Wikipedia: Bundrådden helt ind til dets kerne, del 2.

Redaktionens kommentar: Det er ikke korrekt at sige, at Wikipedia, verdens femte mest besøgte hjemmeside, har et problem: Wikipedia ér et af de største problemer på internettet. Anden del af denne serie af tre artikler afslører yderligere afgrunde i den påståede online encyklopædi.

Fotomontage: Free21, CC-BY-ND-NC 4.0

Wikipedia tager Washington

Den første store betal-for-at-deltage-skandale på Wikipedia går tilbage til februar 2006, da det blev opdaget, at amerikansk kongrespersonale rensede deres politikeres biografier, i det de fjernede brudte kampagneløfter[52], skandaler og andre uønskede detaljer og tilføjede “varme” lovprisninger og gunstig info[53]. Samtidig blev der tilføjet negative oplysninger i modstandernes biografier. Nogle ambitiøse medarbejdere erstattede deres kandidaters biografier i vid udstrækning med medarbejdernes egne versioner. Joe Biden, Diane Feinstein, Norm Coleman, Conrad Burns og Tom Harkin blev omtalt i tidlige rapporter og senere fulgt op med Mike Pence, Gus Gutknecht og David Davis. Wikipedia reagerede til at starte med ved at forbyde kongres-IP-adresser og senere ved at lave en Twitter-feed for at dokumentere Wikipedia-redigeringer lavet af kongresmedarbejdere[54].

Wikipedias oprindelige hårdhændede reaktion på kongresredigeringerne kan have sin oprindelse i IRS-reglerne, som blokerer nonprofit-foretagender fra “vælger-opdragende aktiviteter med beviselig forudindtagethed, som (a) kunne favorisere en kandidat over en anden, (b) på en eller anden måde modvirke en kandidat, (c) eller at det har den effekt, at en kandidat eller en gruppe af kandidater favoriseres[55]”. Wikipedia holder sig ikke altid til dette i sin politiske dækning. Artiklen om Donald Trump, for eksempel, giver masser af plads til diskussioner om “Russiagate”-undersøgelsen og ovenikøbet “rigsretssagsbetræbelser”, selv om ingen rigsretsprocesser er kommet længere end indledende høringer. Hillary Clinton-artiklen bagatelliserer de fleste kontroverser, som forfulgte hendes politiske karriere, og giver en renset beretning om “email-polemikken”, mens den fuldstændigt udelod afsløringerne fra Wikileaks‘ DNC-dokumenter. ”Nogle kommentatorer” får plads til at give deres spekulationer om, hvordan Trump kan blive anklaget uden afstemning, men ingen stemmer citeres for at omtale Clintons rolle i snyderiet i det demokratiske primærvalg. Vi finder heller ikke henvisninger til hendes rolle i, at den engang progressive nation, Libyen, endte i voldeligt kaos, heller ikke at hun tog milliarder af dollars i donationer, der var beregnet til haitiske orkanofre. Trump kritiseres for “kommentarer og handlinger, (som, red.) er blevet opfattet som racistisk” – en anklage uden citater – men Clintons “superrovdyr”-kommentar, der var racemæssigt ladet, mangler på hendes side. Helt tydeligt er der her tale om dobbeltmoral[56][57].

En artikel fra oktober 2016 om Wikipedias rolle i dette års valg kan give svaret: Clintons side var “beskyttet”, mens Trumps side ikke var. Trumps side blev redigeret tre gange så ofte i forhold til Clintons under hele valgkampen[58].

Da Googlesøgninger gav resultatet “nazisme” om det californiske republikanske parti blot en uge før statens primærvalg, var Google hurtig til at bebrejde Wikipedia for vandalisme med den forklaring, at Googles “knowledge box”, som indeholder den krænkende term, ofte er “inficeret” med tekst fra Wikipedia[59]. “Vandalismen” forblev på partiets side på Wikipedia i seks dage, før det blev rettet, gemt i et “piped link” (et internt link, der viser tekst, der adskiller sig fra titlen på den side, som teksten linker til. Det er oprettet med wikitext, der resulterer i hyperlinket, understreget, klikbar tekst, red.), hvor linkteksten og “ALT-teksten” stod forskelligt. Imellemtiden blev andre redigeringer ændret tilbage inden for få minutter, og det antyder, at denne fik lov til at blive skjult med overlæg, så det kun sås i Googlesøgninger[60].

En sådan åbenlys politisk partiskhed giver mere mening i lyset af, at Wikimedia Foundation hyrede Minassian Group, ledet af Clinton Foundation Chief Communications Officer Craig Minassian, til at oplære Wikimedias egne ansatte på C-niveau, direktører og ledere i mediestrategi i 2014–2015[61]. Minassian havde yderligere til opgave at lede en “communications audit” i 2016[62].

Nogle redaktører blandt Wikipedias almindelige ansatte var ikke glade for, at deres territorie blev politiseret[63], primært med tanke på, hvor mange af fondens penge, der skulle gå til Minassian[64]. Sashi Manek foreslår, at det netop var denne Clinton Foundation-ansættelse, som holdt fondens hjemmeside ren gennem hele valgperioden for enhver form for referencer til dens forbrydelser imod det haitianske folk i den periode, hvor det var meningen, at parret Clinton skulle hjælpe med genopretningen efter orkanen[65].

Går vi videre, fremgår det, at Minassian blev tilkaldt for at lægge fundamentet til post-valgfokusset på Russiagate-konspirationen. Kontoen “Sagecandor” dukkede op nogle dage efter valget og påbegyndte en vanvittig omgang redigeringer vedrørende Clintons 2016-diskussionsemner, fra den “russiske indblanding i 2016-valget“ (631 redigeringer) til “mordet på Seth Rich” (275 redigeringer), ”Comey-notater”, “kompromat” og “forsøget på at rigsretsanklage Trump”. Den nye konto skabte også dusinvis af boganmeldelser – bøger, som var kritiske over for Trump, og bøger skrevet af CNN-kommentator og berømt fabulant, Malcolm Nance, hvis egen biografi blev renset for nogle af de mest tydelige løgne.

Foto: Screenshot Malcolm Nance, Washington Journal 06.29.2018.
<https://www.c-span.org/video/?447701-5/washington-journal-malcolm-nance-discusses-russian-interference-2016-election>

Kontoen udnævnte mange af dens egne anmeldelser til at skulle vises på “Did you know”-modulet på Wikipedias forside. Sagecandor blev senere afsløret i at være en falsk konto for “CIRT”, en administrator, som var blevet bandlyst under adskillige brugernavne på grund af interessekonflikt og fjendtlig adfærd mod andre redaktører. Sagecandor fortsatte mønstret og deltog i ikke mindre end 19 disciplinærsager fordelt over tre måneder og samarbejdede tilsyneladende med en ledende administrator for at få sagerne imod sig hurtigt lukket. I juni 2017, i stedet for at blive bandlyst som sine forgængere, fik Sagecandor ”autopatrolling” og sideflytningsbeføjelser, så den kunne redigere beskyttede poster, (som Russiagate-materialet) uden at nogen anden godkendte redigeringerne[66]. Nogle administratorer er åbne omkring deres politiske overbevisning på deres profilsider, som BullRangifer, en “skeptiker”, der skriver, at enhver, der ikke tror, at Trump-kampagnen samarbejdede med Rusland for at vinde valget i 2016 “mangler den nødvendige kompetence til at redigere amerikanske politiske emner”, fordi de er ofre for “fake news”. Linket “fake news” fører, naturligvis, til en Wikipedia-side, der til dels er skrevet af administratoren, der skrev det originale afsnit, men cirkulær logik synes ikke at generere denne skeptiker[67].

