/the-tight-knit-web-of-wikimedia-and-wikia/>


[30] „Press releases/Omidyar Network Grant August 2009QA.“ Wikimedia Foundation. <https://foundation.wikimedia.org/wiki/Press_releases/Omidyar_Network_Grant_August_2009QA> Accessed 12.09.2018.


[31] Thomas, Owen. „Why Jimmy Wales got booted from Wikia’s top job.“ Gawker. 31.10.2008. <http://gawker.com/5071640/why-jimmy-wales-got-booted-from-wikias-top-job>


[32] Needleman, Rafe. „Wales giving up on Wikia Search.“ CNET. 31.03.2009. <https://www.cnet.com/news/wales-giving-up-on-wikia-search/>


[33] Kuchinskas, Susan. „Jimmy Wales: Why the recession won’t kill digital media.“ iMedia. 28.03.2009. <https://www.imediaconnection.com/articles/ported-articles/red-dot-articles/2009/mar/jimmy-wales-why-the-recession-wont-kill-digital-media/>


[34] „Updated Family Law Financial Affidavit.“ Jimmy Donal Wales (petitioner) and Christine Wales (respondent). Sixth Judicial Circuit, Pinellas County, Florida, Family Law Division. Case 09–11014-FD-12. 25.04.2011. <http://mywikibiz.com/File:Wales_divorce_compressed.pdf> Accessed 23 Aug 2018.


[35] Mikkelsen, Randall. „CIA, FBI computers used for Wikipedia edits.“ Reuters. 16.08.2007. <https://www.reuters.com/article/us-security-wikipedia/cia-fbi-computers-used-for-wikipedia-edits-idUSN1642896020070816>


[36] Johnson, Bobbie. „Companies and party aides cast censorious eye over Wikipedia.“ The Guardian. 15.08.2007. <https://www.theguardian.com/technology/2007/aug/15/wikipedia.corporateaccountability>


[37] Edwards, Michael. „Program shows CIA behind Wikipedia entries.“ ABC. 16.08.2007. <http://www.abc.net.au/news/2007-08-16/program-shows-cia-behind-wikipedia-entries/642224>


[38] Griffith, Virgil. „WikiScanner.“ Virgil Griffith (personal blog). 04.10.2016. <http://virgil.gr/page/2016/10/4/wikiscanner>


[39] op.cit.


[40] „The Wiki Incident.“ PharmExec.com. 1 Oct 2007. <http://www.pharmexec.com/wiki-incident>


[41] Tomar, David A. „Deadly Disinformation: How Drug Companies Use Astroturfing to Get Us Hooked.“ TheBestSchools. Retrieved 23.08.2018. <https://thebestschools.org/magazine/playing-on-astroturf-wikipedias-battle-for-natural-grass/>


[42] Weill, Kelly. „Edits to Wikipedia pages on Bell, Garner, Diallo traced to 1 Police Plaza.“ Politico. 13.03.2015. <https://www.politico.com/states/new-york/city-hall/story/2015/03/edits-to-wikipedia-pages-on-bell-garner-diallo-traced-to-1-police-plaza-087652>


[43] Moeller, Erik. „Timothy Sandole and (apparently) $53,690 of WMF Funding.“ Wikimedia-l (mailing list). 21.03.2014. <https://lists.wikimedia.org/pipermail/wikimedia-l/2014-March/070670.html>


[44] Beutler, William. „Bats in the Belfer: A Beginners’ Guide to the Biggest Wikipedia Controversy You’ve Probably Never Heard Of.“ The Wikipedian. 02.04.2014. <http://thewikipedian.net/2014/04/02/bats-in-the-belfer-a-beginners-guide-to-the-biggest-wikipedia-controversy-youve-probably-never-heard-of/>


[45] Russavia. „Belfer report — analysis from Russavia.“ Wikimedia-l (mailing list). 21.03.2014. <https://lists.wikimedia.org/pipermail/wikimedia-l/2014-March/070665.html>


[46] Kohs, Gregory. „Business as Usual.“ Wikipediocracy. 01.04.2014. <http://wikipediocracy.com/2014/04/01/business-as-usual/>


[47] Kohs, Gregory. „Stanton Foundation manipulating Wikipedia again.“ Examiner.com. 26.04. 2016. . <https://archive.fo/w20wY>


[48] Ral315. „Scandal fallout continues.“ Wikipedia Signpost. 13.03.2008. <https://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Wikipedia_Signpost/2008-03-13/Scandal_fallout_continues>


[49] Moses, Asher. „More woes for Wikipedia’s Jimmy Wales.“ The Sydney Morning Herald. 11.03.2008. <https://www.smh.com.au/technology/more-woes-for-wikipedias-jimmy-wales-20080311-gds4qp.html>


[50] „Benefactors.“ Wikimedia Foundation. <https://wikimediafoundation.org/support/benefactors/> Accessed 23.08.2018.


[51] Kohs, Gregory. „Wikimedia Foundation secret donor list.“ MyWikiBiz. 10.03.2011. <http://www.mywikibiz.com/Directory:Wikimedia_Foundation_secret_donor_list>

Denne tekst blev første gang offentliggjort på <http://www.helenofdestroy.com/> den 20.10.2018. under følgende URL: <http://www.helenofdestroy.com/index.php/exposing-wikipedia/49-wikipedia-rotten-to-the-core> Licens: Helen Buyniski

Publiceret på Free21DK.org den 03.02.2022. Bearbejdet til dansk af Team-Free21DK: Oversættelse no. 1: Hanne. Oversættelse no. 2: Emma. Korrektur no. 1: Vibeke. Korrektur no. 2: Katrine og Emma. Research: Lya. Layout: Chrissy.

Forfatterne nævnt i hvert tilfælde er ansvarlige for indholdet af de enkelte artikler. Indholdet af artiklerne og kommentarerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens eller udgiverens mening.

About Helen Buyniski

Helen Buyniski er en amerikansk journalist og kommentator, der skriver om korruption i politik, analyserer og dissekerer propagandafortællinger og erklærer sig imod den evige krig og imod politistaten. Hun udgiver på Medium.com, RT.com, Globalresearch.ca og på hendes egen hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.