Wales’ nyfundne bekymring vedrørende fake news, som blev de vestlige mediers syndebuk under 2016-valget, giver også meget mere mening i lyset af Minassian-forbindelsen. Den samme Wikipedia-redaktør, som skrev så meget om “den russiske indblanding i 2016-valget”, lavede også 902 redigeringer på “fake news-websitene”, da valget vippede i retning af Trump som vinder. En anden Minassian-operatør blev sendt til Vice i form af en Wikipedia-redaktør for at give et venskabeligt interview om, hvordan siden behandlede “fake news[68]”. Efter min mening blev størstedelen af redigeringer relateret til valget koordineret med en Clinton-forbundet rådgiver, som blev ansat af Wikimedia Foundation. Er dette tilfældet, bør sådan et hemmeligt samarbejde udelukke Wikimedia som en nonprofitorganisation[69].

Wales’ seneste projekt er dedikeret fuldstændig til problemet, fake news. WikiTribune er en crowd-sourced journalistik og faktatjekkende platform, som sætter professionelle journalister sammen med frivillige, idet de betaler de professionelle via en crowdfundingkampagne, mens de frivillige får arbejdet med at faktatjekke og redigere artiklerne. “De, som donerer, bliver støtter, som derefter er med til at vælge emnerne og historierne, som sitet fokuserer på. Og Wales ønsker, at læserne vil faktatjekke og videreredigere de publicerede artikler”, ifølge en Guardian-artikel, som lyder som en reklame (højst sandsynligt, fordi Wales sidder i Guardian Media Groups bestyrelse, en anden interessekonflikt han ikke bryder sig om afsløre[70].

Foto: Artiklen om Donald Trump, for eksempel, giver masser af plads til diskussioner om “Russiagate”-undersøgelsen og ovenikøbet “rigsretssagsbetræbelser”, selv om ingen rigsretsprocesser er kommet længere end indledende høringer. Screenshot & Credit: Javier Muñoz/Zetland <https://www.zetland.dk/historie/sOZWV2LP-ae6XddvA-941bd>

WikiTribune tager adskillige stikord fra Minassians 2016-mediehøring, som anbefalede, at Wikipedia fokuserer på at stille sig neutralt i et stormfuldt hav af partiskhed. Wikipedia-kritikeren, Kingsindian, udpeger på de logiske fejl i modellen: “Ville nogen acceptere en nyhedsformidling, hvor anonyme bidragydere med uafslørede interessekonflikter, diskuterer emner, hvor ekspertise er irrelevant, hvor bidragernes arbejde er ulønnet, hvor der ingen redaktører er, og hvor ingen tager ansvaret for det endelige produkt[71]”? Imidlertid er Google ikke den eneste platform, som bruger Wikipidia som faktatjekker. YouTube viser Wikipedia-links, som er indlagt i videoer, så seere kan faktatjekke disse videoers påstande i realtid, tilsyneladende for at bekæmpe “konspirationsteorier” og “fake news”. Wikipedia har også i det store hele fortrængt det skandaleramte Snopes i Facebooks faktatjek-arsenal[72]. Når nu Facebook tilskriver “troværdighedsmålinger” til brugere baseret på mængden af godkendte nyheder, de har delt, vil Wikipedias dom formentlig komme til at betyde mere for, hvad brugere ser i deres newsfeeds[73].

Philip Cross-affæren

Sagecandors britiske sidestykke lader til at være “Philip Cross”, der rangerer som nummer 308 på listen over de mest aktive Wikipedia-redaktører efter 15 år på webstedet. Han har brugt det, der svarer til fuldtidsarbejde, på at redigere Wikipedia i de sidste fem år[74]. Nogle få af hans “ofre”, deriblandt det britiske parlamentsmedlem, George Galloway, og den tidligere ambassadør fra Uzbekistan, Craig Murray, begyndte at undersøge den virksomme redaktør, efter de havde bemærket, at han systematisk terroriserede deres sider. Cross’ ofre delte en fælles mistro omkring Storbritanniens udenrigspolitik, specielt hvad angår Syrien. Med tilsyneladende ubegrænset tid til at redigere fjernede Cross gunstig information og tilføjede negativt materiale, hvilket løb op i 1796 redigeringer alene på Galloways side[75]. Cross angreb antikrigs- og -anti-imperialistiske personligheder som John Pilger, Vanessa Beeley og Jeremy Corbyn på Twitter, samtidig med han justerede deres Wikipedia-sider med løgne og forvridninger, mens han positivt redigerede artikler fra samfundsstøttende journalister som Luke Harding og Oliver Kamm. Ved personligt at angribe sine “skydeskiver”, udtrykker han en interessekonflikt. Murray påpegede ligheden mellem de synspunkter, som Cross støttede og de af Wales selv[76], som ikke brød sig om sammenligningen“. Hvis ens verdensopfattelse formes af idiotiske konspirationssider, får man svært ved at forstå virkeligheden”, vrængede Wales, efter han gentagne gange bad om – og modtog – bevis for Cross’ ondsindede redigeringer. Murray påpegede også, at den britiske efterretningstjeneste har pralet af at bruge “sockpuppets”-konti (falske konti, red.) for at fremme den “officielle” fortælling i medierne, og Cross’ åbne regelovertrædelse virkede som adfærd hos en, der er vant til et liv hævet over loven (på Wikipedia-diskussionssiden for Galloway indrømmede han åbent sin interessekonflikt og fortsatte derefter ufortrødent med sin redigering af Galloway-artikel[77]) Cross’ adfærd førte til, at han blev udelukket fra at redigere alle emner tilknyttet britisk politik efter 1978, men med han kan appellere forbuddet efter et halvt år. Som afskedssalut kan det nævnes, at den redaktør, som oprindeligt gjorde Arbitration Committee (ArbCom) opmærksom på Cross’ overtrædelser, også blev udelukket fra at “linke til eller spekulere i andre redaktørers identitet uden for Wiki[78]”. Cross har allerede forbrudt sig mod sin udelukkelse gentagne gange og derved tvungent en tøvende ArbCom til at udelukke ham fuldstændigt fra sitet i en uge[79], og Galloway har indset, at der er for mange måder, man kan komme uden om forbuddet på til, at man effektivt kan standse overtrædelsen, specielt efter det viste sig, at Cross arbejder “synkront” med en gruppe redaktører, som deler IP-adresse med en Rubert Murdoch-medieejendom[80]. Dog håber han stadig, at ved at bringe Philip Cross-affæren til mediernes opmærksomhed, kan han overbevise folk om, at deres tro på, at Wikipedia er et slags sandhedsorakel renset for politisk partiskhed og andre skumle motiver, ikke passer. En YouGov-rapport fra 2014 viste, at 64 % af briterne har tiltro til, at Wikipedia-redaktører i det mindste til “en vis grad” siger sandheden – mere end der har tiltro til Murdochs Times eller selv BBC[81] – så det uortodokse samarbejde mellem fanatiske redaktører og de gamle dinosaur-medier lader til at give pote. Mens Galloway undgår at læse sin vandaliserede Wikipedia-profil, kan han ikke rigtigt undgå det – talere ved hans offentlige fremtrædener læser jævnligt fra den for at introducere ham. Hvis afsløringen af Philip Cross kan ødelægge offentlighedens tro på Wikipedias neutralitet, vil hans online prøvelse have været umagen værd, siger han.

Cross’ valg af Galloway som sit hovedoffer giver en idé om, hvem der styrede hans kampagner udi redaktionel terror. I 2016 offentliggjorde Galloway ”The Killing$ of Tony Blair”, en dokumentar, der viser den tidligere premierministers opstigning og (som Galloway ser det; ødelæggelse) af Labour-partiet, hans samarbejde med den amerikanske regering for at starte den ulovlige krig i Irak, der førte til hundredetusinder af civile døde, samt hans post-politiske karriere, hvor han polerede autoritære regimers offentlige image. Filmen er en sønderlemmende anklage om Blair’s krigsprofit: Galloway og mange af de mennesker, han interviewer, kræver, at Blair stilles for domstolen i Haag anklaget for krigsforbrydelser.

Foto: George Galloway, britisk politiker, blev offer for Wikipedia-redaktøren “Philip Cross”, som redigerede Galloway-artiklen 1796 gange. CC BY 2.0 Wikipedia.org. Credit David Hunt https://it.wikipedia.org/wiki/Christopher_Hitchens#/media/File:George_Galloway_2007-02-24.jpg

Uheldigvis for Galloway er Blair en nær ven af Wales, hvis kone, Kate Garvey, tidligere arbejdede som Blair’s kalendersekretær. Wales er en trofast forsvarer af sine berømte venner, og Blair’s egen Wikipedia-side nævner knapt nok den enorme finansielle rigdom[82] (37 ejendomme, 10 huse og 27 lejligheder, som er 27 millioner pund værd, plus millioner af pund fordelt i en række firmaer), hans PR-arbejde på vegne af diktatorer og menneskerettighedsforbrydere i Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Colombia, Ægypten, Mongoliet og Kasakhstan[83], hans fuldstændige fiasko, hvad angår støtte af de palæstinensiske rettigheder i hans tid som mellemøstlig fredsudsending, og de menneskelige konsekvenser – over en halv million civile dødsfald – i den Irak-invasion, han fortsat forsvarer.

Forbedring af diktatorers omdømme

I juni 2011 finansierede Wikimedia Foundation faktisk en gruppe redaktører i Kasakhstan med en bevilling på 16.600 dollar til Rauan Kenzhekhanuly’s spirende WikiBilim-projekt[84]. WikiBilim begyndte som en indsats for at udvide det lille sprog, kasakhisk, og fortsatte med at rydde op i engelsksprogede artikler for højt rangerede kasakhiske borgere, heriblandt landets diktator, Nursultan Nazarbayev og hans familie[85]. Wales gav for første gang “Årets Wikipedian” til Kenzhekhanuly, trods protester over, at han hvidvaskede det undertrykkende diktaturs omdømme. Som svar benægtede Wales alt, i det han hævdede, at “Wikimedia Foundation intet samarbejde har med Kasakhstans regering. Wikibilim er en fuldstændig uafhængig organisation”. Da spørgsmålene fortsatte, gik han over til trusler og udelukkede spørgerne fra sin side[86]. Wales’ indvendinger er uærlige, da Kenzhekhanuly ikke kun er en tidligere regeringsansat, men tillige en tidligere ansat i regeringens propagandastation, National TV Agenc, der drives af Nazarbayev’s datter. WikiBilim finansieres også af Samruk Kaznya State Investment Fund, den alt-dominerende oliefond drevet af Nazarbayev’s svigersøn. Portland Communications redigerede også engelsksprogede artikler om Kasakhstan, et lobbyfirma, som tidligere var blevet taget i at fjerne negativt materiale fra Wikipedia-sider for klienter[87]. Portland ledes af en tidligere rådgiver for Tony Blair, der angiveligt fik betalt 13 millioner dollars for sin egen del i rehabiliteringen af Kasakhstans omdømme. Blev blot en forbindelse mellem Blair’s arbejde for den kasakhiske regering og Wikipedia nævnt, blev det afvist på typisk overkompensatorisk måde af Wales, som forbød en sådan diskussion på sin side. (“Mit personlige liv har intet at gøre med Kasakhstan[88]”!)

Kasakhstan har været på en dyr og ekspanderende mission for at forbedre deres ry udadtil, hvor de hyrede flere PR-firmaer og udsendte informative tv-reklamer på CNN International. Human Rights Watch konkluderer, at regeringen “overvejer lovgivende ændringer, som lader til at tilføje endnu flere restriktioner af religionsfrihed og straffrihed for tortur og dårlig behandling under langvarig tilbageholdelse[89]“. Når højtravende regeringsmagter officielt fastholder, at landet har en fri presse, risikerer journalister fængselsstraf, politi chikane, retssager og store bøder for at kritisere regimet. Journalister kan risikere op til syv års fængsel for “udbredelse af falsk information[90]”. “Tilskyndelse af national disharmoni” er en anden jævnligt beskyldning imod aktivister, journalister og andre forfattere. En journalist, der opfordrede til sanktioner mod kasakhiske embedsmænd, der begår menneskerettighedskrænkelser, blev stukket ned ombord på et tog af en ukendt angriber. Redaktøren på en uafhængig avis blev forbudt at arbejde med journalistik i tre år som en del af sin dom på politisk motiverede hvidvaskningssigtelser. En redaktør og grundlæggerne af en anden uafhængig avis blev dømt for bagvaskelse. To aktivister blev idømt fem års fængsling for at demonstrere imod et lovforslag om jordreformer, og en anden afsoner fortsat en fængselsdom på 12 år. I 2017 dømte regimet mindst 22 personer for “at opfordre til religiøs splid”, imens flere protestantiske og Jehovas vidner-kirker blev forhindret i at virke i tre måneder: Et lovforslag, som yderligere ville lave restriktioner på religiøse og missionerende undervisning og udgivelser[91]. I 2011, samme år som WikiBilims stifter blev udnævnt til ”Årets Wikipedian”, massakrerede politiet mindst 14 demonstranter under en oliefeltstrejke, som udviklede sig til uroligheder, hvilket fremhæver den ringe relation mellem regimet og fagforeninger: Regeringen besvarede ved at erklære undtagelsestilstand og begrænsede adgangen for journalister[92].

Foto: August 2011 gik “Årets Wikipedian” til Kenzhekhanuly, trods protester over, at han hvidvaskede det undertrykkende diktaturs omdømme. CC BY-SA 3.0
<https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Rauan_Kenzhekhanuly-3_(cropped).jpg>

Efter at have assisteret Kasakhstan i at omdannes til et investeringsmekka blev Wales i december 2014 valgt (sammen med opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-Lee) til at modtage De Forenede Emiraters ”Knowledge Award”, en 1 million dollar teknologisk videnspris opfundet til begivenheden. Wikipedias brugere belejrede hans side med protester imod landets rystende omgang med menneskerettigheder og Wales’ tilsyneladende ligegyldighed. Omsider vrissede Wales: ”Alle pengene vil blive brugt til at bekæmpe menneskerettighedsmisbrug i hele verden med særligt fokus på Mellemøsten og ytringsfrihed/adgang til vidensdeling. Det er selvfølgeligt[93]”. Men da Daily Dot foreslog, at han kun blev filantropisk for at dæmpe bagslaget over, at han tog penge fra (endnu et) undertrykkende diktatur, krævede Wales en korrektion[94]. Det Forenede Arabiske Emirat-regime er notorisk berygtet for at piske homoseksuelle, at arrestere voldtægtsofre og at bruge migranter som slaver og arbejdskraft i opbygningen af deres overdådige luksusprojekter. Det forlyder også, at “der i nogle sager bliver brugt magt til at få nogle til at forsvinde, dem, som kritiserer autoriteterne[95]”. Og det forlyder også, at der jævnligt tortureres både indbyggere og udlændinge[96]. I marts 2018 idømte regimet en menneskerettighedsaktivist 10 års fængsling for opfundne beskyldninger, bl.a. brug af sociale medier til “at dele falske oplysninger til skade for den nationale enhed[97]”. Siden marts 2015 har De Forenede Arabiske Emirater samarbejdet med Saudi Arabien i et skævvridende angreb på Yemen, det fattigste land i regionen, og har dræbt op til 7.000 civile og såret over 10.000[98]. Bevæbnet med de bedste og dyreste våben fra USA har koalitionen mellem Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater barrikaderet havnebyen, Hodeidah, en krænkelse af de internationale menneskerettigheder, og dermed placeret 22 millioner yemenitters liv i fare, der er afhængige af nødhjælpen[99]. Med sine milliarder af oliedollars kan De Forenede Arabiske Emirater købe magtfulde venner, uanset om de leder den amerikanske regering eller Wikipedia.

The Register pointerede, at Wales’ “opstart af en fond” med sine emiratblodpenge var en god måde at høste fordelene af et “velgørenheds”-omdømme på samtidig med at tilbageholde pengene, som tilsyneladende har været Wales’ mål[100]. Det lader til, at Wales kan lide at tilbageholde præmiepenge, selv om det er penge, han skulle have givet videre. To år efter, at Kenzhekanuly blev ”Årets Wikipedian”, havde den kasakhiske insider ikke set en krone af de 5.000 dollar, som skulle følge med prisen, ej heller vinderen fra 2013, en nigeriansk bruger kendt som Demmy[101]. I 2014 valgte Wales at hædre en ukrainsk studerende og aktivist, Ihor Kostenko, som blev skudt og døde under Euromajdan-oprøret støttet af USA, som kulminerede, da den demokratisk valgte regering blev styrtet og udskiftet med en højreradikal fascistisk regering. Ved at vælge Kostenko kunne Wales reframe den afdøde wikiredaktørs liv til et propagandistisk narrativ – der tragisk blev dræbt midt i sin bedste alder, alt dette “fordi han ønskede, at Ukraine skulle blive ledet af mennesker med en patriotisk ånd[102]” og vildlede amerikanerne fra det faktum, at deres regering udrustede nazisterne, der marcherede gennem Kievs gader[103].

Ill-Fated/ Skæbnesvangre velgørenhedsorganisationer

Wales’ overfladiske tilbøjelighed til velgørenhedsarbejde kolliderer med hans udtalte overholdelse af den objektivistiske “filosofi” af Ayn Rand, som ærer individualisme så meget, at det virker som selvoptagethed, og følger en absolut, ufleksibel rationalitet. Wales’ første kone, Pamela, fortalte W, at han under deres ægteskab aktivt afskrækkede hende fra at forfølge en karriere som sygeplejerske, fordi han mente, at “altruisme var ondskab[104]”. Hans serielle velgørenhedsarrangementer forstås måske bedst i en lejesoldatkontekst – ved at adoptere en identitet af kronisk “godgørenhed” undgår han den kritik, som kan tilfalde den stereotypiske internetmillionær, som bruger mere tid på at “jage” end på at redde hvaler. Objektivisme forklarer også, hvorfor Wales’ velgørenhedsbestræbelser har en tendens til at ende skidt, som for nyligt skete med The People’s Operator (TPO), et mobilteleselskab, som skulle have doneret ti procent af brugernes regninger og en fjerdedel af deres fortjeneste til velgørenhed valgt af brugerne. I praksis gik kun omkring 3,8 % af indtægten til velgørenhed i 2016[105].

Wales blev hyret af TPO-grundlæggeren, Andrew Rosenfeld, i januar 2014 som medformand og leder for strategisk og digitalt fælleskab, i essens som et berømt ansigt til at højne hans virksomheds omdømme ledende op til firmaets børsnotering[106]. Rosenfeld var impliceret i Cash-for-Honours-skandalen i 2006, da han havde lånt 1.033.000 pund til Tony Blair’s Labour parti og befandt sig – sammen med de 11 andre forretningsmænd, som finansierede Labour’s valgkampagne i 2005 – på Blair’s shortlist for livstids-peer[107]. PR-firmaet, Portland Communications, med forbindelser til Blair, håndterede PR for både Wales’ ansættelse og børsnoteringen. 3TPO var en økonomisk fiasko fra begyndelsen[108], men Wales’ opbakning tiltrak nok investorer til tillidsfuldt at indskyde 20 pund millioner i en IPO på det yngre, britiske Alternative Investment Market. Efter at Rosenfeld pludseligt døde det følgende februar, tog Wales over som direktør og gav sig selv en løn på 400.000 dollar årligt, mens TPO’s værdi stagnerede[109]. Som akkompagnement til TPO’s udrulning i USA, som han garanterede investorerne, at vurderingen ville løbe op på omkring to milliarder pund i løbet af fire år, vedhæftede han en viral social networking-donationsplatform[110], der skulle tiltrække nye medlemmer, i stedet for en traditionel salgs- og marketingstrategi. Da teleselskabet forkludrede overgangen fra 3G til 4G og efterlod nogle kunder uden dækning i ugevis[111], fremskyndedes de økonomiske tab. Wales stoppede som ledende formand i 2017. I juni 2018 solgte TPO den samme amerikanske kundebase, som Wales havde forudset ville være millarder af dollars værd, til den lave pris af 700.000 pund for at afværge kreditorerne[112]. Inden for to uger havde Wales forladt den synkende skude, TPO, “for at pleje egne interesser[113]”. Imens TPO i flere år rapporterede om årlige tab, sang pressen sin lovsang og lovede, at lykken snart ville vende igen. Ingen kunne bebrejde dem deres optimisme – de fik formentlig deres information fra TPO-artiklen på Wikipedia, som blev skabt og vedligeholdt af en ansat i firmaet[114].

TPO var ikke Wales’ første strejftog i velgørenhedsverdenen. I december 2009 indgik han et partnerskab med sin daværende kæreste, Andrea Weckerle, for at lancere CiviliNation, et yderst svagt defineret initiativ, til at bekæmpe online chikane og karaktermord. Ironien af Wales’ engagement i en sådan organisation gik ham vist forbi. CiviliNations årsregnskab fra 2011 viste, at 74 % af udgifterne var blevet brugt til at betale Weckerle, ligeledes 82 % i 2012 og 80 % i 2013[115]. I 2013 hjalp han modellen, Lily Cole, med at lancere hendes “altruistiske baseret sociale netværk”, Impossible.com, hvor brugere deler deres ønsker for at få velvillige fremmede til at opfylde dem. Cole, en multimillionær, snuppede 200.000 pund af skatteydernes penge beregnet til de trængende[116], og fordrejede sådan idéen ved at tage fra de fattige og give til de mere velstillede. En Huffington Post-profil bemærkede, at “Impossible ikke opfylder de virkeligt desperate – Man ser f.eks. ikke opslag fra nogle, der sulter”, og Cole er ikke så afsporet fra virkeligheden, at hun ikke kan forstå at de, som virkelig er så desperate efter hjælp, måske ikke er i en position til at søge hjælp på den nyeste smartphone[117]. Man funderer over, om Wales’ velgørenhed ikke udelukkende blev valgt til at bevise – i en sand objektivisme-tilgang – hvor ubrugeligt velgørenhed er[118].

Moralsk relativisme for ”dummies”

Det britiske PR-firma, Bell Pottinger, blev i december 2019 taget i at finpolere sine klienters Wikipedia-indlæg, inklusivt den tidligere præsident af Zambia og de sydafrikanske våbenfremstillere, Paramount Group, og tilføjede negative informationer om deres klienters fjender, bl.a. journalist Clare Rewcastle Brown, svigerinde til den daværende britiske premierminister, Gordon Brown[119]. Ti konti, som var ansvarlig for hundredvis af redigeringer, blev suspenderet, og Wales proklamerede, at han var “yderst kritisk over deres etik”, hvortil han tilføjede, at “han aldrig havde set en sag som denne[120]”. I 2016 var Bell Pottinger tilbage på Wikipedia, hvor han redigerede artikler for et sydafrikansk firma, Oakbay Investment, som et led i en racemæssig inflammatorisk PR-kampagne, som positionerede Oakbays rige indiske ejere, familien Gupta, som ofre for “hvidt monopolikapital”, selv som den offentlige granskning af deres indflydelse i præsident Jacob Zumbas regering steg. Skandalesagen trak både Bell Pottinger og Zumba ned[121]. Man kan roligt sige, at den nuværende raceuro i Sydafrika delvist skyldes Bell Pottinger, familien Gupta og deres uærlige kampagne imod “hvid monopol-kapital”, en term, de populariserede i en astroturfingkampagne på de sociale medier for at promovere deres firma og tilsløre dets uforholdsmæssige indflydelse på Zuma-regeringen.

Bell Pottinger-ansatte blev afsløret, da de blev optaget, hvor de pralede af deres evner til at “sortere” negative Wikipedia-artikler fra og manipulere Google-søgninger til at drukne negativ dækning, og Wales var “forbløffet over den etiske blindhed i Bell Pottingers reaktion” over at blive opdaget[122]. Men Minassian havde foreslået Wikipedia at blive involveret i lige sådan en type forretningsoperation i deres medieanalyse fra 2016. Forslaget var, at websitet skulle have en “breaking news-Twitter-feed, som skubber neutralt indhold ud, når der hersker kontroverser“ – i bund og grund en fuldtids-distraktionsmotor, som tændes i krisetiderne. Som Wikimedias administrerende direktør, Kathrine Maher, siger: “Wikipedia burde handle om at skabe informationer[123]”. Wikimedia Foundation betalte endda for et PR-firma for et studie, der konkluderer, at Wikimedia er den største “deltagertilskuds”-fond, og linker til Wikipedias definition af “deltagertilskud”, som bruger en artikel fra samme PR-firma som en af de eneste kilder. Wikimeda blev tvunget til at udskifte ordet “forskning” med “rapport” som i “ bestilt rapport, som i “betalt udnævnelse[124]”.Ja, de skaber sandelig information.

Foto: Da Daily Dot foreslog, at han kun blev filantropisk for at dæmpe bagslaget over,
at han tog penge fra (endnu et ) undertrykkende diktatur, krævede Wales en korrektion[94]
Screenshot: Twitter ”#First Knowledge_Conference” https://twitter.com/hashtag/First_Knowledge_Conference?src=hashtag_click

Wales‘ kones firma, Freud Communications, redigerer jævnligt deres egen Wikipedia-side[125]. Firmaet er grundlagt af en ven til Tony Blair og nyder høj status i Wikipedias klassehierarki – og det publicerer et magasin, Baku, på vegne af den aserbajdsjanske diktator, Ilham Aliyevs datter[126]. Det overrasker så heller ikke, at i januar 2014 lancerede det aserbajdsjanske regime et “Wikidays”-projekt gennem en ungdomsorganisation, kaldet IRELI Public Union. I samarbejde med aserbajdsjanske Wikipedia underviste instruktører deltagere i, at redigere og beskytte artikler med et øje til “propagandaprincipperne” – med slutmålet at ”opmuntre ungdommen til at bruge Wikipedia på en korrekt måde, at beskytte aserbajdsjanske interesser på Wikipedia og forhindre forvrængning af informationer om Aserbajdsjan[127]”. Aliyev-regimet samarbejdede også med Podesta Group, hvis grundlægger, John Podesta, stod i spidsen for Hillary Clintons præsidentkampagne i 2016, var personalechef for Bill Clinton[128] og hyrede den allestedsværende Blair til at forsegle en pipelineaftale (aftale om informationer, processer, servicces, kontakt til eventuelle kunder, red.). I 2017 dømte den aserbajdsjanske regering 25 journalister og aktivister til længerevarende fængselsophold efter en politisk motiveret skueproces. Tortur af de indsatte er almindeligt, og det er chikane af mistænkte LGBT-personer også. I maj 2017 blokerede autoriteter permanent hjemmesiderne tilhørende uafhængige og modstanderes medieplatforme, og begrundelsen var “nationale sikkerhedstrusler[129]”. Man kan undre sig over, at hvis Wikipedia er så modtagelig over for at servicere autoritære regeringers behov, hvorfor Tyrkiet valgte helt at bandlyse websitet. Tyrkiet må da have råd til at købe sig til Jimmy Wales’ gunst.

Foto: Fra venstre John Podesta – Hillery Clinton. Aliyev-regimet samarbejdede også med Podesta Group, hvis grundlægger, John Podesta, stod i spidsen for Hillary Clintons præsidentkampagne i 2016, var personalechef for Bill Clinton[128] og hyrede den allestedsværende Blair til at forsegle en pipeline aftale.
Screenshot & credit: CNN – YouTube, 14.01.2015 https://www.youtube.com/watch?v=cj-2wEH1iFo

Det ser ud til, at hvor end Tony Blair er, følger Wales med. I 2012 fremmede Blair et aktieopkøb for Qatars kongefamilie i den britiske hotelgruppe, Coroin[130]. Qatar Foundation blev hurtigt en af Wikimedia Foundations top-20-donorer og gav op imod 100.000 dollar i 2013, og Wikipedias Qatar Foundation-artikel undergik hurtigt en makeover udført af “Jmgrayling” – der lod til at være en PR-ansat hos Grayling. Grayling havde nyligt overtaget Qatar-kontoen fra Bell Pottinger, hvor bruger “Annikabenn” havde haft travlt med at redigere artiklen om Qatar Foundation for sit eget firma[131]. Ligesom De Forenede Arabiske Emirater behandler Qatar sine migranter som slaver, konfiskerer pas og dokumenter, så de ikke kan rejse, tilbageholder løn og kræver et sponsoratsystem, som forbyder dem at skifte job[132]. Landet blokerer også adgang til dets eneste uafhængige nyhedswebsite fra dets to internetudbydere[133].

Foto: I 2012 fremmede Tony Blair et aktieopkøb for Qatars kongefamilie i den britiske
hotelgruppe, Coroin[130]. Qatar Foundation blev hurtigt en af Wikimedia Foundations
top-20-donoer og gav op imod 100.000 dollar i 2013. CC BY 4.0 Wikipedia
https://en.wikipedia.org/wiki/Tony_Blair#/media/File:Tony_Blair_2010_(cropped).jpg

Wikipedia har det med at udelukke anti-systemssynspunkter vedrørende kontroversielle emner, og det er her, det bliver vigtigt at skelne mellem den traditionelle forståelseskoncept af sandheden og Wikipedias version. Wikipedia stoler på konsensus, ikke den ultimative sandhed – jo flere kilder understøtter et bestemt synspunkt, des mere sandsynligt er det, at netop det synspunkt vil sejre. Wikipedias regler for, hvad en pålidelig kilde er, har gennem årene udviklet sig til at ekskludere alle “alternative” medier, især hvad angår politik og sundhed. Selv publikationer som Mother Jones og The Nation, som næsten ikke afviger fra mainstream, dømmes som upålidelige kilder, imens Vox og Mic – som ikke eksisterede for ti år siden – har højsæde i Wikipedia-redaktørernes værktøjskasse[134]. Dermed, ved at sætte deres finger på skalaen sikrer Wikipedia, at redaktører tilser anfægtede sider med synspunkter, der allerede læner sig op ad den etablerede narrativ. Et Harvard Business School-studie foregav at påvise, at modsatrettede politiske fraktioner flyttede sig over tid mod midten, i en konsensusmodel, men de antog, at der var lige vilkår, som ikke eksisterer på Wikipedia[135]. Når kun mainstreamkilder tæller, antages status quo nemt fejlagtigt som sandheden.

Den kroatiske Wikipedia-side viser en fare ved en konsensusfokuseret model. Gennem det sidste årti fik en gruppe ekstremt højreorienterede gradvist kontrol af siden via et internetkup så fuldstændigt, at selv den kroatiske undervisningsminister nu aktivt fraråder elever at brugen siden. Han advarer: “En stor del af den kroatiske version af Wikipedia er ikke blot tvivlsom, men også med åbenbare forfalskninger, og derfor råder vi dem til at bruge mere troværdige informationskilder”. På en eller måde opfatter han alligevel “den engelske Wikipedia-version og andre større verdenssprog som pålidelige kilder”. Åbenbart ikke helt med forståelse for grunden til, at den kroatiske Wikipedia kørte helt af sporet[136]. I 2009 begyndte under ti konservative administratorer at fastholde deres magtpositioner, forbyde og suspendere visse redaktører for deres liberale eller moderate syn på følsomme emner. Meget af det kontroversielle materiale omhandler Ustaša, en fascistisk gruppe, som opererede fra 1929 til 1945, og tjente som en marionetstat under Det Tredje Rige og slagtede hundrede tusinde politiske dissidenter, serbere, jøder, romaer og andre racer og etniske minoriteter. Deres forbrydelser er forsvundet fra den kroatiske Wikipedia-side, og andre artikler er også blevet ændret og afspejler en stor partiskhed imod serbere og LGBT-folk[137]. Situationen forbliver uløst, fordi for at “fikse” problemet, ville det kræve en omskrivning af Wikipedias regler, hvor konsensus – ikke sandhed – er målet. Hvis kroatiske Wikipedianere synes “collection camp” er en mere præcis term end koncentrationslejr, til at beskrive østeuropæiske krigsfængsler, hvor race- og etniske minoriteter og dissidenter blev hentet og skulle arbejde, til de døde, kan Wikipedia ikke gå ind og rette uden at komme på forkant med hele sit økosystem af regler. I sidste ende er politisk motiveret historisk revisionisme ikke anderledes end videnskabelig skepticisme, bortset fra at man anses som okay i høfligt selskab.

PDF PRINT – LÆS – DEL

Kilder:

[52] Lehmann, Evan. „Rewriting history under the dome.“ Lowell Sun. 27.01.2006. <http://www.lowellsun.com/ci_3444567>


[53] Noguchi, Yuki. „Wikipedia’s Help From the Hill.“ 09.02.2006. <http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2006/02/08/AR2006020802212.html>?noredirect=on>


[54] „United States Congressional staff edits to Wikipedia.“ Wikipedia. 23.08.2018.<https://en.wikipedia.org/wiki/United_States_Congressional_staff_edits_to_Wikipedia>


[55] IRS, op.cit.


[56] „Donald Trump.“ Wikipedia. 23.08.2018. <https://en.wikipedia.org/wiki/Donald_Trump>


[57] ed 23.08.2018.


[58] Alcantara, Chris. „The most challenging job of the 2016 race: Editing the candidates’ Wikipedia pages.“ Washington Post. 27.10.2016. <https://www.washingtonpost.com/graphics/politics/2016-election/presidential-wikipedias/>


[59] Thompson, Alex. „Google listed ‘Nazism’ as the ideology of the California Republican Party.“ Vice News. 31.05.2018. <https://news.vice.com/en_us/article/vbq38d/google-is-listing-nazism-as-the-first-ideology-of-the-california-republican-party>


[60] „Google apologizes for spreading Wikipedia vandalism.“ Wikipedia Talk: California Republican Party. 23.08.2018. <https://en.wikipedia.org/wiki/Talk:California_Republican_Party#Google_apologizes_for_spreading_Wikipedia_vandalism>


[61] „Minassian Media.“ Everipedia. 23.08.2018. <https://everipedia.org/wiki/minassian-media>


[62] „Communications/Wikimedia Foundation messaging strategy/2014–16 audit.“ Wikimedia Meta-Wiki. 23.08.2018.<https://meta.wikimedia.org/wiki/Communications/Wikimedia_Foundation_messaging_strategy/2014-16_audit>


[63] „Talk:Communications/Wikimedia Foundation messaging strategy.“ Wikimedia Meta-Wiki. 23.08.2018.<https://<https://meta.wikimedia.org/wiki/Talk:Communications/Wikimedia_Foundation_messaging_strategy>


[64] Wikimedia Foundation. IRS Form 990. 2015. 23.08.2018.

<https://upload.wikimedia.org/wikipedia/foundation/4/44/Wikimedia_Foundation_2015_Form_990.pdf>


[65] X, Sashi. „Re: Some people in the comments have raised concerns…“ Medium:WikiTribune. 13.07.2017. <https://medium.com/@sashi_x/clinton-foundation-does-pr-for-the-wikimedia-foundation-6f53eb511d82>


[66] „An Open Letter to ArbCom.“ Creolista. 23.08.2018. <https://ling.creoliste.fr/index.php?title=En-WP:Press_Release_/_An_Open_Letter_to_ArbCom>


[67] BullRangifer. „Political ideology and sourcing.“ Wikipedia. 23.08.2018. <https://en.wikipedia.org/wiki/User:BullRangifer/Political_ideology_and_sourcing>


[68] Pearl, Mike. „A Wikipedian Explains How Wikipedia Stays Reliable in the Fake News Era.“ Vice. 25.11.2016. <https://www.vice.com/sv/article/4w54bd/a-wikipedian-told-us-how-wikipedia-stays-reliable-in-the-fake-news-era>


[69] Dunkerley, William. „Hillary and Wikipedia Slam Russia — OpEd.“ Eurasia Review. 15.10.2015. <http://www.eurasiareview.com/15102015-hillary-and-wikipedia-slam-russia-oped/>


[70] Hern, Alex. „Wikipedia founder to fight fake news with new Wikitribune site.“ The Guardian. 25.04..2017. <https://www.theguardian.com/technology/2017/apr/25/wikipedia-founder-jimmy-wales-to-fight-fake-news-with-new-wikitribune-site>


[71] Kingsindian. „What can fact checkers learn from Wikipedia — how not to do things, perhaps?“ Wikipediocracy. 10.08.2017. <http://wikipediocracy.com/2017/08/10/what-can-fact-checkers-learn-from-wikipedia-part-1/>


[72] „Press Releases/Statement from the Wikimedia Foundation regarding Facebook’s Wikipedia integration.“ Wikimedia Foundation. 03.04.2018. <https://foundation.wikimedia.org/wiki/Press_releases/Statement_from_the_Wikimedia_Foundation_regarding_Facebook%E2%80%99s_Wikipedia_integration>


[73] Morse, Jack. „After losing users’ trust, Facebook gives them ‘trustworthiness’ score.“ Mashable. 21.08.2018. <https://mashable.com/2018/08/21/facebook-users-trustworthiness-score/#DwbaG3oXaqqq>


[74] „Time to ditch Wikipedia? A look at a Wikipedia editor’s long-running campaign to discredit anti-war campaigners and journalists.“ FiveFilters. 17.05.2018. <https://wikipedia.fivefilters.org/>


[75] „Mystery figure targets anti-war pundits and politicians by prolifically editing Wikipedia.“ RT. 14.05.2018. <https://www.rt.com/uk/426679-cross-galloway-clark-wikipedia-troll/>


[76] Murray, Craig. „The Philip Cross Affair.“ Craig Murray (personal blog). 18.05.2018. <https://www.craigmurray.org.uk/archives/2018/05/the-philip-cross-affair/>


[77] „Philip Cross.“ Wikipedia:Administrators’ noticeboard.“ Archive299. 20.05.2018. <https://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Administrators%27_noticeboard/Archive299#Philip_Cross>


[78] „Wikipedia bans agenda-driven editor from British politics, but punishes the messenger too.“ FiveFilters. 02.08.2018. <https://wikipedia.fivefilters.org/banning/>


[79] „Wikipedia:Arbitration/Requests/Enforcement: Philip Cross.“ Wikipedia. 13.08.2018. <https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Arbitration/Requests/Enforcement&oldid=854737918#Philip_Cross_2>


[80] Author interview with Galloway.


[81] Jordan, William. „British people trust Wikipedia more than the news.“ YouGov. 09.08.2014. <https://yougov.co.uk/news/2014/08/09/more-british-people-trust-wikipedia-trust-news/>


[82] Osborne, Hillary. „Tony and Cherie Blair’s property empire worth estimated £27m.“ The Guardian. 14.03.2016. <https://www.theguardian.com/money/2016/mar/14/tony-cherie-blair-property-empire-worth-estimated-27m-pounds>


[83] Milne, Seumas. „Tony Blair to advise Egypt president Sisi on economic reform.“ The Guardian. 02.07.2014. <https://www.theguardian.com/politics/2014/jul/02/tony-blair-advise-egypt-president-sisi-economic-reform>


[84] Williams, Christopher. „Wikipedia co-founder Jimmy Wales restricts discussion of Tony Blair friendship.“ The Telegraph. 24.12.2012. <https://www.telegraph.co.uk/technology/wikipedia/9764719/Wikipedia-co-founder-Jimmy-Wales-restricts-discussion-of-Tony-Blair-friendship.html>


[85] Ericbarbour. „Re:Paid Editing.“ WIkipediasucks. 24.02.2017. <https://www.wikipediasucks.co/forum/viewtopic.php?f=13&t=11>


[86] Kolbe, Andreas. „Jimmy Wales in: The Dictator and I.“ Wikipediocracy. 23.12.2012. <http://wikipediocracy.com/2012/12/23/jimmy-wales-in-the-dictator-and-i/>


[87] Landman, Anne. „Lobbying Firm Caught Editing Wikipedia Article on Beer Brand.“ PRWatch. 09.01.2012. <https://www.prwatch.org/spin/2012/01/11228/lobbying-firm-caught-editing-wikipedia-article-beer-brand>


[88] Williams, op.cit.


[89] „Kazakhstan.“ Human Rights Watch. 23.08.2018. <https://www.hrw.org/europe/central-asia/kazakhstan>


[90] „Kazakhstan: Criminal Probe of Media Outlets.“ Human Rights Watch. 06.04.2018. <https://www.hrw.org/news/2018/04/06/kazakhstan-criminal-probe-media-outlets>


[91] „World Report 2018: Kazakhstan.“ Human Rights Watch. 23.08.2018. <https://www.hrw.org/world-report/2018/country-chapters/kazakhstan>


[92] Foust, Joshua. „Seeing Revolution Everywhere: The ‘Kazakhstan Spring’ That Isn’t.“ 20.12.2011. <http://www.theatlantic.com/international/archive/2011/12/seeing-revolution-everywhere-the-kazakhstan-spring-that-isnt/250275/>


[93] Beutler, William. „Jimmy Wales and the Terrible, Horrible, No Good, Very Bad Prize Money.“ The Wikipedian. 26.12.2014. <http://thewikipedian.net/2014/12/26/uae-prize-money-human-rights/>


[94] Price, Rob. „Jimmy Wales pledges $500k UAE award to human rights causes.“ The Daily Dot. 15.12.2014. <https://www.dailydot.com/layer8/jimmy-wales-uae-prize-money/>


[95] „United Arab Emirates.“ Human Rights Watch. 27.08.2018. <https://www.hrw.org/middle-east/n-africa/united-arab-emirates>


[96] „UAE: Investigate Allegations of Torture of Foreign Nationals.“ Human Rights Watch. 13.10.2015. <https://www.hrw.org/news/2015/10/13/uae-investigate-allegations-torture-foreign-nationals>


[97] „UAE: Abuses at Home, Abroad.“ Human Rights Watch. 18.01.2018. <https://www.hrw.org/news/2018/01/18/uae-abuses-home-abroad>


[98] „Hiding Behind the Coalition.“ Human Rights Watch. 24.08.2018. <https://www.hrw.org/report/2018/08/24/hiding-behind-coalition/failure-credibly-investigate-and-provide-redress-unlawful>


[99] Van Auken, Bill. „Battle rages for Hodeidah as Yemen faces threat of mass starvation.“ World Socialist Web Site. 19.06.2018. <https://www.wsws.org/en/articles/2018/06/19/yeme-j19.html>


[100] Orlowski, Andrew. „What’s Jimmy Wales going to do with $500k from the UAE?“ The Register. 22.12.2014. <https://www.theregister.co.uk/2014/12/22/the_withinthelaw_jimmy_wales_on_the_run_with_500000/>


[101] Morris, Kevin. „Winners of Wikipedia’s biggest award still haven’t received prize money.“ The Daily Dot. 26.04.2013. <https://www.dailydot.com/news/wikipedian-of-the-year-jimmy-wales-prize-money/>


[102] Kozlenko, Mykola. „Wikipedian Ihor Kostenko dies on the Maidan.“ Wikimedia (blog). 24.02. 2014. <https://blog.wikimedia.org/2014/02/24/wikipedia-ihor-kostenko-dies>


[103] Parry, Robert. „US House Admits Nazi Role in Ukraine.“ Consortium News. 12.06.2015. <https://consortiumnews.com/2015/06/12/u-s-house-admits-nazi-role-in-ukraine/>


[104] Lipsky-Karasz, Elena. „Mr. Know-It-All.“ W Magazine. 01.09.2008. <https://www.wmagazine.com/story/jimmy-wales>


[105] „The People’s Operator PLC Interim Results for the six months ended 30.06.2016.“ London Stock Exchange. 30 Sep 2016. <https://www.londonstockexchange.com/exchange/news/market-news/market-news-detail/TPOP/12984626.html>


[106] „Jimmy Wales to lead The People’s Operator.“ The People’s Operator (press release). 20.01.2014. <https://www.thepeoplesoperator.com/View-Post/10072/Press-Releases/Jimmy-Wales-to-lead-The-Peoples-Operator>


[107] Williamson, Marcus. „Andrew Rosenfeld: Businessman who made a fortune from property then became a noted philanthropist and Labour Party donor.“ The Independent. 13.02.2015. <https://www.independent.co.uk/news/obituaries/andrew-rosenfeld-businessman-who-made-a-fortune-from-property-then-became-a-noted-philanthropist-and-10045774.html>


[108] „The People’s Operator plc Final Results.“ Investegate. 12.05.2015.

https://www.investegate.co.uk/the-people-soperator%E2%80%93tpop-/rns/final-results/201505120701088516M


[109] Kohs, Gregory. „Jimmy Wales shames PR editors.“ Wikipediocracy. 27.07.2015.

<http://wikipediocracy.com/2015/07/27/jimmy-wales-shames-pr-editors/>


[110] „Jimmy Wales and The People’s Operator launch new social network TPO.com.“ The People’s Operator [press release). 21.07.2015. <https://www.thepeoplesoperator.com/view-post/15139/press-releases>


[111] Wilkinson-Jones, Phil. „TPO Mobile customers left with no phone service in 4G switching ‘chaos.’“ Cable. 24.08.2016. <https://www.cable.co.uk/news/tpo-mobile-customers-left-with-no-phone-service-in-4g-switching-chaos-700001620/>


[112] Williams, Christopher. „People’s Operator in funds crisis.“ Telegraph. 16.06.2018. <https://www.telegraph.co.uk/business/2018/06/16/peoples-operator-funds-crisis/>


[113] Titcomb, James. „Wikipedia founder Jimmy Wales quits mobile network The People’s Operator.“ Telegraph. 25.06.2018. <https://www.telegraph.co.uk/technology/2018/06/25/wikipedia-founder-jimmy-wales-quits-mobile-network-peoples-operator/>


[114] Kohs, op.cit.


[115] Kohs, Gregory. „Broken promises of Jimmy Wales.“ Examiner.com. 26.12.2014. <https://archive.fo/1pqKB>


[116] Sanghani, Radhika. „Lily Cole: Why the success of my new app isn’t based on money.“ Telegraph. 26.09.2016. <https://www.telegraph.co.uk/women/life/lily-cole-why-the-success-of-my-new-app-impossible-isnt-based-on/>


[117] Ridley, Louise. „Lily Cole Interview: On Running Her Start-Up, Being Friends With Jimmy Wales And Her New ‘Impossible’ Baby Daughter.“ Huffington Post. 02.01.2016. <https://www.huffingtonpost.co.uk/2016/01/02/lily-cole-impossible_n_8904394.html>


[118] Strelnikov. „Jimmy Wales’ Quest to Profit from Wikipedia While Running Away from It.“ Wikipedia Sucks! (And So Do Its Critics.). 27.10.2015. <https://wikipedia-sucks-badly.blogspot.com/2015/10/jimmy-wales-quest-to-profit-from.html>


[119] Pegg, David. „Bell Pottinger Targeted Campaigner on Wikipedia.“ 08.12.2011. <https://www.thebureauinvestigates.com/stories/2011-12-08/bell-pottinger-targeted-campaigner-on-wikipedia>


[120] Lee, Dave. „Wikipedia investigates PR firm Bell Pottinger’s edits.“ BBC. 08.03.2012. <https://www.bbc.co.uk/news/technology-16084861>


[121] Caesar, Ed. „The Reputation-Laundering Firm that Ruined its Own Reputation.“ The New Yorker. 25.06.2018. <https://www.newyorker.com/magazine/2018/06/25/the-reputation-laundering-firm-that-ruined-its-own-reputation>


[122] Pegg, David. „Wikipedia founder attacks Bell Pottinger for ‘ethical blindness.’“ The Independent. 08.12.2011. <https://www.independent.co.uk/news/uk/politics/wikipedia-founder-attacks-bell-pottinger-for-ethical-blindness-6273836.html>


[123] Durkin, Patrick. „Wikimedia executive director Katherine Maher explains how to trump fake news.“ Financial Review. 05.06.2017. <https://www.afr.com/brand/boss/wikimedia-executive-director-katherine-maher-explains-how-to-trump-fake-news-20170518>


[124] thekohser. „WMF’s latest scam ‘report’ — Participatory grantmaking.“ Wikipediocracy. 19.02.2015. <http://wikipediocracy.com/forum/viewtopic.php?f=23&t=606882>


[125] „Freud Communications: Difference between revisions.“ Wikipedia. 31.01.2008. <https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Freud_Communications&diff=prev&oldid=188191803>


[126] Spanier, Gideon. „’My generation isn’t au fait with all this YouTube s***’: Matthew Freud on reinventing his media business in the digital age.“ Evening Standard. 02.03.2015. <https://www.standard.co.uk/lifestyle/london-life/my-generation-isn-t-au-fait-with-all-this-youtube-s-matthew-freud-on-how-he-is-reinventing-his-media-10080085.html>


[127] Kolbe, Andreas. „Wikipedia — the new ministry of truth.“ Wikipediocracy. 26.01.2014. <http://wikipediocracy.com/2014/01/26/wikipedia-the-new-ministry-of-truth/>


[128] Valencia, Matthew. „Heaping on the Caviar Diplomacy.“ 1843 Magazine. 10 & 11. 2016. <https://www.1843magazine.com/features/heaping-on-the-caviar-diplomacy>


[129] „Azerbaijan: Intensified Crackdown.“ Human Rights Watch. 18.01.2018. <https://www.hrw.org/news/2018/01/18/azerbaijan-intensified-crackdown>


[130] Ward, Victoria. „Tony Blair ‘initiated deal to help Qatari royal family buy hotel stakes’, court told.“ Telegraph. 11.05.2012.

<https://www.telegraph.co.uk/finance/newsbysector/constructionandproperty/9260630/Tony-Blair-initiated-deal-to-help-Qatari-royal-family-buy-hotel-stakes-court-told.html>


[131] Kohs, Gregory. „Wikipedia donors feel entitled to more than a mug or a tote bag.“ Wikipediocracy. 18.03.2014. <http://wikipediocracy.com/2014/03/18/the-thin-bright-line-part-2-wikipedia-donors-feel-entitled-to-more-than-a-mug-or-a-tote-bag/>


[132] „Qatar: New Law Gives Domestic Workers Labor Rights.“ Human Rights Watch. 24.08.2017. <https://www.hrw.org/news/2017/08/24/qatar-new-law-gives-domestic-workers-labor-rights>


[133] „Qatar: Year of Crisis Spurred Rights Reforms.“ Human Rights Watch. 18.01.2018. <https://www.hrw.org/news/2018/01/18/qatar-year-crisis-spurred-rights-reforms>


[134] BullRangifer. „The quick and lazy guide to reliable and unreliable sources.“ Wikipedia. 26.08.2018 <https://en.wikipedia.org/wiki/User:BullRangifer/The_quick_and_lazy_guide_to_reliable_and_unreliable_sources>


[135] Greenstein, Shane et.al. „Ideological Segregation among Online Collaborators: Evidence from Wikipedians.“ HBS Working Paper Series. 2017. <https://www.hbs.edu/faculty/Pages/item.aspx?num=51779>


[136] Milekic, Sven. „How Croatian Wikipedia Made a Concentration Camp Disappear.“ Balkan Insight. 26.03.2018. <http://www.balkaninsight.com/en/article/how-croatian-wikipedia-made-a-concentration-camp-disappear-03-23-2018>


[137] Sampson, Tim. „How pro-fascist ideologues are rewriting Croatia’s history.“ The Daily Dot. 01.10.2013. https://www.dailydot.com/debug/croatian-wikipedia-fascist-takeover-controversy-right-wing/

Denne tekst blev første gang offentliggjort på <http://www.helenofdestroy.com/> den 20.10.2018. under følgende URL:

http://www.helenofdestroy.com/index.php/exposing-wikipedia/49-wikipedia-rotten-to-the-core

Licens: HelenOfDestroy.com/Helen Buyniski

Publiceret på Free21DK.org den 04.02.2022. Bearbejdet til dansk af Team-Free21DK: Oversættelse no. 1: Hanne. Oversættelse no. 2: Emma. Korrektur no. 1: Vibeke. Korrektur no. 2: Katrine og Emma. Research: Lya. Layout: Henrik.

Forfatterne nævnt i hvert tilfælde er ansvarlige for indholdet af de enkelte artikler. Indholdet af artiklerne og kommentarerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens eller udgiverens mening.

About Helen Buyniski

Helen Buyniski er en amerikansk journalist og kommentator, der skriver om korruption i politik, analyserer og dissekerer propagandafortællinger og erklærer sig imod den evige krig og imod politistaten. Hun udgiver på Medium.com, RT.com, Globalresearch.ca og på hendes egen hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.